Mit store smukke had

Mit store smukke had

Stærk og fængslende kunstnerbiografi om forfatteren Victoria Benedictsson.

"En virkelig grundig, velskrevet og respektfuld biografi
- Weekendavisen

Biografi om en kvindelig kunstner, som udfordrede samtidens syn på køn og endte med at tage sit eget liv i et crescendo af følelser og en tid besat af litteratur, sex og død.

Alle ville til København, for her fandtes alle tings centrum: litteraturkritikeren Georg Brandes, det moderne Nordens gudfar. Hertil tog også Victoria Benedictsson, postmesterens kone fra den svenske landsby, som fik succes som forfatter under pseudonymet Ernst Ahlgren.

Uforudsigeligheden og selvstændigheden, der prægede Victoria Benedictssons liv, har fascineret læsere og forskere helt op til vor tid, ligesom hendes død også har gjort det.

I 1888 begik Victoria Benedictsson selvmord på et hotelværelse i København, blot 38 år gammel. Døde hun af ulykkelig kærlighed til Brandes? Skyldtes selvmordet overgreb i barndommen? Eller var selvmordet en konsekvens af, at hun levede i et patriarkalsk system?

Mit store smukke had er oversat fra svensk til dansk af Juliane Wammen.

Udgivelsesdato: 23. august 2023.

Elisabeth Åsbrink
Forfatter

Elisabeth Åsbrink

Prisbelønnet og anmelderrost svensk forfatter, journalist og kulturdebattør. Hun har modtaget Augustprisen, Kapúscinski Award og Dansk-svensk Kulturfonds kulturpris.
Læs mere om Elisabeth Åsbrink

Anmeldelser

Jyllands-Posten

"Fremragende ... Om denne svenske forfatterinde, som er et vigtigt navn i det moderne gennembrud i Skandinavien, har Elisabeth Åsbrink skrevet en strålende biografi."
- Mikael Busch

Weekendavisen

"En virkelig grundig, velskrevet og respektfuld biografi ... Vi kommer helt tæt på Victoria, og bogen er skrevet, så man mærker nerven i hendes liv ... Mit store smukke had lader Benedictsson træde frem som det dybt fascinerende menneske og den vildt moderne forfatter, hun var, og gør det klart, hvorfor vi allesammen bør kende hende. For den, der endnu ikke gør det, er bogen en fremragende vej ind. For den, der anser Benedictsson for en nær kammerat, er Mit store smukke had et godt sted at blive genfortryllet."
- Sara Alfort

Information

"Elisabeth Åsbrink har skrevet en mesterlig biografi om forfatteren Victoria Benedictsson ... Mit store smukke had er en udfoldet, poetisk gengivelse ikke bare af Victoria Benedictssons på mange måder tragiske liv, men også af hendes samtid og en virkelig interessant og underholdende beskrivelse af sædelighedsfejden; den heftige debat, der fandt sted i det nordiske forfattermiljø i 1880'erne - mellem forfattere som Henrik Ibsen, August Strindberg, Amalie Skram, Mathilda Malling og mange flere."
- Mathilde Moestup

Kristeligt Dagblad

"Fremragende biografi om Victoria Benedictsson skildrer en kvindes kamp for at blive menneske og forfatter - og fremmaner samtidig 1880' ernes højspændte skandinaviske åndsklima ... En gribende fortælling; en indsigtsfuld, dyb og nænsomt tegnet levneds-og tidsskildring."
- Kathrine Maria Amann

Litteratursiden

"Kunstnerisk, levende og meget velskrevet biografi ... Når man læser fortællingen om Victoria Benedictssons liv fanges man i hendes limbo mellem fortvivlelse og livsglæde, modløshed og robusthed og ønsket om at leve eller dø ... Åsbrinks fortælling om Victoria Benedictsson er skrevet meget indtrængende og levende, og jeg kunne nærmest gribe fat i hende ... Bogen er en stor oplevelse."
- Jette Holmgaard Greibe

Birgitjuelmartinsen

"Elisabeth Åsbrink har et imponerende overblik over Victoria Benedictssons mange efterladte personlige papirer ... der gør, at man som læser oplever at komme helt ind under huden på hende."

Bogrummet.dk

"Mit store smukke had er trods den sørgelige udgang særdeles læseværdig. Den er blændende skrevet af Åsbrink, som er svensk journalist og forfatter, og som har modtaget adskillige priser for sit forfatterskab."
- Britte Klitgaard

Litteraturanbefalinger

"Bogens forfatter fører os med sikker hånd gennem tidens litterære strømninger og præsenterer de involverede kunstnere. Hun skriver vidende og medrivende, og hun forstår at sammesætte et plot, så selv en biografi bliver en pageturner."


Køb 'Mit store smukke had' hos din foretrukne boghandler

Bog

ca. 550 sider

Vejl. udsalgspris: 329,95 kr.

Udg. dato: 23. august 2023

Oversætter: Juliane Wammen

Omslag: Dansk versionering, Marlene Diemar/Imperiet. Omslagsmaleri: David Storey

Format: Indbundet m. smuds

ISBN: 978-87-434-0172-8

Din browser er forældet!

Opdater din browser for at se siden korrekt

Opdater nu