En brandvarm serie om gangsterrap, æblejuice og ulykkelig kærlighed.
Mød gangsterrapperen Anas Hashim aka YOUNG MORDER fra 6.A, som drømmer om at styre skolen og flække systemet med sine iskolde bars.
Babak Vakili er forfatteren bag 'Anas Hashim' – en serie til drenge og piger på 10+ om Anas, der er klassens mindste dreng med den største attitude – og som kører de hårdeste rim på det blødeste hjerte.
Hvad handler Anas Hashim – Sikke et liv om?
Bogen handler om drengen Anas, der går i 6. A. Han drømmer om at overtage verden, skolen og vinde kærligheden med sin benhårde gangsterrap.
Hvem er Anas?
Anas er en lille sød dreng, der elsker sin mor, men hader hendes kat.
Han er bedste venner med sin producer og klassekammerat, Yaqub, og er ulykkeligt forelsket i Clarissa fra klassen, som aldrig kigger hans vej.
Hans største idol er gangsterrapperen M:ALI, som Anas gør alt for at imitere.
Hvor har du hentet inspiration?
Inspirationen er hentet fra min egen barndom som plaprende elev, der elskede rap og måske ikke altid følte mig som den sejeste i klassen, kombineret med Steen fra Steen & Stoffer og Mr. Burns fra The Simpsons, den lille puddel, der gør af schæferen.
Generelt synes jeg, at det er vildt sjovt, når folk tror, de er større eller federe end, hvad de i virkeligheden er.
Anas har storhedsvanvid, men han har også en kreativ ventil og et poetisk talent, der kommer til udtryk gennem rap. Hvad er det, rap kan?
Rap er en vild måde at hævde sig på, det er en effektiv måde at kræve respekt fra den verden, som ikke giver dig den mængde respekt, du føler, du fortjener.
Når man sætter ord på sin virkelighed, så føler man sig magtfuld og i kontrol, man føler, man betyder noget, at man er vigtig.
"Når man sætter ord på sin virkelighed, så føler man sig magtfuld og i kontrol"
Hvad er din egen historie med rap?
Jeg har altid godt kunne lide at skrive. Jeg startede med at rappe andres tekster, da jeg var på Anas' alder, og siden begyndte jeg at skrive mine egne tekster, som i starten handlede om, hvor nice og syg i hovedet jeg var.
Den allerførste rap, jeg skrev, var på en koloni med fritidshjemmet, da jeg var 8-9 år. Den gik sådan her:
"Det har været sjovt på denne koloni / men det var lidt trist med de voksne fordi / de var mugne, de var sure, de var ligeglade / men det er ikke vores skyld, for vi er jo glade /"
Langsomt blev det lidt mere sofistikeret og handlede mere om samfundet og om dybere emner. Jeg begyndte at bruge rap som en måde at vække følelser.
Hvad har været det sjoveste ved at skrive Anas?
Jeg elsker at skrive alle de usympatiske ting, som Anas kommer til at gøre, og så elsker jeg generelt at se verden igennem hans ekstremt egocentriske og barnlige perspektiv.
Han tænker ikke som andre mennesker, han har sin helt egne snævre lille referenceramme, som er M:ALIs tekstunivers, og så føler han, at han sidder på skolens trone eller i hvert fald, at han burde sidde der.
Det har også været rigtig sjovt at skrive rappen. Og kærlighedshistorien, fordi det er en kniv i hjertet at elske nogen, som ikke elsker dig. ISÆR når man er ung.