Vi er fem

Vi er fem

En helt almindelig familie langt ude på landet. Et eksperiment får sit eget liv. Og en hverdagsfortælling løber af sporet …

Læs et uddrag

"Udkants-Norge møder domestic noir og Mary Shelleys Frankenstein. Og med et chokerende godt resultat. Et virkelig originalt stykke skrivekunst.“ – Jo Nesbø

På en ufrugtbar grund tre timer nord for den norske hovedstad bor Tormod Blystad, hans kone Siv og deres to børn. Efter at have lagt sine vilde år bag sig er Tormod nu en stabil og pålidelig familiefar. Men noget mangler i den lille familie, og så ankommer Snusken, den nye familiehund.

Da Snusken dør, efterlader hun et tomrum, der skal udfyldes. Og så en nat befinder Tormod sig foran høvlbænken i garagen og blander rød ler og gødning. Uden at vide det kommer han til at udløse magtfulde kræfter med voldsomme følger.

Vi er fem er en skarp, ukonventionel og underholdende roman, der blander eventyr, horror, mytologi og science fiction med en stor dosis rå realisme. Romanen vandt Kritikerprisen og P2-lytternes romanpris i Norge og er nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2020.

Romanen er oversat af Sara Koch, der er en kritikerrost litterær oversætter. Fra norsk har hun bl.a. oversat Karl Ove Knausgård, Dag Solstad og Gunnhild Øyehaug. Hun har siddet som ministerudpeget medlem af legatudvalget for litteratur i Statens Kunstfond.


Matias Faldbakken

Matias Faldbakken (født 1973 i Hobro, Danmark) er en af Norges mest kritikerroste forfattere og billedkunstnere. Hans kunstværker er repræsenteret af nogle af de førende gallerier i verden, og også som forfatter har han gjort sig bemærket lige fra debuten The Cocka Hola Company i 2001.

The Cocka Hola Company blev første del af hans trilogi Skandinavisk misantropi, efterfulgt af Macht und Rebel (2002) og Unfun (2008). Alle tre romaner er skrevet under pseudonymet Abo Rasul. I 2017 udkom The Hills, der blev den første roman i eget navn (da. 2019) og hans internationale gennembrud.

Læs mere om Matias Faldbakken

Matias Faldbakken
Matias Faldbakken

Anmeldelser

Politiken

"Det er Faldbakken, når han er bedst … ustyrlig morsom og vidunderligt underlig.“

Jyllands-Posten

"Eminent ... Faldbakken står med sin underspillede tone, sin fabulerende stil og sin udsøgte fornemmelse for dramatiske antiplotkonstruktioner som en af de allermest interessante skandinaviske forfattere lige nu ... Hans tekster er ekstremt tilgængelige og driver af både indre spændinger, drama og humor i så ustyrlige mængder, at det er en fryd."
- Katrine Sommer Boysen

Information

"Vi er fem rammer den litterære tidsånd på kornet. Den er drilsk, sjov og uhyggelig ... Som læser er man fuldstændig grebet fra de første sætninger ... En virkelig god bog fra en af Skandinaviens mest interessante forfatterskaber."
- Tue Andersen Nexø

Weekendavisen

”En underlig, underholdende og udfordrende hybridroman, hvor klassisk far-mor-og-børn-realisme blandes godt og grundigt op med den mytiske alkymi, som litteraturen især kender fra Golem”
- Klaus Rothstein

Berlingske

"En genistreg ... en vidunderligt diabolsk, men også filosofisk fortælling - og så er den sjov."
- Anne Sophia Hermansen

Kristeligt Dagblad

"Forrygende roman ... En vild og vildt fascinerende fortælling om ungdom, familieliv og et uhyre af ler og gødning."
- Jeppe Krogsgaard Christensen

Litteratursiden.dk

"Faldbakken viser sin helt egen litterære originalitet i denne suveræne fortælling. En elegant og uforudsigelig nutidsskrøne fuld af humoristisk lethed og urovækkende dybde ... Et sjældent ømt og lunt mandeportræt, der skildrer manden med ophøjet ro og charmerende ubestemthed ... Det er fortællekunst, når det er bedst."
- Britta Riis Langdahl

Atlas Mag

"En sindssygt god roman"
- Victor Boy Lindholm

Littuna

"En virkelig sjov og rå fortælling, der flere gange tager røven på en ... En af de ting der gør romanen så anderledes, er hvordan Faldbakken kommenterer på handlingen, og hvordan han inddrager rå socialrealisme i form af sine stream of consciousness-beskrivelser af ungdomslivet."

Bogblogger.dk

"Fortællestemmen er morsom og kommenterer af og til på historien med et skævt smil. Sproget er en flydende fornøjelse og man suser hurtigt gennem den første del af den tempofyldte roman"
- Jane Andersen

Litteraturhjørnet.dk

"En fængslende historie ... Den har potentiale til at blive en klassiker"

Drustups Bogblog

"En ualmindelig velskrevet, fascinerende, forunderlig og barsk historie ... Historien alene fascinerede mig, men det, der for alvor fik min læsning ned i tempo og op i nydelse, var den sproglige og fortællemæssige overlegenhed og sikre hånd, historien fortaltes med. I tætte og koncentrerede beskrivelser tegner forfatteren nogle stærke billeder, så bogen efter læsning af de relativt få sider står stærkt i erindringen."

Bøgernes Labyrint

"Foruroligende og hårrejsende roman ... Faldbakken er en fascinerende forfatter ... velskrivende og stilsikker."

Aftenposten (Norge)

"Sikken en fortælling … Sjældent har jeg læst en ny norsk bog som i den grad lykkes med legende at fremmane et univers fyldt med komik, alvor og eventyr."

Dagsavisen (Norge)

"Portrættet af Tormod Blystad må være et af de ømmeste mandeportrætter, denne læser hat set i en norsk roman ganske længe."

NRK (Norge)

"Vi er fem kan læses ligetil, som en underholdende, grusom og efterhånden også uhyggelig historie. Man kan også reflektere over, hvor skrøbelig normaliteten er, og hvor kort vejen er fra en hverdag, der er til at håndtere, til en hverdag, der bliver komplet ustyrlig."

Morgenbladet (Norge)

"Blandt årets mest opsigtsvækkende."

Bogrummet.dk

"En ny og ret interessant oplevelse, der morede mig."
- Christina Andersen Reyn


Køb 'Vi er fem' hos din foretrukne boghandler

Bog

216 sider

Vejl. udsalgspris: 249,95 kr.

Udg. dato: May 20, 2020

Oversætter: Sara Koch

Omslag: Richard Øiestad (KVNST)

Format: Softcover m. flapper

ISBN: 978-87-434-0006-6

Lydbog

5 timer, 36 minutter

Vejl. udsalgspris: 149,95 kr.

Udg. dato: May 20, 2020

Oversætter: Sara Koch

Indlæst af: Bent Otto Hansen

Omslag: Richard Øiestad (KVNST)

Format: Download

ISBN: 978-87-434-0008-0

E-Bog

216 sider

Vejl. udsalgspris: 149,95 kr.

Udg. dato: May 20, 2020

Oversætter: Sara Koch

Omslag: Richard Øiestad (KVNST)

Format: ePub

ISBN: 978-87-434-0007-3

Din browser er forældet!

Opdater din browser for at se siden korrekt

Opdater nu