"Jeg har selv oplevet en forelskelse, der vendte op og ned på mit liv"
- Betty Frank Simonsen
Betty Frank Simonsen (f. 1975) er opvokset i Randers i sine forældres chokoladebutik.
Hun blev cand. mag. i engelsk fra Aarhus Universitet og flyttede derefter til Canada, hvor hun boede i nogle år. Hun er forfatter til Turen går til Canada og er ind imellem på researchrejser for at finde nye hoteller, smage nye versioner af poutine (nationalretten i Québec) og forsøger at holde sig på god afstand af grizzlybjørnene i Rocky Mountains.
Betty Frank Simonsen har siden skrevet artikler, klummer og rejsebøger samt oversat romaner. Hun bor i København med sin kone Pia og datteren Lulu.
København, sommer (2023) er hendes skønlitterære debut.
"Jeg ville gerne skrive forelskelsen frem som en form for dans mellem hovedpersonen Cleo og den ældre June"
Kan man have en aldersforskel på næsten 30 år og alligevel stå det samme sted i livet? Og hvordan kan bøger og fiktion bruges til at navigere i tilværelsen?
I dette interview fortæller forfatteren bag København, sommer, om udskældt, upassende og uregerlig forelskelse og sommer i storbyen.
Foredrag med Betty Frank Simonsen
Vil du gerne booke Betty Frank Simonsen til et foredrag?
For spørgsmål og henvendelser vedrørende arrangementer kan du kontakte forfatteren her ...