"første morgen da
vi gik en runde med bare
tæer i dugvådt græs fandt vi
en død solsorteunge, vi
begravede den ved siden
af ribsbusken, tusindvis af
små røde hjerter ringede
sommeren ind, med et hurtigt
niv fjernes en flåt fra barnets
armhule, med en kop og et
stykke papir hjælper vi de
fleste insekter ud"
- Fra 'sort strømmende drøm'.
Rasmus Nikolajsen fortæller i dette interview om at finde inspiration i sin familie, ribsbusken, livet omkring sig og pludselig død. Om forandring. Og om børns medfødte tilgang til naturen.
Hvad har inspireret dig til at skrive bogen?
Det første langdigt, 'sort', er inspireret af min mormor. Kort efter at Måske sjælen var udkommet, talte vi i telefon sammen, og hun undrede sig lidt over, at jeg havde skrevet en bog om min farmor, når nu det var hende, min mormor, altså, der altid havde været der for mig. Det blev sidste gang jeg talte med min mormor, for et par dage efter blev hun kørt ned i en fodgængerovergang og døde. Så ja, det var dét der satte digtet i gang, men ræven og ribsbusken og haven har også været inspirationskilder.
Anden del, 'strømmende', er inspireret af, at min datter begyndte i skole. Og af det jeg oplevede i og omkring mig, når jeg fulgte hende til skole eller hentede. Sidste afsnit, 'drøm', er mest af alt et sommerdigt. Sommer og kærlighed, inspireret af min hustru og naturen og livet omkring mig.
sort strømmende drøm består af tre dele: 'sort', 'strømmende' og 'drøm'. Hvorfor har du valgt det greb?
Sådan blev det bare. De tre dele er jo hver for sig meget sig selv, men passer også sammen. Som tre ord i en tre-ords-sætning.
I bogen skriver du blandt andet om den måde, hvorpå vi møder vores naturomgivelser. Hvad er det ved det møde, der interesserer dig?
At være i et naturmøde har været helt centralt i min skrivepraksis de seneste knap 15 år. Vi mennesker har sproget. Og vi har magten. Hvordan lukker man lidt natur ind i sproget, åbner sproget for naturen, hvordan skriver man med samtykke om planter og dyr? Jeg har prøvet mig lidt frem.
Hvis vi skal løse klimakrisen på en meningsfuld måde, er det helt nødvendigt, at vi lærer os at opleve og respektere livet i naturen som værende værdifuldt i sig selv. Eller som den japanske haikudigter Basho formulerede det i sin poetik: Lad pinjetræet lære dig om pinjetræet. Spis grøntsagssuppe frem for andegryde!
Et sted i bogen skriver du: hvordan skal vi der har ødelagt kloden, opdrage dem der skal redde den? Du er selv far – hvilke tanker har du gjort dig om det?
Jeg prøver helt konkret at vise min datter, at naturen findes, og at demonstrationer for mere biodiversitet findes. Men faktisk ved hun helt af sig selv, at naturen har en egen værdi, og hun har altid vidst det, så det er mere et spørgsmål om at holde dén viden, en kropslig, medfødt viden, i live.
Ind i mellem når jeg ser den kreativitet, min datter og hendes venner udfolder, tænker jeg: Hvis bare de kan bibeholde dén kreativitet og kontakten til naturen – og så lige overtage magten her på kloden, jamen, så er der sgu håb! Digtene i 'strømmende' udspringer af en beslægtet tanke: Skolen er det sted, hvor man endegyldigt bliver forvandlet fra frit magisk børnevæsen til samfundsborger, og samtidig er skolen det sted, hvor man kan lære sig de egenskaber, der skal til, hvis man vil lave samfundet om.
Digtene handler også om kærlighed og om pludselig forandring. Kan du fortælle lidt om det?
Jeg skriver vist altid om forandring, om hvordan man forandres, men dog forbliver sig selv, men i denne bog nok på en lidt ny og forandret måde. At få børn er jo at overføre sit genmateriale, at "kolonisere fremtiden" som der lidt kækt står et sted i digtsamlingen, men det er også at gøre plads til noget helt nyt i verden, til noget ukendt.
Især i tredje del, 'drøm', handler det meget om at gøre plads til det ukendte, til drømmen, til drømmen om en ny måde at elske på og en ny måde at indrette samfund på. Jeg har forsøgt at skrive et digt, hvor der er plads til både kærlighedens bevarende og beskyttende kraft – og begærets, drømmens, poesiens og barnets forvandlende kraft: Måske vil blommetræet bære fri frugt i år?