"Jeg sidder her og smiler ved tanken om, hvordan læserne opdager nogle af disse øjeblikke for første gang"
Interview med Jennifer Lynn Barnes om 'The Grandest Game – Chancen'

"Jeg sidder her og smiler ved tanken om, hvordan læserne opdager nogle af disse øjeblikke for første gang"

9. oktober 2024

"Magt har altid en pris. Spørgsmålet er bare, hvor høj prisen er – og hvem der betaler."
- Fra 'The Grandest Game – Chancen'

The Grandest Game – Chancen er en del af YA-serien 'The Interitance Games', som er solgt i flere millioner eksemplarer på verdensplan.

Her fortæller forfatter Jennifer Lynn Barnes om bogens rolle i serien, om sin begejstring for gåder, og om selv at blive overrasket over nogle af bogens romantiske øjeblikke.

Hvad kan dine læsere forvente af The Grandest Game – Chancen? Og hvad håber du, at de får ud af den?

Læserne kan forvente vilde og overraskende gåder, som de kan forsøge at løse sideløbende med bogens karakterer … og også en masse romantisk spænding, spydige ordvekslinger og komplicerede alliancer mellem spillerne. I forhold til, hvad jeg håber, at læserne får ud af den, så er det, at bogen vækker den følelse af begejstring og spænding, som de oplevede i den første Inheritance Games bog … gange ti!

I The Grandest Game bliver spillerne presset til det yderste, både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt. Hvordan reagerer de forskellige karakterer på det?

Nogle af karaktererne er helt sikkert mere konkurrencemennesker af natur end andre – for eksempel er Savannah og Rohan begge den type, der ALDRIG taber, og det skaber nogle virkelig interessante dynamikker imellem dem. For andre spillere kan de mysterier, som udspiller sig i bogen, drive dem lige så meget som gåderne gør – måske endda mere!

"Intet ved plottet eller gåderne overraskede mig, men nogle af de store romantiske øjeblikke i bogen gjorde helt sikkert."

På hvilke punkter har Avery Grambs ændret sig i løbet af trilogien?

En af de største forskelle er, at Avery ikke er fortælleren i denne bog.

Jeg følte virkelig, at den originale The Inheritance Games-trilogy var Averys oprindelseshistorie, og nu da hun har været igennem den tilblivelsesproces, spiller hun, i The Grandest Game, på nogle måder den rolle, som Tobias Hawthorne gjorde i de oprindelige bøger: den excentriske milliardær, der laver de her komplicerede spil! 

Hvad var det bedste ved at skrive bogen? Var der uventede plottwists, som du ikke havde set komme, da du begyndte på at skrive den?

Min absolut yndlingsting i de her bøger er altid at finde på gåderne, og denne bog har SÅ mange – og nogle af mine største favoritter!

Intet ved plottet eller gåderne overraskede mig, men nogle af de store romantiske øjeblikke i bogen gjorde helt sikkert. Jeg sidder her og smiler ved tanken om, hvordan læserne opdager nogle af disse øjeblikke for første gang!  

Din browser er forældet!

Opdater din browser for at se siden korrekt

Opdater nu