"Man velsignes med dem og kæmper med dem et antal år, og pludselig er de pist væk"

Renegater er det sidste bind i det, der over 40 år har udviklet sig til et monumentalt værk i den nordiske litteratur. En trilogi, der begyndte i 1980 med Gentlemen, og som du 25 år senere, i 2005, fulgte op med Gangsters, og i 2020 afsluttede med Renegater, der nu er aktuel på dansk. Hvad er det for et projekt?

Trilogien er egentlig ikke et projekt, eftersom den har været helt uplanlagt og er blevet til med tiden. Den hører til mit liv som andre hændelser og erfaringer. Ligesom den spejler sin tid.

Nu er den afsluttet og indtager selvfølgelig en særlig plads blandt mine andre bøger. Det er, om ikke andet, usædvanligt, at man som læser kan følge en tid og en person gennem fyrre år, se hvordan både fortælleren og samfundet forandres.

Så da du skrev Gentlemen, havde du ikke den fjerneste ide om, at der her var et litterært univers, som ville blive ved med at følge dig gennem dit forfatterskab?

Nej. Som sagt er alle de tre bøger bare kommet til - som form, som fortælling - ud af en pludselig inspiration.

Alt som skulle fortælles, kunne noteres på én side i en lille notesbog. Som forfatter må man forfølge en så stærk og overbevisende inspiration.

Hvad er det, du bruger romanfiguren Henry Morgan til, og hvad er det ved ham og universet i de tre romaner, der er så appellerende at skrive om for dig, tror du?

Jeg synes om personen. Han personificerer mit syn på mennesket som håbløst modsætningsfyldt.

Fortælleren i romanerne er forfatteren Klas Östergren, og virkelighed og fiktion blandes konstant sammen. Allerede i Gentlemen spiller de to Parian-figurer Sandheden og Løgnen, der står i lejligheden i Hornsgatan, en rolle. I Gangsters får vi at vide, at meget af det, vi har hørt i Gentlemen ikke passer og på den måde er en fiktion i fiktionen, og i Renegater blandes de virkelige hændelser omkring Det Svenske Akademi fx ind i fiktionen. Hvad er det for en leg, du har med læseren?

Det er et spørgsmål, som er umuligt at besvare kort. Her kan jeg bare konstatere, at det, der i Renegater virker fantasifuldt og romantiseret er taget ud af den skinbarlige virkelighed, mens det hverdagslige og mindst spektakulære er opdigtet.

I de afsnit, som er hentet ud af denne virkelighed, og hvor levende mennesker måske kan genkende sig selv, står der ikke noget, som ikke er sagt eller gjort.

Det gælder både Sveriges ageren i JAS-projektet og rapporten om Det Svenske Akademi. Det har været vigtigt for mig at holde mig til korrekte informationer. Jeg er sikker på, at læseren opfatter dette vilkår og kan orientere sig efter det.

Du har selv siddet i Det Svenske Akademi, men valgte at forlade det i protest. Du skriver i Renegater om skandalen i Akademiet og om de hændelser, der førte frem til den. Hvorfor skulle den sag med i en roman?

Jeg havde absolut ingen som helst planer om at udtale mig offentligt om hændelserne i Det Svenske Akademi. Men så havnede jeg i den fiktion, som hedder Renegater. Der blev fremført et krav om, at jeg skulle aflevere en rapport om det hele. Det virkede derfor næsten uundgåeligt.

Men det var også velgørende én gang for alle at redegøre for mine bevæggrunde for at handle, som jeg gjorde.

Hvordan er det som forfatter at udvikle sig sammen med et litterært univers? Ofte vil de litterære projekter, man som forfatter udvikler som ung, vel ligge bag en, uden man direkte forholder sig til dem, men sådan er det ikke for dig?

De her bøger er, som jeg var inde på, lige så lidt planlagte som mine børn. Man velsignes med dem og kæmper med dem et antal år og pludselig er de pist væk og lever deres eget liv.

Hvordan var det anderledes at skrive Renegater end Gentlemen? Og hvordan vil du mene, at man som læser mærker, at du som forfatter er et andet sted i dag end i 1980, da Gentlemen udkom?

Det sidste skal læseren selv opdage. Den ungdommelige utålmodighed, der præger stilen i Gentlemen, er i Gangsters blevet mere dæmpet og tillidsfuld for i Renegater at spejle den ældre forfatters omsorg for læserens tid.

Der er meget tekst, men den, der har travlt, kan læse noget andet.