"Jeg ledte efter et godt sted at græde"
I Vanløse, ved Vesterhavet, på Sjællands Odde og i Sorø.
Med udsigt til snestorm, et æbletræ, et brombærkrat, en tårnfalk – Helle Helle ser tilbage på sit forfatterskab og fortæller om de steder, hvor de enkelte bøger er blevet til.
"Jeg sad i køkkenet med min skrivemaskine"
Eksempel på liv, 1993
Jeg skrev min første bog to steder.
På Kastanie Allé 18 i Vanløse, og senere på Wilkensvej 42, Frederiksberg.
Den består af korte tekster.
Jeg sad i køkkenet med min skrivemaskine, og da jeg havde 64 sider, lagde jeg dem ud på køkkengulvet og prøvede at finde en rækkefølge.
Køkkenet var 9 m2, de kunne lige nøjagtig være der. Derfor blev bogen ikke længere.
"Jeg tog bussen til Pandrup og købte en sort buksedragt"
Rester, 1996
Denne novellesamling skrev jeg i Blokhus i oktober og november, 1995.
Jeg havde fået en legatbolig fra Bikubenfonden, et rækkehus fra firserne, og var taget derop med min første mand og vores søn på et år.
Vesterhavet var voldsomt, vi havde snestorm.
Jeg tog bussen til Pandrup og købte en sort buksedragt.
Ved køledisken i Brugsen så jeg Sussi og Leo.
"Så jeg skrev 212 sider uden at læse tilbage"
Hus og hjem, 1999
Roman skrevet i Skagen, januar til april, 1998. Legatbolig igen.
Min veninde, Kirsten Hammann, havde sagt til mig: "Det drejer sig om at få så meget som muligt på papiret. Du kan altid kassere bagefter".
Så jeg skrev 212 sider uden at læse tilbage.
Jeg tog også kørekort i Skagen. Jeg dumpede første gang på grund af noget, kørelæreren kaldte 'Sørensens røvhul'. En ubetinget vigepligt for enden af en stejl vej.
"Jeg må skynde mig at skrive en novellesamling, inden jeg skal føde"
Biler og dyr, 2000
Efter hjemkomsten fra Skagen ønskede jeg kun en ting: At flytte på landet.
Vi købte et hus til 520.000 i en landsby uden for Sorø. Jeg blev gravid igen og tænkte: Jeg må skynde mig at skrive en novellesamling, inden jeg skal føde.
Jeg skrev Biler og dyr på førstesalen, hvorfra jeg kunne se ned på et æbletræ.
Derfor er novellerne fulde af æbletræer og tøj, der strammer.
Jeg blev færdig 2. december, 3. december gik strømmen i fire dage på grund af orkan, 12. december faldt jeg højgravid ud af badekarret og brækkede hånden, og 19. december fødte jeg.
"Det gik virkelig nemt med denne roman"
Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand, 2002
Det gik virkelig nemt med denne roman.
Min datter var god til at sove om dagen, hun stod i barnevognen under æbletræet.
Jeg fandt på titlen, da jeg var færdig med at skrive bogen.
Først tænkte jeg: Den skal hedde 'Et ukompliceret liv'. Og lidt senere: Nej, det er bedre med 'Forestillingen om et ukompliceret liv'. Sekundet efter kom '…med en mand'.
"Min egen mor var særlig glad for denne bog"
Rødby-Puttgarden, 2005
Også skrevet i landsbyen uden for Sorø.
Allerbedst husker jeg en lørdag i maj. Jeg var alene hjemme og cyklede ud for at plukke syrener. På Lyngestien slog det mig, at der skulle være et afsnit i romanen, der hed 'Vores mor'.
Det skulle være en roman i romanen, og det skulle begynde med linjen "Vores mor gik over markerne med et blomkålshoved".
Min egen mor var særlig glad for denne bog, hun var tidligere parfumedame på Rødby-Puttgarden.
Før udgivelsen flyttede jeg ud i det hus, jeg stadig bor i. Ved skoven, et stykke fra landsbyen.
Ned til hundene, 2008
Jeg ledte efter et godt sted at græde.
"Viben og himlen og marken kom med i denne bog"
Dette burde skrives i nutid, 2011
Skrevet på mit kontor, hvorfra jeg også skriver dette.
To vinduer med udsigt til skovbryn, himmel, musvåge og viben over marken allerede sidst i februar.
Viben og himlen og marken kom med i denne bog.
Selv om mit skrivebord mærkeligt nok dengang stod mellem vinduerne, så jeg sad og kiggede ind i væggen.
Jeg ville skrive en roman om en nærmest nedarvet mangel på evne til at lade sig begejstre. Men det kunne jeg heldigvis ikke.
"Skoven, som jeg vandrer i dagligt, vandrede ind i denne roman"
Hvis det er, 2014
Skoven, som jeg vandrer i dagligt, vandrede ind i denne roman om to joggere, der farer vild, løber på hinanden og bruger tre dage på at finde vej.
Imens jeg skrev Hvis det er blev jeg afsindig træt af skove. Bare synet af visne blade og dådyr.
Romanen foregår ikke engang her, men i Rold Skov, og delvis i Svenstrup og Aars. Steder, jeg aldrig har været.
Jeg skrev om en tøjforretning i Aars, kaldte ejeren for Torben. Ved et foredrag kom en kvinde hen til mig og fortalte, at der faktisk ligger en dametøjsforretning ved navn 'Torben' i byen.
"Jeg henter blomkålshovedet frem fra 'Rødby-Puttgarden'"
de, 2018
Jeg flytter mit skrivebord hen foran det ene vindue. Brombærkrattet foran plantagen vokser sig tæt.
Jeg skriver i nutid, romanen foregår i Rødby.
Min mor havde også forretning, ikke dametøj, men sæbe, sminke, badehætter.
Jeg slår døren op efter skole, jeg råber: "Det er mig".
Jeg henter blomkålshovedet frem fra Rødby-Puttgarden.
Når jeg ser ud af vinduet, hvad jeg hele tiden gør, er der gået et år. Jeg har jubilæum.
"'BOB' har været med hele vejen, fra Rødby til Vanløse, og nu her"
BOB, 2021
Endelig har jeg fået ryddet op på mit kontor, sorteret i bøgerne og malet!
Indført udråbstegn i mine romaner!
Jeg har rykket skrivebordet lidt tilbage i rummet, så jeg kan se ud af begge vinduer nu.
Spurvehøgen viser sig at være en tårnfalk.
Et æbletræ vælter, vi lader det ligge.
Faktisk skrev jeg de første seks kapitler i et gammelt hønsehus ved Sjællands Odde!
Men BOB har været med hele vejen, fra Rødby til Vanløse, og nu her.
"Nu har jeg sendt Hafni af sted på mine vegne"
Hafni fortæller, 2023
I mange år har jeg overvejet at tage alene på en smørrebrødsrejse fra Roskilde over Ringsted, Korsør, Nyborg, Svendborg, Fåborg og afslutningsvis Gråsten og det store sønderjyske kaffebord.
Men flere ting har afholdt mig fra det. Frygt for ensomhed undervejs. Frygt for ikke at kunne sige nej til selskab. Frygt for at fare vild midt i intet. Frygt for at køre over Storebæltsbroen, uanset vejr og vind.
Nu har jeg sendt Hafni af sted på mine vegne.