I virkelighedens verden oplever op mod hver tredje danske skoleelev at blive mobbet meget tit, tit eller en gang imellem, viser rapporten "Svigt af børn i Danmark" fra Trygfonden og Børns Vilkår, 2022.
I dette interview fortæller journalist og forfatter Lars Daneskov om de skrøbelige, første teenageår og det at selv have bevæget sig uden for det store fællesskab.
Hvad handler Natløber om?
Natløber er en historie om fællesskaber og om at stå udenfor. Malte går i niende og har tidligere været en af dem, der førte an i sin klasse, men er nu umærkeligt gledet ud af fællesskabet. Han er ikke med til klassens fester, han drikker ikke og er ikke længere førstevalg til gruppearbejder.
Især forandrer venskabet med klassens midtpunkt Oliver sig, uden at Malte forstår hvorfor, og det hele kulminerer, da klassen er på lejrskole. Under et natløb beslutter Malte sig for at stikke af. Han har ingen plan og ikke noget mål, men heller intet alternativ. Ingen kan lide ham. Ingen vil savne ham. Han må væk.
Natløber er historien om Maltes flugt gennem mørket og hans forsøg på at finde en vej ud på den anden side. Man kan vænne sig til mørke, men ikke til at være udenfor.
Hvad har inspireret dig til den fortælling?
De første teenageår er nogle af de mest skrøbelige overhovedet i et menneskes liv. Man er usikker på alt og fuldstændig afhængig af at føle sig elsket og som del af fællesskabet. Derfor handler rigtig meget i de år om at holde sig inde i varmen, men er man dér, betyder det som regel, at nogle andre er udenfor.
De sociale linjer kan uden varsel viskes ud og tegnes op på nye måder, uden at man nødvendigvis kan gennemskue hvorfor. Det er en ubarmhjertig tid, der for nogen ender med at give livslange ar. Det er den historie, jeg gerne har villet fortælle. Om sociale dynamikker og om at mobning ikke nødvendigvis handler om, at nogen er onde, men om at vi alle sammen er bange og gør, hvad vi kan for at høre til og beskytte os selv ud fra tanken, at så længe vi er inde, er vi ikke ude.
Det er følelser, jeg kan genkalde fra mine egne teenageår, hvor jeg på mange måder selv bevægede mig i udkanten af det store fællesskab, men forsøgte at være stærk og lade som ingenting. Men jeg ser det stadig alle steder i dag og måske i endnu hårdere form, fordi sociale medier har tilføjet en ekstra og ubarmhjertig dimension til det at ekskludere og hakke nedad.
Hvordan vil du beskrive Malte, din hovedperson?
Malte er fagligt stærk, hvilket i de første skoleår er en vigtig valuta i klassen. Han er populær og inde i varmen, ikke mindst fordi han er bedste ven med Oliver, der er den nye og spændende i klassen. Men uden at Malte når at registrere det for alvor, begynder andre langsomt at rykke helt tæt på Oliver, og da computere og fodbold i skolegården bliver afløst af sprut og fester, er Malte ikke længere med.
Både lærere og Maltes forældre mærker, at noget er galt, men Malte gør, hvad han kan for at skjule den nye ensomhed og pladsen i hierarkiet som ham, der er udenfor. Det er den måde, rigtig mange unge reagerer i den situation, hvilket kun skaber en endnu kraftigere og sorgfuld følelse af ikke at være god nok og ikke høre til.
Hvordan er din bog blevet til?
Natløber er en bog, der har levet i mit hoved i en del år. Dels kunne jeg stadig genkalde mig følelsen af at være ham, der stod i skolen hver mandag og kunne høre, at de andre i klassen havde været til fester i weekenden, men også som far har jeg kunnet følge med i de ubarmhjertige spil og dynamikker, som findes i rigtig mange klasser. Tidligere, når man talte om mobning, ville man gerne placere et ansvar. Man ville gerne have, at nogen var skurken, og at denne nogen var et skidt barn og måske ovenikøbet ond. Men sådan fungerer det sjældent.
I langt de fleste tilfælde handler det om angsten for selv at være den, der ender med at stå udenfor. Det handler for de unge om at positionere sig og holde sig på den rigtige side af kulden og latteren. Hellere være en, der griner med end at risikere at være den, der bliver grinet ad. Æd eller bliv ædt. Det skaber nogle ulykkelige situationer og ulykkelige skæbner, hvor den, der ender udenfor, ikke nødvendigvis ved, hvorfor. Ofte kan det være tilfældigheder og helt usynlige ting, der har tegnet kridtstregen mellem dem, der er inde og den, der er ude.
Det er de oplevelser og observationer, jeg har forsøgt at holde op med de eksperter og instanser, som beskæftiger sig med mobning i dag, hvilket er mange, blandt fordi man jo nu ikke længere bare kan holde folk udenfor i virkeligheden, men også mobbe digitalt. Samtidig med at jeg selvfølgelig gerne bare har villet skrive en god og spændende historie.
Hvilke overvejelser har du gjort dig om bogens form, og hvordan du bedst kunne fange den generation, du beskriver, der jo er vant til Snapchat og andre hurtige medier?
I virkeligheden har jeg forsøgt at skrive bogen som en film, hvilket vil sige mange og korte scener. Bogen starter netop, som Malte er stukket af fra klassens lejrskoletur, og derfra krydsklipper handlingen frem og tilbage i to parallelspor mellem flugten i nutid og erindringsglimt som flashbacks, der i løbet af bogen folder forhistorien ud som brikker, man som læser så selv kan hæfte sammen. Hvad skete der? Hvad gik forud? Hvad fik Malte til at træffe sin beslutning om at forsvinde?
Det er en form, som dels sætter tempo, men også udstiller Maltes forvirring og magtesløshed og forhåbentlig på den måde fremkalder ham som karakter. Han har brugt meget tid i sit eget selskab blandt andet på at se film, og undervejs i sin flugt oversætter han mange gange sine handlinger til noget, han kender fra Netflix, fra nettet, fra true crime-dokumentarer, fra bøger. Han ser sig selv udefra.