Læsepadden Pede

Læsepadden Pede

En hjertevarm billedfortælling for de mindste om fantasi og venskab, og om at finde læseglæden, når man allermindst venter det.

"Charmerende og skægt tegnet karakter, der nok skal blive en favorit blandt børn, boghandlere og bibliotekarer. "
- Weekendavisen

Pede er en sløv padde, og en dag, hvor Ræv, Hare, Mus og Grævling tager ham med på biblioteket, lægger Pede sig til at sove. Da han vågner, er han blevet efterladt, og Pede er helt alene med en masse bøger. Men hvad skal de bruges til? Er de beregnet til at bygge med? Sove i? Heldigvis er Pede god til at få ideer, og da han finder på at åbne en bog, sker der magiske ting.

Læsepadden Pede er en hyldest til bogen og dens evne til at få os til at glemme tid og sted.

"Jeg lærte selv at læse meget sent og opdagede derfor først læseglæden som voksen. Historien om Pede, der i starten ikke ved, hvad bøger bruges til, er derfor inspireret af min første oplevelse af biblioteket," sådan forklarer forfatteren Carl Quist-Møller om Læsepadden Pede.

Anbefales til børn fra 3 år.

Udgivelsesdato: 12. januar 2022

Carl Quist-Møller
Forfatter

Carl Quist-Møller

Dansk forfatter, illustrator, animator og trommeslager, der bl.a. er kendt for at have tegnet Jungledyret Hugo.
Læs mere om Carl Quist-Møller
Læs og tal sammen

Læsepadden Pede

Dyk ned i Carl Quist-Møllers Læsepadden Pede med spørgsmål og opgaver til bogen samt et interview med forfatteren. Download vores gratis Læs & tal sammen-hæfte her ...

Læsepadden Pede

Mal og farv illustrationerne med Læsepadden Pede

Farvelæg selv illustrationer af Læsepadden Pede.

Mal og farv illustrationerne med Læsepadden Pede

Lav Læsepadden Pede som perleplade

Med dette hæfte kan du lave Pede som perleplade eller korsstingsbroderi!

Heidi Draaby står bag det flotte mønster, som du kan følge felt for felt.

Se mønstret her

Lav Læsepadden Pede som perleplade

Lav Læsepadden Pede som hæklet bamse

Her finder du hækleopskriften, der viser dig hvordan du hækler Læsepadden Pede skridt for skridt. Ligesom i bogen kan skjoldet tages af – men husk, hvor du lægger det, så det ikke bliver væk.

Manual lavet af: Michele Irene Zarendorf, @kreamiza

Find hækleopskiften her

Lav Læsepadden Pede som hæklet bamse

Bogtrailer: 'Læsepadden Pede' af Carl Quist-Møller

Er du klar til at møde Pede? Se traileren til Læsepadden Pede.

Anmeldelser

Ekstra Bladet

"En guddommelig billedbog for alle"
- Helle Kastholm Hansen

Weekendavisen

"Den læsende skildpadde er en charmerende og skægt tegnet karakter, der nok skal blive en favorit blandt børn, boghandlere og bibliotekarer. Det er ikke svært at forestille sig Pede som maskot i det lokale børnebibliotek"
- Anna K. Skyggebjerg

Dagbladenes Bureau

Ikke bare en billedbog for børn, men en hyldest til litteraturen ... En ny-klassiker der vil glæde mange generationer."
- Michala Kjær Stenstrøm

Litteratursiden

"En dejlig og smuk billedbog om bogmagi og om at lære ting i sit eget tempo ... Læsepadden Pede er en utrolig sød billedbog, trykt på fint brunt papir, hvorved effekten med at benytte ganske få farver fungerer virkelig godt."
- Jette Holmgaard Greibe

Bibliotekaren_

"Jeg er fuldstændig vild med Pede. Jeg er vild med historien, så fin en hyldest i børnehøjde til litteraturen. En hyldest til læseglæden. Illustrationerne er så skønne."

BogTJEK

"En lille perle for de yngste."

Anettes Litteratursalon

"Vidunderligt illustreret med masser af humor og æstetik ... Jeg glæder mig ubeskriveligt meget til at læse Læsepadden Pede højt."

Hellolasse

"Fantastisk ... Jeg er fan af bogen."

Kulturmor

"Sød billedbog ... Carl Quist-Møllers illustrationer har en særlig blødhed over sig."

Bech's Books

"Læsepadden Pede er super fin – udtrykket er afsindigt indbydende ... Skønne og nogle steder ret finurlige detaljer – og rigeligt at snakke om ... 6 store stjerner."

Bogoplevelsen

"En elskværdig, nuttet fortælling om at falde i bøgerne som lille ... Et lag både til barne- og voksenlæseren."


Køb 'Læsepadden Pede' hos din foretrukne boghandler

Bog

48 sider

Vejl. udsalgspris: 129,95 kr.

Udg. dato: 12. januar 2022

Format: Hardcover

ISBN: 978-87-434-0239-8

Din browser er forældet!

Opdater din browser for at se siden korrekt

Opdater nu