Hvis jeg var mand

Hvis jeg var mand

Nuancerede og engagerede essays om at være mand, far, forfatter og feminist.

"Geir Gulliksens essays om mænd og maskulinitet burde blive en folkebog"
- Weekendavisen

Hvorfor er maskuliniteten så skrøbelig? Det er det polemiske spørgsmål, der driver Geir Gulliksens essaysamling om mænd, køn og seksualitet. Teksterne handler om faderskab, kvindelige forbilleder og feminismens betydning i en mands liv.

Gulliksen tager udgangspunkt i genkendelige hverdagssituationer, hvor maskulinitetens absurde begrænsninger træder tydeligt frem: Hvorfor er det umandigt at sidde ned og tisse? Hvorfor føles det umuligt at gå ud på gaden i regnen med en lille rød paraply?

Ligesom i sine romaner er Gulliksen nuanceret, nysgerrig og kritisk. Hans blik på sig selv og sine omgivelser er både åbent og hårdt. Mellem disse poler finder Gulliksen et håb, der kan besvare et af tidens store spørgsmål: Hvor findes frirummet for den moderne mand?

Hvis jeg var mand er oversat fra norsk af Niels Lyngsø, som er dansk skønlitterær forfatter, lyriker og oversætter. Desuden er han cand.phil. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet.

Udgivelsesdato: 11. januar 2023.

Geir Gulliksen
Forfatter

Geir Gulliksen

Anmelderrost norsk forfatter og forlægger, der har udgivet både romaner, digte, essays og børnebøger.
Læs mere om Geir Gulliksen

Anmeldelser

Weekendavisen

"Geir Gulliksens essays om mænd og maskulinitet burde blive en folkebog ... Gulliksens eminente essaysamling er for alle læsere, mænd som kvinder, unge som gamle ... Vigtige pointer i en tidsalder, hvor nye kønskvadrater bakses op ... Jeg vil snarest muligt genlæse Geir Gulliksens essays om mænd."
- Joakim Jakobsen

Berlingske

"Gulliksen er også en klog mand. For det begavede indhold af bogen, der består af 15 tekster fordelt på 192 sider, er ikke skrevet med knyttede næver og ladt pistol i buksekanten. I stedet bevæger Gulliksen sig rundt med åbne arme, oprigtig nysgerrighed, nærmest hudløs ærlighed og med et genuint ønske om at forstå sig selv og andre ... et befriende særsyn i en debatsfære, der mest af alt, i hvert fald tit og ofte, kan føles som et Jerry Springer-show, hvor det hele ender i raseri og stolekast."
- Jakob Genz

Magasinet Liv

"Et hav af spændende pointer fra en mand, der har været selverklæret feminist, siden han var teenager ... Til dig, der har mænd eller drenge i dit liv."
- Caroline Rutter

Søndag

"Som i sit øvrige forfatterskab er Geir Gulliksen superb til at skildre den følsomme og skrøbelige forbindelse mellem en forælder og et barn ... Geir Gulliksen beviser, at han har et unikt blik for menneskets dybder og formår at skrive virkeligheden frem på en nøgen baggrund."
- Anna Møller

Dansk BiblioteksCenter

"Nuancerede og velskrevne essays, der nysgerrigt stiller spørgsmål ved maskulinitet og samfundsnormer ... Et vigtigt indspark i en debat og forståelse af køn og identitet"
- Martin Minka Jensen / Lektørudtalelse

Litteratursiden

"Først og fremmest en talentfuld romanforfatter, ja, en af de mest toneangivende forfattere i nordisk samtidslitteratur."
- Lise Vandborg

Laesekrogen

"Jeg er helt vild med Gulliksens måde at formulere sig på. I sine essays er han velformuleret, refleksiv og ærlig."

Ordkosmos

"Allerede fra første kapitel blev jeg betaget af Gulliksens skrivestil."

Bogbloggerdk

"Tankevækkende bog om køn ... giver virkelig stof til eftertanke. Den er både interessant og informativ, og sproget er som altid flydende og let læst."


Køb 'Hvis jeg var mand' hos din foretrukne boghandler

Bog

192 sider

Vejl. udsalgspris: 249,95 kr.

Udg. dato: 11. januar 2023

Oversætter: Niels Lyngsø

Omslag: Aina Griffin & Marlene Diemar, Imperiet

Format: Softcover med flapper

ISBN: 978-87-434-0235-0

Din browser er forældet!

Opdater din browser for at se siden korrekt

Opdater nu