Daniel Dalgaard

Daniel Dalgaard

En af dansk litteraturs stærke stemmer, der har skrevet flere kritikerroste digtsamlinger og romaner.

"Daniel Dalgaard imponerer med et episk vovestykke"
- Kristeligt Dagblad om Sfinx

Daniel Dalgaard (f. 1987) er født i Østjylland og opvokset i Ringe på Fyn. Han er uddannet fra Forfatterskolen, har en bachelor i Litteraturhistorie fra Aarhus Universitet og er tidligere underviser på Vestjyllands Højskoles Forfatterlinje.

I 2013 debuterede han med digtsamlingen Vi er ikke konger og markerede sig fra begyndelsen som en stærk lyriker. I 2015 fulgte udgivelsen Spejlkamel, en samling charmerende og raffinerede digte, der med afsæt i hverdagslige oplevelser og erindringer kredser om små ydmygelser, skam, social akavethed – og om at gå i Føtex en onsdag klokken 11.30.

Derudover har han bidraget til adskillige antologier og tidsskrifter.

I 2021 udkom Daniel Dalgaard med sin første roman Sfinx, der fik en flot modtagelse i pressen. Bl.a. skrev Jyllands-Posten i en femstjernet anmeldelse:

"En foruroligende, intens og morsom debutroman ... Bobler og syder af akut præcise sproglige og sociale iagttagelser ... Jeg glæder mig allerede til at gå om bord i den igen."

I januar 2024 udkom forfatterens anden roman Vulkanø, der er en fortælling om den familie, man får – og den man kommer fra.

Information skrev i sin anmeldelse: "Daniel Dalgaard er ’all inclusive’, læs ham, hvis du har en familie, det vil sige: Læs ham ... Vulkanø er noget så dyrebart som følelsen af frihed og en far, der er hundrede procent til stede."

Interview med Daniel Dalgaard om 'Vulkanø'

"Vi har som mænd brug for at tage hul på en samtale, som ikke bliver nem"

Læs med, når Daniel Dalgaard fortæller om sin roman Vulkanø – om at famle i rollen som far og om de forbilleder, han føler, at hans generation af mænd mangler.

"Vi har som mænd brug for at tage hul på en samtale, som ikke bliver nem"

Forfatterinterview: Daniel Dalgaard fortæller om 'Sfinx'

"Jeg har brugt omkring fem år på at skrive romanen, i den tid har jeg haft fire forskellige chefer og tre forskellige biler og fået to børn – og så er det så blevet til én roman," siger Daniel Dalgaard om skriveprocessen bag Sfinx.

Booking

Foredrag med Daniel Dalgaard

Vil du gerne booke Daniel Dalgaard til et foredrag?

For spørgsmål og henvendelser vedrørende arrangementer kan du læse mere på forfatterens hjemmeside.

Foredrag med Daniel Dalgaard

Din browser er forældet!

Opdater din browser for at se siden korrekt

Opdater nu