"Elisabeth Åsbrink folder sig ud som en overbevisende skønlitterær forfatter."
- Jyllands-Posten
Elisabeth Åsbrink (f. 1965, Göteborg) er journalist, kulturdebattør og forfatter. For bogen Og træerne står stadig i Wienerwald modtog hun i 2011 Augustprisen, en af Sveriges mest prestigefyldte litteraturpriser, samt den internationale journalistikpris Kapúscinski Award og Dansk-svensk Kulturfonds kulturpris.
Om bogen skrev Berlingske i en femstjernet anmeldelse:
"En jødisk familie fra Østrig bliver som så mange andre myrdet af den nazistiske udryddelsesmaskine, men inden deres udslettelse i Theresienstadt sender de 500 breve til deres søn Otto, som i tide er blevet sendt til Sverige. Med udgangspunkt i brevene fortæller forfatteren Elisabeth Åsbrink familiens hjertegribende og tragiske historie."
I 2016 udgav hun non fiction-beretningen 1947, der er en kortlægning af det betydningsfulde efterkrigsår. Bogen blev nomineret til Augustprisen, er oversat til adskillige sprog og sikrede forfatteren et internationalt gennembrud.
1947 blev fulgt op af Forladtheden i 2021, der er en slægtsroman, som bygger på Åsbrinks egen familiehistorie. Om denne lød det i Weekendavisen: "Optrevler slægtens smertepunkter i en fængslende og vedkommende debutroman."
I 2023 udkom Mit store smukke had, en biografisk fortælling om kunstneren Victoria Benedictsson, som udfordrede samtidens syn på køn. Jyllands-Posten gav biografien seks stjerner og sammen med ordene:
"Fremragende ... Om denne svenske forfatterinde, som er et vigtigt navn i det moderne gennembrud i Skandinavien, har Elisabeth Åsbrink skrevet en strålende biografi."
Læs mere om Elisabeth Åsbrink på hendes hjemmeside.
Elisabeth Åsbrink om familie, hemmeligheder og løgne
"Hadet gør hende til en bedre kunstner – og det ødelægger hende"
Hvem var Victoria Benedictsson?
Med bogen Mit store smukke had er Elisabeth Åsbrink dykket ned i historien om kunstneren, som forsøgte at udfordre samtidens syn på køn, opnåede stor succes som forfatter under pseudonym og endte med at tage sit eget liv i et crescendo af følelser.
I dette interview fortæller hun om arbejdet med romanen.
Foredrag med Elisabeth Åsbrink
Vil du gerne booke Elisabeth Åsbrink til et foredrag?
For spørgsmål og henvendelser vedrørende arrangementer kan du kontakte forfatteren her ...