'Sommerdage. Ømse holder fri' er en haikufortælling for børn, hvor Ømse på sin sommerferie møder alt det smukke, der venter i det danske sommerland – lærkesang over gule marker, strandture, pludselige regnskyl og lange lyse nætter.
Her fortæller forfatter Jeppe Madsen om, hvordan bogen opstod som tekster i hjørnet af et postkort, om inspirationen fra den skandinaviske sommer og om den sproglige leg, der er i at skrive i haikuform.
'Sommerdage. Ømse holder fri' er Jeppe Madsens fjerde bog og er rigt illustreret af Charlotte Pardi.
- citat fra bogen
Hvad er Sommerdage. Ømse holder fri for en bog?
Sommerdage. Ømse holder fri er en bog om den lange lyse sommer, som vi husker den, og som vi ønsker den. Det er en bog om at give sig selv hen til at nyde nuet og være til stede i de mange små øjeblikke, der gør årstiden helt speciel. For mig er det en væsentlig pointe, at Ømse "holder fri" og altså har et afbræk fra hverdagen, og det er mit håb, at bogen vil give dens læsere små stykker af sommerfølelse, som man kan have med sig altid.
Hvem er Ømse?
Ømse er god som dagen er lang, og dagene er meget lange om sommeren. Ømse er nysgerrig og eventyrlysten og vil gerne se alle de ting, der sker, som andre måske har for travlt til at lægge mærke til. Men Ømse har også en magelig og måske doven side og elsker at dase og putte. Navnet Ømse kommer meget specifikt af et ordvalg i Martin A. Hansens bog Løgneren fra 1950, hvor hovedpersonen på et tidspunkt siger "det er ømsesidigt". Da jeg læste ordet højt, tænkte jeg straks på en "Ømse" som et lille godmodigt væsen, der måske er lidt naiv, men meget gerne vil ud i verden.
Hvordan opstod ideen til bogen?
De første tekster om Ømse blev skrevet i hjørnet på et postkort. Jeg var på Samsø og boede i sommerhus. Hver dag sendte jeg et postkort hjem, og som en pendant til mine egne oplevelser skrev jeg også et haikudigt om, hvad Ømse havde lavet den dag. Selvom jeg troligt var taget til postkassen i Tranebjerg hver dag, endte alle mine kort med at komme i en bunke samtidig – tre uger efter jeg var kommet hjem. Det at læse teksterne samlet tændte ideen om at skrive en fortælling i haiku-format om Ømse, der holder sommerferie.
Hvor har du hentet inspiration?
Den skandinaviske sommer er noget helt særligt og min absolutte favoritårstid. Min familie var kun sjældent på sommerferie uden for landets grænser, da jeg var barn, men vi var ved flere lejligheder på sommerhustur til Samsø. Der er noget særligt ved en lille øs mikrokosmos, og det står for mig som et tidløst urminde, jeg prøver at skrive frem i teksterne. Derudover har jeg været meget inspireret af den sproglige leg, som der er i at skrive i haikuform. En form, jeg vel at mærke aldrig havde dyrket, før jeg begyndte at skrive om Ømse.
Hvad er det, haiku kan som form?
Haikudigtet er en form, som kan noget næsten mystisk og ganske specielt. Det har nærmest en iboende balance og mindfulness. Der, hvor jeg synes, det bliver rigtig spændende, er når man arbejder med sproget inden for en fast systematik. Det er først, når man låser sproget inde i en ramme, at man for alvor finder ud af, hvor smidigt og elastisk det er. Der er altid en løsning på udfordringerne, der opstår, så længe man sørger for også at holde sit sind åbent og flydende. Selvom der kun er et begrænset antal stavelser i haiku, synes jeg ikke, det reducerer mulighederne for udfoldelse, tværtimod faktisk. Jeg tror ikke, bogen kunne være blevet til i en anden form.