I hvalens bug
En selvstændig efterfølger til I Pantalones hus og andet bind i Pantalone-trilogien./i>/i>/i>/i>/i>//i>/i>//i>
Mens verden brænder, finder to mennesker hinanden igen og må genbesøge deres fælles fortid.
Den nyligt fraskilte Jonas beslutter sig for at tage til sin hjemby Oslo, efter at hans ekskone er taget på ferie med deres søn. Han har ingen planer, indtil han møder sin gamle bardomsven Maud.
Maud vil samle venner og bekendte, der stadig er i byen, omkring et langt bord i sin baghave til en midsommersmiddag og se, hvad der sker. Det gælder også Jonas, som hun ikke har set siden de var børn.
Disse sommeruger vil vise sig at åbne ikke kun nye menneskelige bånd, men også en fortid, som Jonas og Maud hver især har brugt deres voksenliv på at distancere sig fra.
I hvalens bug er oversat til dansk af Betty Frank Simonsen.
Udgivelsesdato: 24. april 2026.
Anmeldelser
Dansk BiblioteksCenter
"Velskrevet og vedkommende roman, der sætter tankerne i gang om familiedynamikker, og hvad man egentlig husker ... Jeg ser frem til seriens afsluttende bind."
- Lone Krøgh / Lektørudtalelse
Gyrith Ravn
"I hvalens bug er andet bind i en serie, der startede med I Pantalones hus. Den kan dog sagtens læses uden dén forkundskab (men læs begge, de er begge fremragende). Foruden sit utroligt klare blik på samtiden, så skriver Hilde Rød-Larsen forrygende om forelskelse og kærlighed – og hendes karakterer er usædvanligt godt selskab."
mellemsiderne
"Jeg var vild med første bind, I Pantalones hus, men denne tog mig lidt længere tid at komme ind i. Især blev jeg i starten forstyrret af de små indslag med nyhedsstreamet fra verden. Men så skete der noget. Pludselig gav det hele mening, og jeg begyndte virkelig at sætte pris på den måde, fortællingen flettes sammen med verdensbilledet i sommeren 2025 ... Jeg er virkelig spændt på, hvor serien bevæger sig hen i tredje og sidste bind … men det må denne utålmodige læser jo vente på."
- Camilla