Papirhjerter

Papirhjerter

Hjertevarm roman om ikke-eksisterende bryster, en ny dreng i klassen, bedste veninder og brudte løfter.

Varm og håbefuld fortælling om sommeren, før alting begynder.

Papirhjerter handler om at stå midt i et virvar af følelser og krop, føle sig forladt og forkert og samtidig skulle finde ud af, hvordan man er en god ven. Eller kæreste. Eller datter. Eller måske bare sig selv?

Det er sommer, og klassen sitrer. Men Alva kan ikke tage med i friluftsbadet, for hun skal på sommerferie hos sin far. Nu kan hun i stedet sidde og scrolle igennem alt det, hun går glip af. Et hjerte kan rives over som tyndt silkepapir, men heldigvis kan nye foldes og gives til nogen, der passer på dem.

Papirhjerter er en varm og håbefuld fortælling, om sommeren før alting begynder.

Udgivelsesdato: 10. august 2023.

Hanne Dagmar Raaberg
Forfatter

Hanne Dagmar Raaberg

Dansk børnebogsforfatter med et særligt blik for alt det usagte i relationer og hierarkier.
Læs mere om Hanne Dagmar Raaberg
Læs og tal sammen om

Papirhjerter

Dyk ned i Papirhjerter med læs & tal sammen-materialet. Blandt andet kan du lære at folde dit eget papirhjerte, skrive figurdigte og læse et interview med Hanne Dagmar Raaberg.

Papirhjerter

Anmeldelser

Dansk BiblioteksCenter

"Virkelig fin og følsom fortælling om at gå fra barn til ung pige, med de forandringer det medfører for følelseslivet og kroppen ... Bogens styrke er den flotte forside, billedsproget med papirhjerterne og især det flotte og særprægede layout, hvor teksten er brudt op og sætningerne er spredt ud over siderne."
- Irene Gitz Christensen / Lektørudtalelse

Litteratursiden

"Denne dejlige gule bog anbefales til alle kommende og nyslåede teenagere."

Birgithe.s

"I Papirhjerter formår Hanne Dagmar Raaberg at favne en lang række af de temaer, der i en stor pærevælling drejer rundt i en ung pige på grænsen til at være voksen."

Anettesbookshelf

"Fantastisk og fortryllende historie om den unge pige Alva på kanten mellem barndom og ungdom ... Det er så originalt og eminent godt lavet til målgruppen, men det rammer også lige ind i hjertekulen på selv en moden dame på 55 år."

Linedalbro

"Papirhjerter bør læses af alle – både unge og voksne."

Fri_fantasig

"Smuk og rørende om alle de små og store ting, der er på spil i en hverdag på grænsen til ungdomslivet."

Mullesbogblog

"En bog som jeg manglede, da jeg var yngre."

Bbcs.bogunivers

"Fantastisk."

Danskfaglighed

"En rejse gennem alt det svære og en vej ud på den anden side. Bogen er fyldt med håb, erkendelse og udvikling – og alle alle alle unge burde læse denne her. Jeg elskede den!"

Anetteslitteratursalon

"Mine varmeste anbefalinger"

Bogoplevelsen

"Skøn lille roman om bryster, kager, brune øjne, ferieflirt, genbrugstøj og origami ... Det er svært at få armene ned, når en udgivelse som denne lander. Den kalder i allerhøjeste grad på undervisning, projekter og samtale."

Denlillebogsult

"Er du til bøger om den første kærlighed, den skønne og smertefulde forelskelse, venskaber og ensomhed, alt sammen skrevet med luft imellem ordene og i fx hjerteform, så er Papirhjerter lige noget for dig."

Litteraturhjoernet

"Med sin helt særlige udtryksmåde rammer forfatter Hanne Dagmar Raaberg spot on ned i ungdomslivets udfordringer, hvor venskaber, kærlighed, selvværd og forskellige kropsidealer fylder alverden."

Skolebibliotekaren_lene

"Papirhjerter er en poetisk og så fin beskrivelse af den tid, hvor man skal finde sig selv i forhold til venner, familie og den første forelskelse, og jeg genkender følelserne og oplevelserne både fra eget barn og elever."

Ml.linjerne

"Hanne Dagmar Raaberg har fremtryllet en lille perle med Papirhjerter, og jeg har grinet og småsnøftet med Alva. Stor anbefaling til unge mennesker."

Litteratur_til_danskfaget

"Papirhjerter er en varm fortælling om at føle sig forladt af sin bedste ven, ønsket om en kæreste og prøve at finde sig selv."

Juliethebookcat

"Jeg var virkelig opslugt og investeret i fortællingen. Stor anbefaling herfra. Fra ca. 11-12 år – og alle deres voksne."

Thejulesrules

"Den her bog er VIDunderlig!! Jeg kan lide alt ved den. Karaktererne, plottet, forsiden og måden den er skrevet på, hvor teksten nærmest lyrisk sætter en stemning."

Kia_lundsgaard

"Simpelthen formidabel. Hanne og Gutkind Forlag har begået ikke mindre end en grafisk genistreg, hvor fortælling, ord, komposition, persongalleri og layout går hånd i hånd."

Bogbotten

"Hanne Dagmar Raaberg har med Papirhjerter lavet ordkunst, der med æstetiske greb taler lige ind i præpubertetens store dilemmaer og tilføjer håb i et barneliv, der sulter efter troen på, 'at alt bliver godt' ... Jeg giver Papirhjerter 1000 hjerter."


Køb 'Papirhjerter' hos din foretrukne boghandler

Bog

248 sider

Vejl. udsalgspris: 249,95 kr.

Udg. dato: 10. august 2023

Omslag: Rasmus Funder

Format: softcover m. flapper

ISBN: 978-87-434-0629-7

Din browser er forældet!

Opdater din browser for at se siden korrekt

Opdater nu