:quality(80))
Som boblerne i bækken
En klog, original og indsigtsfuld bog, der viser, hvordan litteraturen i tidernes løb har præget og afspejlet vores opfattelse af kærlighed.
Kærlighed skal man ikke prøve på at forklare, men hvad var vi, hvis vi ikke forsøgte?
Alt ændres med tidens gang. Også kærligheden. Når den meget gamle mand genlæser kærlighedens klassikere – Hamlet, Gisles Saga, Kama Sutra og flere – siger de noget andet end før.
I Som boblerne i bækken undersøger Thomas Bredsdorff, hvordan vores opfattelse af kærligheden forvandles gennem historien. I europæisk litteraturhistorie er den romantiske kærlighed fyldigt beskrevet.
Men hvad med den varige kærlighed? Den er overset – den er bare hverdag. Og så er den menneskets bedste værn mod ensomhed. Særligt i en tid som vores, hvor kapitalismens distraktioner bemægtiger sig vores opmærksomhed, og hvor græsset altid synes at være grønnere inde ved siden af.
Bogen er med vignetter af Thomas Thorhauge.
Udgivelsesdato: 10. april 2025.
Anmeldelser
Politiken
"Thomas Bredsdorff har skrevet en god bog om kærlighed ... Rørende ... der er gode notater at bære med sig fra denne selverklærede olding, der fortsat undres og frydes over kærlighedens væsen. Alene det er smukt."
- Sørine Gotfredsen
Weekendavisen
"Han fremstår intellektuelt vital og velskrivende. Forhåbentlig er han allerede i gang med bog nummer 24, og jeg håber, han i den vil udfolde den litteraturhistorisk underbelyste serene og hvidhårede kærlighed."
- Anne Sophia Hermansen
Dansk BiblioteksCenter
"Det er en nydelse at læse de tankevækkende skriverier fra en begavet mand, der ved noget om livet, sprog og litteratur, og som også ender som en slags konklusion på sin undersøgelse. Det kan man tolke, som man vil. Trods de mange litterære henvisninger, bliver læsningen aldrig tung og tør, tværtimod."
- Heidi Buur Pedersen / lektørudtalelse
Bogsyn.dk
"Disse 164 sider indeholder alt, hvad der er værd at vide ... Rolig, fredelig, afklaret. Det er den tilstand, Bredsdorff får os hen i ved læsning af bogen ... Kærlighedens nuancer bliver vendt og drejet i bogen, som så til sidst munder ud i en kæmpeforløsning."