:quality(80))
Sfinx
Stor og vilter roman om magt og afmagt og ønsket om at skabe sin egen fortælling.
"Nådesløs og befriende psykologisk analyse af det komplekse sociale spil, mennesker på godt og ondt indgår i." - Kristeligt Dagblad
Jan Schnecker er vokset op på Bornholm under 2. verdenskrig. Hans tyskklingende navn og specielle udseende gør ham udstødt i den lille fiskerby, og han forsøger at komme væk, men bliver forhindret af krigen. Et halvt århundrede senere sidder han på den anden side af kloden i en kørestol ved en pool i Thailand, nu fanget i sin egen krop.
Thea er i begyndelsen af tyverne og rejser alene rundt i Sydøstasien. Hun vil skabe et dokumentarisk kunstværk om sin rejse, og samtidig forsøger hun at navigere i et backpackermiljø, hvor alle vil have noget af hinanden.
Hun støder på to italienske søstre, hvis manglende respekt for konventioner fascinerer hende. De indlogerer sig på samme ressort som Jan Schnecker, og en sen aften, hvor de kommer larmende og fulde tilbage fra byen, finder de Jan Schnecker efterladt ved poolen. De beslutter sig for at køre ham lidt rundt.
Udgivelsesdato: 12. august 2021.
Bogtrailer: 'Sfinx' af Daniel Dalgaard
:quality(80))
Anmeldelser
Kristeligt Dagblad
"Daniel Dalgaard imponerer med et episk vovestykke ... En på en gang nådesløs og befriende psykologisk analyse af det komplekse sociale spil, mennesker på godt og ondt indgår i ... Rækker langt ud over, hvad man sædvanligvis ser i en forfatters første roman."
- Svend Skriver
Jyllands-Posten
"En foruroligende, intens og morsom debutroman ... Bobler og syder af akut præcise sproglige og sociale iagttagelser ... En imponerende bastard af en roman ... Jeg glæder mig allerede til at gå om bord i den igen."
- Katrine Sommer Boysen
Weekendavisen
"Detonerer vidunderligt ... Kan man skrive sådan, kan man skrive alt ... Jeg kan næsten ikke få mig til uironisk at kalde noget 'en stor roman'. Men det er altså, hvad det er."
- Linea Maja Ernst
Information
"En fascinerende fortælling om almindelig modbydelighed ... Elegant og overraskende ... Et imponerende blik for at give små, ellers ubetydelige, men sansemættede ord og detaljer vigtige funktioner ... Besættende ubehag, der får en til at sluge siderne i Sfinx."
- Bodil Skovgaard Nielsen
Politiken
"Sfinx får én til at måbe over verdens virvar ... Husker os på den skønne banale sandhed, at hvert eneste menneske rummer sin helt egen uerstattelige historie. Historier, som Dalgaard fintmærkende skraber fri, samtidig med at han skildrer de på én gang pinsomme og følsomme bånd, der løber mennesker imellem."
- Benedicte Gui De Thurah Huang
Berlingske
"Årets mest gådefulde udgivelse, som både imponerer, frustrerer og efterlader én tvivlende, men også så draget, at man hurtigt må læse den igen ... Hot prosa om meningen i det meningsløse."
- Katherine Diez
Kulturen.nu
"Jeg har den sidste uge været fuldstændig opslugt af denne roman ... Forfatteren formår at holde tungen lige i munden og får skrevet en unik historie."
- Pernille Lisborg
Dansk BiblioteksCenter
"Tankevækkende roman om identitet, afmagt, ensomhed og tilfældighedernes lunefuldhed. Sproget er sanseligt og billedskabende og de to hovedpersoner troværdige og genkendelige i deres rodløshed."
- Christine Christensen / lektørudtalelse
Litteratursiden
"Daniel Dalgaards vidunderligt kakofonistiske roman blænder op for det hele: fortid og nutid, set indefra og udefra ... Bliver Sfinx en moderne klassiker? Muligvis."
- Mai Villadsen Ruby
Tidsskriftet Epsilon
"Daniel Dalgaard har virkelig formået at overføre den sproglige intensitet fra sine digtsamlinger til romanformen. Det er både en tankevækkende og urovækkende bog, der fortæller om livets skrøbelighed, vores generelle afmagt og vores meget begrænsede forestillinger om livet."
- Jørgen Refshauge
Sarah's Bookmark
"Dalgaard skriver både fængende, levende og uden filter, så man virkelig får fortællingen, som til tider er ret grum og tåkrummende, helt ind under huden ... Bogen bliver bedre og bedre, jo mere man læser, og kan virkelig godt anbefale den."
Bogglæde
"Daniel Dalgaard formår at få dybde på fortællingen, i en grad, hvor det er svært ikke at være begejstret ... Tankevækkende, fængende og anbefalingsværdig."
Anettes Litteratursalon
"Daniel Dalgaard er en sproglig ekvilibrist. Han balancerer hvert ord og hver sætning til det perfekte."
Litteraturhuset
"Dalgaard har et stærkt sprog og en god fornemmelse for plot ... Gode, stærke, dybe og sjove karakterer."
- Louise Amalie Juul
Bogsyn
"Romanen er ikke, som romaner er flest. Det er en stor gang leg med ordene og smagen på de rigtige sætninger, der er en lækkerhed over hver side ... En smuk og varm debutroman."
Littuna.nu
"En imponerende romandebut ... Betagende."
- Thomas Rod
Bogblogger
"Sfinx er en bog, der skal deles og læses med opmærksomhed."
- Kathrine Norsk
Bausagerbooks
"En vilter og meget anderledes læseoplevelse om livets tilfældigheder og sammenfald."