Lars Daneskov om 'Sommer i Bella Vista' – en letløbende sommerferieserie for hele familien.
Ferie rimer på serie. Og også lidt på arbejde. I hvert fald hvis man skal tro Lars Daneskov.
Forfatteren, der bl.a. står bag en række populære højtlæsningsbøger, er klar med en ny serie for hele familien. 'Sommer i Bella Vista' hedder historien om pigen Bella, der sammen med sin teenagestorebror Aske og deres far skal holde ferie i et gammelt sommerhus.
Den er skrevet, mens Lars Daneskov egentlig selv skulle have holdt sommerferie, og udover en varm historie om venskab, familie og nye mønstre efter et brud rummer serien også et drilleri til nogen, der minder en hel del om ham selv, fortæller han her.
Hvad er Bella Vista for et univers og et sted?
Bella Vista betyder smuk udsigt, men der er ærlig talt ikke meget at se på og endnu mindre at lave i det gamle familiesommerhus med højt græs og pissenisser, hvor Bella og hendes storebror Aske skal tilbringe ferien.
Far er egentlig klar til sommer og er trukket i bøllehat og cykeltøj, men så har han altså også lige det der arbejde, han skal være færdig med, for de Speedy-Vox Supergræs-reklamer laver ikke sig selv, og det bliver ikke bedre, da fars nye kæreste dukker op i sin røde sportsvogn og insisterer på strandture og konkurrencer i både brændehugning, sommeræg og bygning af sandslotte.
Heldigvis møder Bella drengen Carl og især hans døve hund Kingo, og hun lærer alt om teenagere og regnvejr i Chile og især, at om sommeren må man godt lyve, i hvert fald en lille smule.
Det sidste bliver mere end nødvendigt, da fars nye kæreste præsenterer hende for Krokodille-Villy, der både kan bygge sandskulpturer og har temmelig store muskler.
Pludselig er Bellas ferie på alle måder i gang med at glide seriøst ud i sandet.
"Det fine ved at holde fri er, at man jo også kan arbejde"
Hvorfor er sommerferien en sjov ramme for en historie for hele familien?
Jeg har altid grinet lidt af, hvordan vi alle sammen skal lege autentiske, når vi holder ferie.
Så skal vi pludselig købe ægte landæg og kartofler ved vejen, og vi skal inhalere naturen og nyde tiden langsomt.
Det er sjovt, fordi rigtig mange af os bare er enormt dårlige til ikke at lave noget og hele tiden falder i og bliver nødt til lige at tjekke vores mail eller lave lidt arbejde, vi ikke har nået.
Sådan en er Bellas far.
Ligesom alle andre om sommeren har han fundet sin bøllehat og sit grimme tøj frem og har en masse forestillinger om, hvor meget han nu skal slappe af med familien, men desværre er der så lige den der kampagne for Speedy-Vox Supergræs, han prøver at blive færdig med i smug, når han da ikke leder efter påskud for at tage sin klokken-fem-drink.
Jeg vidste, det ville være en sjov ramme at skrive en historie om venskaber og sommer og børns evne til altid at navigere mellem selv de mest patetiske voksne og få det bedste ud af alt.
Hvordan er historien blevet til?
Bogen er skrevet i omgivelser, der nærmest 1:1 er identiske med bogens.
Den er skrevet om sommeren i et sommerhus med både muldvarpeskud og pissenisse, og hvor jeg jo tilmed har opført mig ligesom faren i historien og sneget mig til at skrive, hvor jeg egentlig kunne have holdt fri.
Men som Bellas far siger: "Det fine ved at holde fri er, at man jo også kan arbejde."
De omgivelser og den stemning har nærmest født historien af sig selv og uden veer helt ned til den lille feature med Bella og hendes far, der tror, de er fugleeksperter og forsøger at skelne fuglenes stemmer og gætte på, hvad de siger.
Også sådan er jeg vågnet med min kæreste om morgenen og har prøvet at tolke rytmen i en skovdues kald uden for vinduet. "Den siger altså 'jeg ER en skovdue, jeg ER en skovdue …'"
Det eneste, jeg vel egentlig kan sige mig fri for, er, at jeg ikke selv har nogen bøllehat og heller ingen drøm om at køre racercykel.
"Jeg kan ikke se en voksen mand i lycra på en racercykel, uden at jeg med det samme får lyst til at putte ham ind i en historie"
Hvilke tanker har du gjort dig om bogens hovedpersoner, pigen Bella og hendes storebror Aske?
Ud over at jeg selvfølgelig gerne ville have en hovedkarakter, man kunne holde af og holde med, ville jeg gerne forsyne hende med en storebror, som var teenager.
Der er noget supersjovt og samtidig rørende over de år, hvor alt på en krop pludselig går amok, og benene bliver til stænger, og et værelse kan lugte som et bur i ZOO om morgenen.
Aske i historien er lige der, hvor han stadig kan huske, hvordan det var at være barn, men fortsat ikke helt har lært at være ung og jo slet ikke voksen.
Han har det bedst inde i sin hættetrøje, og nærmest rituelt forsøger han at afvise sin lillesøster, selv om han ikke kan skjule, at han jo stadig elsker hende, og de to som skilsmissebørn har en fælles historie.
Men først og fremmest har jeg haft lyst til at skrive en letløbende sommerhistorie om venskab og familie og nye mønstre på den anden side af et brud og ikke mindst drille for eksempel sådan en som mig selv med, hvor ynkeligt det indimellem kan være, når jeg forsøger at lægge civilisation og hverdag bag mig og tro, jeg skal være vildmarksautentisk og tæt på naturen, samtidig med at jeg aldrig tager et skridt uden en telefon.
Hvordan opstår historier generelt for dig?
At skrive er for mig ventilen for alt det, jeg ser og hører. Både det store og det små.
Jeg kan ikke se en voksen mand i lycra på en racercykel, uden at jeg med det samme får lyst til at putte ham ind i en historie.
Jeg kan ikke se et dårligt reklameslogan, uden at jeg tænker: "hvad nu, hvis man skrev en figur, der havde den slags som job?"
Samtidig er det en måde at samle løse tanker og indtryk, så de måske kan være med til at skabe en eller anden større fortælling eller et bredere blik på verden.
I historien om Bella Vista er det så blevet historien om en familie på den anden side af en skilsmisse og især om jagten på det autentiske og ægte, som bare ikke er særlig nem eller oplagt, når man nu til daglig er et menneske rundet af Outlook-kalendere og effektivitet.