Helle Helle

Helle Helle

En af Danmarks fremmeste prosaister, der bl.a. har modtaget Kritikerprisen, P.O. Enquists pris, De Gyldne Laurbær, Montanas Litteraturpris, Holbergmedaljen og Det Danske Akademis Store Pris.

"Vi griner og griner, vi græder og græder. Ikke højlydt bralrende eller hulkende, men stille og intenst og nærmest samtidig. Sådan er det at læse Helle Helle."
- Politiken

Helle Helle (f. 1965, Rødby) er uddannet fra Forfatterskolen og har skrevet flere novellesamlinger og romaner. Hun debuterede med Eksempel på liv i 1993 og fik sit store folkelige gennembrud med romanen Rødby-Puttgarden (2005), som hun modtog Kritikerprisen for.

Helle Helle har desuden modtaget P.O. Enquist-prisen, De Gyldne Laurbær, Det Danske Akademis Store Pris, Holbergmedaljen og Montanas Litteraturpris. Hendes bøger er oversat til 22 sprog.

I 2021 udkom romanen BOB, hvis jeg-fortæller er hende fra romanen de fra 2018. Om BOB skrev Berlingske i en seksstjernet anmeldelse: "Helle Helles nye roman er helt enkelt fremragende ... Med enkle greb viser hun os forskellen på at ønske sig fri og at være fri."

For BOB modtog Helle Helle Montanas Litteraturpris 2021, der uddeles hvert år af Information i samarbejde med møbelvirksomheden Montana. Motiveringen for at tildele Helle Helle prisen lød bl.a.: "Den stofmæssige tilgang retter sig konsekvent mod dagligdagen med alle de småbitte valg, den fordrer, og alle de detaljer, der på én gang gør den håndgribelig og absurd."

I 2023 udkom Helle Helle med romanen Hafni fortæller, der udspiller sig inden for samme univers som de og BOB. Bogen blev mødt af store roser hos landets anmeldere. Bl.a. fik bogen seks hjerter af Politikens Lilian Munk Rösing, der skrev:

"Hafnis historie er både til at le og græde over. Fuld af situationskomik og virtuos sproglig humor. Fuld af sorg og angst, som på én gang formidles og lindres af Helles vidunderlige sprog ... Jeg misunder alle, der har denne roman til gode."

I 2024 blev Helle Helle indstillet til Nordisk Råds litteraturpris for Hafni fortæller. I motiveringsteksten lød det bl.a.:

"Hafni fortæller er en radikalt eksperimenterende og vild bog. En roman om krise og om fald, om livsvilje, fremmedgørelse, om frihed, skyld og skam og forventningernes konsekvenstunge blikke. Slet og ret en roman om, hvordan man er til … Også humoren er kulsort. Og igennem latteren bryder lyset ind. I det hele taget vokser og vokser romanen, bliver større og vildere … Helle Helle har for længst bevist, at hendes forfatterskab ikke kan fejes af banen i en bisætning. Flere af hendes romaner står allerede som hovedværker i dansk litteratur. Hafni fortæller er ingen undtagelse."


Hør Helle Helle fortælle om tilblivelsen af sine romaner

"Kan jeg lave en fortælle-position, som gør, at man som læser kan mærke, hvor det gør ondt, uden at jeg siger det?"

Louisiana Channel har besøgt Helle Helle i arbejdsværelset i Sorø til en samtale om den kreative proces, der ligger bag tilblivelsen af hendes bøger.

Interview med Helle Helle

"Det tog mig mange år at tænke på mig selv som forfatter"

Engang sagde Helle Helle altid bare: "jeg skriver", når nogle spurgte til hendes arbejde.

"Det tog mig mange år at tænke på mig selv som forfatter"

Din browser er forældet!

Opdater din browser for at se siden korrekt

Opdater nu