"Man må spørge sig selv: Skal jeg være en god datter eller en god forfatter?"
Interview med Elisabeth Åsbrink

"Man må spørge sig selv: Skal jeg være en god datter eller en god forfatter?"

4. marts 2021

Hvad sker der, når man som forfatter bryder med sin families tabuer og løgne og gør dem til en roman? Svenske Elisabeth Åsbrink fortæller om den bog, hun har villet skrive hele livet.

Hvad handler din bog Forladtheden om for dig?

Forladtheden er en fortælling om, hvordan familiehemmeligheder, tabuer og ensomhed går i arv fra generation til generation. I bogen skildres tre kvinder, som lever tre forskellige steder i tre forskellige tidsperioder:

Den første er Rita, der bor i London i 1949. Den anden er barnet K – og hendes mor Sally – som lever i Stockholm i 1976. Den tredje er Katherine, der er en voksen kvinde, som i 2019 er rejst til Thessaloniki i sporet på det, der ikke længere findes.

De individuelle skæbner væves sammen med verdenshistorien. Det ene påvirker det andet og ved at fortælle om tre generationer af kvinder i en familie, bliver Forladtheden en bog om kærlighed, ensomhed og europæisk historie.

Det er også en fortælling om din familie?

Ja, det er en selvbiografisk roman, som på mange måder handler om min mormor, min mor og mig selv. Hvad sker der i en familie fuld af hemmeligheder, tabuer og ensomhed? Hvad gør løgnene ved os?

Som en del af fortællingen findes også min morfar Vidal Coenca. Og mellem bogens forskellige dele er forfatterens stemme, som forsøger at forstå sig selv ved at stille det dybe, almenmenneskelige spørgsmål: Hvem er jeg, og hvordan er jeg blevet sådan?

Bogen har villet skrives hele mit liv. Men jeg var nødt til at blive gammel nok, 55 år, og være en tilstrækkelig god forfatter for at kunne gøre den færdig.

Hvad har inspireret dig til at skrive bogen?

Del et om Rita i London er inspireret af romanen Mrs Dalloway af Virginia Woolf. Den udspiller sig også over én dag i London, hvor en kvinde har sine gøremål og tænker over sit liv. Men hvor Mrs Dalloway lever et overklasseliv, er min mormor, Rita, født under meget fattige kår af tyske emigranter. Jeg ville skabe en lavere-middelklasse-Mrs Dalloway.

Del to om barnet K og hendes mor Sally er delvist inspireret af en artikel, jeg skrev i avisen Dagens Nyheter for nogle år siden. Jeg ville skildre, hvordan børn påvirkes af at leve med en følelsesmæssigt ustabil forælder og lod som om, at jeg skrev om en anden familie end min egen. Efter den var trykt, fik jeg vrede mails fra folk, der krævede, at barnet skulle fjernes af de sociale myndigheder. Det var et chok at indse, at min egen opvækst kunne opfattes sådan.

Del tre er meget løst inspireret af Cervantes Don Quijote. De spanske jøder, den gruppe som min morfar tilhørte, bevarede det spanske sprog, da de blev fordrevet fra Spanien i 1492. Ladinon består altså af samme 1500-tals spansk, som Cervantes brugte, da han skrev sin bog.

Hvordan er bogen blevet til?

Jeg skrev den i hemmelighed, vovede ikke at fortælle nogen i min familie om, hvad jeg var i gang med. Jeg kendte min mormor, Rita, så det var enkelt at portrættere hende gennem minderne. Jeg har også talt med andre familiemedlemmer for at få deres minder.

"Jeg skrev den i hemmelighed, vovede ikke at fortælle nogen i min familie om, hvad jeg var i gang med."

I London lykkedes det mig at opspore nogle mennesker, som kendte min morfar og hans familie. Min research er også gået ud på at rejse til de steder, jeg beskriver: Jeg har gået rundt i London og Thessaloniki. Jeg rejste også til den lille spanske bjergby Cuenca, hvor mine forfædre engang levede, og som gav min morfar Vidal Coenca sit efternavn.

I den tredje del af bogen følger jeg min morfars fodspor, og måske finder jeg alle løgnene og hemmelighedernes udspring? Det er en vandring gennem byen Thessaloniki men også gennem minder og glemsel.

Hvilke genreovervejelser har du gjort dig?

Jeg ville prøve romanens form. Mine tidligere bøger er faglitteratur med skønlitterære virkemidler. Med den her bog ønskede jeg at skrive skønlitteratur delvist med faglitteraturens udtryk.

Hvilke konsekvenser har det haft for dig at skrive om din egen families historie?

Min mor vil ikke læse bogen. Hun er vred på mig. Indimellem bryder hun kontakten med mig, men efter noget tid vender hun alligevel tilbage. Mens min ene søster forstod bogen, blev den anden irriteret, og vi har stort set mistet kontakten. Mine børn og søskendebørn har været glade for, at jeg forskede i familiens historie, så der har været vidt forskellige reaktioner.

Før man som forfatter skriver om sine nærmeste, i det her tilfælde min mor, må man stille sig selv det afgørende spørgsmål: Skal jeg være en god datter eller en god forfatter? De to roller er ikke forenelige. Jeg valgte at være forfatter fremfor datter, og jeg må tage konsekvenserne af det valg. Det er så enkelt – og så svært.

Er det konsekvenserne værd?

Det spørgsmål kommer jeg til at tænke over i nogle år endnu.

Din browser er forældet!

Opdater din browser for at se siden korrekt

Opdater nu