"At skrive giver mig adgang til mennesker og ideer"
Interview med Naoise Dolan

"At skrive giver mig adgang til mennesker og ideer"

14. september 2021

Naoise Dolan fortæller om at holde afstand til sine karakterer for at kunne komme tæt på dem – og på andre mennesker.

Naoise Dolans debutroman strøg ind på bestsellerlisterne og blev shortlisted til The Sunday Times Young Writer of the Year Award i 2020.

Godt selskab, som den hedder, er en fortælling om kærlighed, klasse, sex og relationer i vores tid. Et trekantsdrama, der udspiller sig i Hong Kong. Mellem Ava, der er flyttet fra Irland for at undervise rige børn i engelsk, bankmanden Julian og den succesfulde jurist Edith.

Hvordan opstod Godt selskab for dig? Med karaktererne? En bestemt scene? Et tema du ville udforske?

Det hele begyndte med en scene, hvor Ava møder Julian på en bar, men den endte med ikke at komme med i bogen.
Når jeg begynder at skrive, har jeg ikke en baggrundshistorie for karaktererne eller et bestemt tema. Det eneste, jeg vil, er at placere karaktererne i et rum og få dem til at snakke sammen. Og så udvikler scenerne sig langsomt til et plot.

Hvorfor valgte du at skrive et trekantsdrama?

Det er en god kilde til konflikt. Derfor ser man også oftere trekantsdramaer i fiktionens verden end i det virkelige liv. Historiefortællingens natur er, at man udvælger de interessante dele.

Ava, Edith og Julian – ser du dig selv i nogle af dem?

Egentlig ikke for jeg kan godt lide at have en afstand til karaktererne, så jeg kan skrive ærligt om dem. Når jeg læser skønlitteratur, genkender jeg ting fra mig selv, men når jeg skriver, vil jeg have en distance til karaktererne, så jeg ikke lader dem slippe for let.

Historien udspiller sig i Hong Kong. Hvorfor egentlig?

Hovedpersonen er et sted i livet, hvor hun for første gang kæmper med moralsk tvetydighed og ikke har det særlig godt med det. Derfor gav det mening at placere hende i en by, hvor hun er usikker på nogle måder, men samtidig medlem af den undertrykkende klasse. Og en by, hvor hun er omringet af andre mennesker, der ligesom hende skal navigere i feltet mellem deres egen identitet og moral på forskellige måder.

Du har selv boet i udlandet. Hvordan har det forandret dit syn på dit hjemland?

Jeg synes bedre om Irland nu. Vi har en tendens til at være meget nysgerrige på andre irere, og før fandt jeg det meget klaustrofobisk, men når man er i udlandet, forstår man, at det er for at opretholde en følelse af sammenhold og en fælles historie.

Generation efter generation af unge irere er emigreret, så vi opretholder vores identitet ved at holde os orienteret om hinanden. Det kan jeg godt lide, selv om jeg af og til ville ønske, at jeg kunne få lov at være lidt mere i fred.

"Det eneste, jeg vil, er at placere karaktererne i et rum og få dem til at snakke sammen"

Hvad er det, litteraturen kan, når den er bedst?

For mig er drivkraften i enhver form for skrivning, at den giver dig mulighed for at få adgang til ideer og mennesker, som ellers ikke umiddelbart er tilgængelige for mig. Ulempen er, at alle de muligheder og valg kan være overvældende.

Hvad læser du selv?

Det varierer virkelig meget afhængigt af mit humør. Nogle af mine yndlingsforfattere er Zadie Smith, Sayaka Murata, George Eliot, Nella Larsen, Leïla Slimani, Oscar Wilde og Evelyn Waugh.

Godt selskab handler om to kvinder, der elsker hinanden. Er der andre LGBT+-historier, som du vil anbefale?

Rainbow Milk af Paul Mendez og Detransition, Baby af Torrey Peters er begge fantastiske udgivelser fra de seneste par år.

Vil du dele en ting om dig selv eller dit arbejde, som læserne måske ikke ved?

Ikke alle ved, at jeg også skriver journalistik. Jeg har en ugentlig klumme i Irlands Sunday Independent Newspaper, og jeg bidrager med freelance-artikler andre steder fra tid til anden. Jeg nyder at balancere det med at skrive den mere langstrakte fiktion.

Din browser er forældet!

Opdater din browser for at se siden korrekt

Opdater nu