Vulkanø

Vulkanø

Om en families rejse til vulkanøen Tenerife, som samtidig bliver en rejse tilbage til fortællerens barndom og ungdom.

"Daniel Dalgaard er ’all inclusive’, læs ham, hvis du har en familie, det vil sige: Læs ham"
- Information

En mand er på en længere rejse med sin familie til De Kanariske Øer. Børnene er et og fem, to små halvkloner af deres forældre, som er midt i trediverne og ikke har sovet i et halvt år.

De oplever et all inclusive-hotel, dresserede delfiner, golde velhaverområder og ender i en grotte hugget direkte ind i de vulkanske klipper.

Han har været vred. Et vredt barn, en vred søn, som endte med at blive en vred far. Men nu vil han ikke være vred længere.

Vulkanø er en roman om den familie, man får – og den man kommer fra. Om en forsvunden tøjkanin, fædre og sønner, turismens glade vanvid. En barndom der er overstået, og en anden der udspilles foran hans øjne.

Udgivelsesdato: 17. januar 2024

Daniel Dalgaard
Forfatter

Daniel Dalgaard

En af dansk litteraturs stærke stemmer, der har skrevet flere kritikerroste digtsamlinger og romaner.
Læs mere om Daniel Dalgaard

Forfatterinterview: Daniel Dalgaard om 'Vulkanø'

"Så stod jeg alligevel der og var lige pludselig blevet nøjagtig den far, som jeg havde gået og fortalt mig selv, at jeg ikke skulle være." Se med, når Daniel Dalgaard fortæller om arbejdet med sin roman Vulkanø. Filmen er produceret af Jonas Schnack Krog.

Læsekredsspørgsmål

Brug læsekredsspørgsmålene til at diskutere Vulkanø sammen i læsekredsen.

Find spørgsmålene her:

Læsekredsspørgsmål

Anmeldelser

Politiken

"Daniel Dalgaard har skrevet en rammende roman om sin egen generations opgør og selvopgør som fejlbarlige fædre uden forbilleder ... Dalgaard skriver med en kontrolleret enkelhed ... Hvor konsekvent skal man f. eks. være over for et lille barn, der ikke kan sidde ordentligt ved bordet? Den slags små og store spørgsmål findes der umiddelbart ingen svar på, men bogen stiller dem så rammende, at man både må grine og græde."
- Alexander Vesterlund

Information

"Daniel Dalgaard er ’all inclusive’, læs ham, hvis du har en familie, det vil sige: Læs ham ... Skønt detaljeret og præcist skildret ... Det er, som om Daniel Dalgaard kan gå alle veje ... Skriften er fri, sådan oplever jeg det også som læser ... Vulkanø er noget så dyrebart som følelsen af frihed og en far, der er hundrede procent til stede."
- Kamilla Löfström

Jyllands-Posten

"Daniel Dalgaard skriver medrivende og genkendeligt om udfordringerne ved at være en far, der ikke vil hidse sig op og råbe ad sine børn, når familielivet spidser til ... Det er også en kærlig og håbefuld roman, en bog om at ville bedre sig. Om at gøre sit bedste. Og en bog om som far og søn at eftersætte forståelsen og forsoningen, ikke som endegyldig løsning, men som en fortløbende proces ... Med ”Vulkanø” tænker og turnerer han et presserende materiale i tiden på overrumplende vellykket vis."
- Nicklas Lund

Berlingske

"Jeg fulgte nysgerrigt med fra start til slut med, om hvordan Daniel Dalgaard forsøger en forsoning med sig selv og langsomt parkerer vreden på hylden. Vulkanø er kort sagt en underholdende rejse til Tenerife, men sandelig også en eftertænksom rejse ind i sindet."
- Jacob Ørsted

Søndag

"Man er godt underholdt i Daniel Dalgaards autofiktive roman"
- Anna Møller

Litteraturdk

"Det, der er virkelig modigt og rørende ved denne bog, er dens mod til at tale om vrede over for børn ... Så stærkt og sårbart beskrevet: Kæmpe anbefaling!"
- Ditte Engels Hermansen

Bogblogger.dk

"Vulkanø er en dybt rørende og tankevækkende roman, der opmuntrer os alle til at reflektere over vores egen væren i verden og de spor, vores fortid sætter. Daniel Dalgaard formår at åbne døren til sit indre univers og tager læseren med på en rejse, der vækker ømhed, selvrefleksion og forståelse."
- Kathrine Norsk

Dansk BiblioteksCenter

"Daniel Dalgaard har skrevet en overbevisende roman med mange lag og temaer. Det er en vedkommende historie, der kredser om far-søn-forholdet og et opgør med den sociale arv. Men det er også en fortælling om de udfordringer, der følger med, når man gør op med fortidens opdragelsesidealer og skal finde sin egen plads som far i en tid, hvor manderollen er sløret. Det hele træder tydelig frem i en sikker beherskelse af sproget, og bogens autofiktive karakter giver den masser af nerve og nærvær."
- Lars Hovgaard / lektørudtalelse

Bogliv

"Vulkanø er også en fortælling om en til tider strabadserende ferie på forskellige lokationer på Tenerife ... men det er analysen af det moderne faderskab og de komplekser, det kan medføre, der er bogens store force. Bogen anbefales til alle fædre, sønner og kommende fædre."
- Thomas Tiedje


Køb 'Vulkanø' hos din foretrukne boghandler

Bog

182 sider

Vejl. udsalgspris: 249,95 kr.

Udg. dato: 17. januar 2024

Omslag: Simon Lilholt

Format: Hæftet

ISBN: 9788743407386

Lydbog

Udg. dato: 17. januar 2024

Omslag: Simon Lilholt

Format: Download

ISBN: 9788743408840

E-Bog

182 sider

Udg. dato: 17. januar 2024

Omslag: Simon Lilholt

Format: ePub

ISBN: 9788743408833

Din browser er forældet!

Opdater din browser for at se siden korrekt

Opdater nu