I 'Fra skitse til bog' fortæller Gutkinds forfattere og illustratorer om den kreative proces bag bøgerne. Her har vi talt med Stine Sillesen, Signe Ried og Thomas Hjorthaab om arbejdsprocessen bag 'ABC stikker af'.
Det begyndte med en ordleg. Kendte ord, der pludselig blev til noget nyt og anderledes, hvis man fjernede et enkelt bogstav. Siden opstod et sæt dogmeregler, der gjorde det mere kompliceret. Det handler alt sammen om at vække den sproglige fantasi og åbne helt nye universer.
- Stine Sillesen

Kæmpe Læske på en ismark
Stine: Hvis man fjerner r fra rismark, så begynder min fantasi at snurre, for hvad er en ismark? Hvor findes den? Hvordan høster man en ismark? Må man egentlig spise så mange is, man kan? Og hvad sker der, når solen skinner?
ABC stikker af startede som en leg, hvor jeg fandt nye ord ved at fjerne et bogstav. Legen blev ved med at udvikle sig, og der blev ved med at opstå nye ord, som jeg ikke havde hørt før, og som var så tilpas underlige, at jeg fik lyst til at arbejde videre med dem.
En vampyr, der bider med uldtænder
Stine: Det var vigtigt for os at finde ord, som ikke findes i ordbogen, og som ikke har eksisteret før, så ordene også vækker læserens fantasi. Vi vil gerne invitere læseren med ind i legen med de nye ord, så de selv er med til at skabe ordets betydning og udvikle universet omkring ordene.
Signe: En sjov del af processen har været at opleve, hvordan børnene har taget de nye ord til sig og leget videre med dem. Herhjemme har bogens udviklingsproces sat gang i nogle finurlige samtaler hen over aftensmaden, når vi sammen har fundet på nye ord eller fantaseret om skøre betydninger.
Jeg overhørte en dag min søn i en leg med sin kammerat, hvor de snakkede om uldtænder. Og om hvordan en vampyr ville bide et menneske, hvis den er så uheldig at have fået uldtænder.

- Thomas Hjorthaab
Hånd i hånd med illustrationerne
Thomas:
Det er altid vigtigt for mig at digte videre ud fra en tekst. I dette fantastiske tilfælde var der masser af muligheder for netop det. Små detaljer hist og her, som man måske ikke lægger mærke til ved første læsning, men måske ved anden eller tredje. Måske er der ting, ungerne selv opfanger, men som forældrene ikke ser. På den måde kan man opleve bogen forskelligt, selvom man sidder sammen om den.
På samme måde som når man går en tur med sit barn. Samme rute, hånd i hånd, og alligevel vidt forskellig. Og ser man noget, man virkelig synes er sjovt, spændende eller mystisk, siger man det lige højt til den anden. Den tanke kan jeg godt lide.
Signe: Der er virkelig mange gaver på hver eneste illustration. Hvis læseren dykker ned i illustrationerne, kan de f.eks. finde bogstavet, der er stukket af. Thomas har også tegnet det oprindelige ord på hver illustration, og så har han tegnet mange af de ord, vi ikke kunne få plads til i teksten. På den måde kan læseren selv finde nye ord i illustrationerne og fortsætte med at udvide legen.



Øglehuller og andre dogmeregler
Stine: Det hele startede ret enkelt med ideen, at forbogstavet stikker af og et nyt ord opstår. Det gik ret godt. Vi fandt pegepølsen, øglebundtet, neglehuset og mange andre. Men så fik vi idéen, at bogstavet slet ikke må optræde i ordet, og sådan forsvandt pegepølse, øglebundt og neglehus, og vi måtte starte forfra. Det gik ok. Men så fik vi endnu en idé. Bogstavet må slet ikke optræde i teksten på opslaget. Og shit, der gjorde vi det besværligt for os selv, men det lykkedes (tak til verdens bedste redaktør).
Stine: I mit køkken har jeg en skuffe fyldt med små sedler med ord på, som jeg har samlet gennem et år. Det var virkelig svært at finde de helt rigtige ord til bogen, fordi vi havde så mange dogmer for teksten. Til sidst blev jeg lidt ordbims, og begyndte at glæde mig til at kunne smøre en madpakke til mine drenge, uden jeg skulle tænke på, at pegepølse er et sjovt ord og fundere over, hvad sådan en pegepølse mon går til i sin fritid.

Signe: Det var også vigtigt for os, at alle teksterne ikke er rim. Vi har arbejdet forskelligt med teksterne på opslagene, fordi vi gerne vil bevare det legende og undersøgende, hvor læseren ikke helt ved, hvad de møder, når de bladrer. Derfor er der f.eks. både opslag med meget tekst, mens andre kun består af ét ord.
Stine: Et sidste dogme var, at teksten skal kunne læses både uden og med det oprindelige forbogstav. På den måde gemmer hvert opslag på to meget forskellige historier, og læseren kan opleve, hvordan historien ændrer sig, når forbogstavet er stukket af.
Stine: Jeg håber, bogen også kan inspirere læseren til at se det, vi tror, vi kender fra en lidt anden vinkel, end vi plejer. Også når det kommer til ord. For tænk, ved bare at fjerne et enkelt bogstav, så kan vi skabe helt nye ord, som ikke har eksisteret før. En lille bitte ændring, der kan skabe en kolossal forandring, vække fantasien og åbne op for helt nye universer.


