Sara Paborn

Sara Paborn

Svensk forfatter, der skriver hjertevarme fortællinger med både alvor og humor. Hendes romaner er solgt til udgivelse i flere lande.

”Hun er en historiefortæller af den ypperste slags, med både alvor, finurlighed, varme og et reelt skvæt humor.”
- Blekinge Läns Tidning

Sara Paborn (f. 1972, Sölvesborg) arbejdede som tekstforfatter i reklamebranchen, mens hun sideløbende skrev lyrik, noveller og anmeldelser, indtil hun satsede alt på en karriere som forfatter. Hun debuterede i 2009, med romanen Släktfeber, og fik sit gennembrud med Blybröllup, som udkom på dansk i 2018 under titlen En hustrus hævn.

"En mørk og underholdende komedie om en kvinde, der udvikler sig fra en føjelig bibliotekar-mus til en habil hjemme-kemiker, der med stor entusiasme og opfindsomhed finder en vej til at gøre det af med ægtemanden. Der er grum og ond humor, og eftertænksomme passager om eksistentielle spørgsmål og om betydningen af god litteratur." – lektørudtalelse fra Dansk BiblioteksCenter.

I 2014 udgav hun digtsamlingen Vilken tur att vi träffades innan vi dog – i den forbindelse tog hun initiativet til verdens første litterære app Poesi på G, hvor 20 kendte svenske forfattere hver dag fremførte et digt og diskuterede læsning og skrivning.

Tidselhonning er hendes sjette roman. Bogen blev nomineret til Årets Bog 2020 i Sverige og er solgt til udgivelse i 12 lande.

I juni 2024 udkom Den sorte tråd – om tre kvindeskæbner, der flettes sammen på trods af deres forskellige historier. Dagens Nyheter skrev til den svenske udgivelse: "Sara Paborn skriver lavmælt og storslået om tre kvindeskæbner".

Den sorte tråd
Bog

Den sorte tråd

Læs mere om Den sorte tråd
Tidselhonning
Bog

Tidselhonning

Læs mere om Tidselhonning
Interview med Sara Paborn

Hun skriver om at turde følge sit hjerte

Sara Paborn skriver om kærlighed og parforhold i romanen Tidselhonning.

I dette interview fortæller hun om sin passion for badehoteller og 1950'ernes kultur - og om at have læst sig igennem et væld af ugeblade i sin research.

Hun skriver om at turde følge sit hjerte

Din browser er forældet!

Opdater din browser for at se siden korrekt

Opdater nu