"Historien er på mange måder et udførligt puslespil fyldt med gåder og koder"

The Inheritance Games – Arvingerne og The Hawthorne Legacy – Testamentet er de to første bøger i Jennifer Lynn Barnes bestsellertrilogi, der er fuld af twists, mørke familiehemmeligheder og et livsfarligt spil om millioner. Serien strøg direkte ind på New York Times’ bestsellerliste, er solgt i over 1 million eksemplarer, og filmatiseringen af bøgerne er under udvikling.

Hvilken slags bog er The Inheritance Games?

The Inheritance Games er en ungdomsthriller om en excentrisk milliardær, der dør og overlader hele sin formue til en teenagepige, han aldrig har mødt. For at arve skal hun flytte ind i hans store palæ med en masse hemmelige passager og bo sammen med milliardærens intelligente og tiltrækkende børnebørn, der netop er gjort arveløse. Historien er på mange måder et udførligt puslespil fyldt med gåder og koder, som læseren kan løse sammen med hovedpersonen og de fire Hawthorne-brødre.

Hvem er hovedpersonen Avery Grambs?

I begyndelsen af bogen er Avery en person i overlevelsestilstand. Hun forsøger at holde hovedet oven vande. Om natten sover hun i sin bil, hun arbejder på fuld tid samtidig med, at hun knokler for at beholde sine høje karakterer, der er nødvendige for, at hun kan få et stipendium til college. Hun er klog. Hun er fokuseret. Og så er hun pludselig milliardær!

Mit mål med Avery var at skabe en karakter, der på troværdig vis kunne give de fire Hawthorne-brødre kamp til stregen. Bedstefaren, Tobias Hawthorne, gav brødrene en masse muligheder og var derfor med til at gøre dem usædvanligt skarpe. Jeg havde brug for, at Avery kunne konkurrere med dem og nogle gange vinde. Hele deres liv har drengene været vant til deres bedstefars koder og gåder. Avery kommer ind udefra, men hun er en type, der gør hende til en værdig modstander – eller en fantastisk holdkammerat.

Hvilken del af The Inheritance Games fandt du først på?

Det første var omgivelserne i Hawthorne House, det her utrolige palæ fuld af hemmelige gange. For en del år siden begyndte min far at designe mine forældres drømmehus. Han spurgte mig, om der var noget, jeg godt kunne tænke mig, og jeg bad om en hemmelig passage. Han brugte flere år på at designe hvert enkelt element i hjemmet, alt fra lister til gulvbrædderne, og første gang jeg trådte ind i det færdige hus, kunne jeg mærke min far i hvert eneste rum. Og ja, der er en bogreol, der forsvinder ind i en væg og afslører en skjult dør!

Min forfatterhjerne tog udgangspunkt i deres hus og tænkte "hvad nu hvis?" Hvad nu, hvis huset var et palæ? Hvad nu, hvis der i stedet for én hemmelig passage var flere? Og hvad nu, hvis personen, der byggede det, lagde beskeder og ledetråde ind i selve huset. Jeg kaldte det imaginære palæ for mit "puslespilhus" og brugte nogle år på at finde den helt rigtige historie til huset.

Hvad er styrkerne ved young adult-litteratur efter din mening? Hvad er dit forhold til genren?

Jeg skrev min første YA-roman, da jeg stadig selv var teenager. Det er nitten år siden, og jeg skriver stadig YA. Jeg har tænkt meget over, hvad det er, der tiltrækker mig ved genren, og det svar, jeg vender tilbage til igen og igen, er, at YA er en genre fuld af udviklings-fortællinger. Jeg er en sucker for en god udviklingshistorie eller programmer som Grey's Anatomy, hvor vi ser hovedpersonen gå fra at være praktikant til en af de mest berømte kirurger i verden. Med YA får du næsten altid den type udvikling. Fordi mange karakterer i young adult-litteratur er teenagere, er de også i gang med en tilblivelsesproces. De er stadig i gang med at finde ud af hvem, de er og skal være. Og som både læser og forfatter elsker jeg at se den udvikling.

Du er uddannet inden for kognitiv psykologi. Hvordan har du kunnet bruge det i dit forfatterskab?

Jeg er mere præcist optaget af psykologien inden for fiktion og fandom, og det spiller en stor rolle i mit forfatterskab. Et af de spørgsmål, der fascinerer mig som forsker, er, hvorfor vi mennesker er så drevet af historiefortælling. Der er mange teorier, der forsøger at besvare det spørgsmål, og jeg bruger nogle af de teorier til at forudsige læsernes forventninger. Og så skriver jeg op ad det.

Du har sagt, at du som forfatter og forsker er interesseret i de relationer, vi danner med fiktive karakterer. Hvordan er de relationer, og hvordan påvirker de os?

Mediepsykologer bruger udtrykket "parasociale relationer", når de beskriver ensidige forhold, vi kan danne med fiktive karakterer (eller endda rigtige mennesker som fx berømte mennesker). Den type forhold er ensidige, for uanset hvor godt du føler, at du kender Supernaturals Dean Winchester, så kender han ikke dig. Og en af grundene til, at han ikke kender dig, er, at han ikke er ægte! Men vores hjerner er ikke helt i stand til at forstå, at en person, du bruger meget tid sammen med og hvis tanker og hemmeligheder, du kender, ikke er ægte. Af den grund har parasociale forhold samme effekt som rigtige forhold. Fiktive venner kan få os til at føle os mindre ensomme, være en modvægt til lavt selvværd og opfylde sociale behov.

Hashtagget #theinheritancegames har over 62 millioner visninger på TikTok. Hvordan navigerer du mellem bøgerne og den digitale verden?

Jeg er meget taknemmelig over for BookTok-fællesskabet, der har taget The Inheritance Games til sig på den måde. Anbefalinger fra andre har altid været utroligt effektive, når det handler om at sælge bøger – og at TikTok giver læserne mulighed for at dele bøger, de elsker, med så mange mennesker, er bare utroligt!

Jeg kan godt lide at scrolle gennem hashtagget af og til for at se, hvad mine bøger har inspireret til, men jeg interagerer ikke med videoerne. Når først en bog er ude i verden, holder den op med at tilhøre forfatteren. Jeg føler virkelig, at læsere er ’medforfattere’ til de bøger, de læser, og det skaber både fantasi og kreativitet. Mennesker læser og forstår ikke en bog på nøjagtigt samme måde, og der er ingen hverken rigtig eller forkert måde.

Bruger du den massive respons fra læsere til at få nye ideer, eller skærmer du dig selv for at kunne skabe dine egne universer?

Jeg er mere tilbøjelig til at tage min forsker-hat på og se, hvordan responsen er på andres bøger. For mig er det værdifuld data, eller mere bestemt værdifulde observationer. Jeg elsker at analysere, hvad det er, der får folk til at elske bøger, eller hvorfor visse bøger bliver populære på TikTok. Hvorfor har en bog meget passionerede læsere, og hvad er det forfatteren har gjort? Sådan nogle analyser bruger jeg tit i mit eget forfatterskab.