Sara Ejersbo er forfatteren bag dansk romanceserie om stærke, selvstændige kvinder.
'Vilde hjerter' er navnet på en romantisk serie skrevet af Sara Ejersbo.
Seriens hovedpersoner er moderne kvinder, og serien kredser om jagten på dét, som mange af os drømmer om: den store kærlighed.
Hvad har inspireret dig til at skrive de to første bind i Vilde hjerter-serien?
Jeg elsker genren, men jeg savnede nogle stærkere og mere realistiske karakterer at spejle mig i. Og så havde jeg brug for at genforelske mig lidt i Danmark og København. Jeg ville gerne se den store kærlighed udspille sig i de gader og i den verden, jeg selv går rundt i.
Det føles, som om steder som Paris, New York eller Toscana bare har romantikken i deres DNA. Jeg ville gerne se, om jeg kunne skrive København ind i sådan en romantisk tradition, få os til at se de velkendte steder med nye øjne. Og måske også se os selv, danskerne, med nye og mere forelskede øjne!
Jeg har valgt nogle miljøer, jeg selv kender, og så har jeg skabt nogle hovedpersoner, som er meget forskellige, fordi jeg synes, det er interessant at dykke ned i, hvad der for den enkelte kan gøre det svært både at finde og at turde overgive sig til kærligheden.
Historier er jo sådan skruet sammen, at jo mere modstand, de møder, jo mere interessant er det at læse, så jeg har prøvet at give dem de størst tænkelige udfordringer til netop deres personlighedstype.
Hvorfor romance?
Det kan måske virke paradoksalt at skrive romance, som verden ser ud lige nu, men jeg elsker at underholde, og faktisk synes jeg, romance kan give mod og håb.
Historier om at blive forelsket minder os om, at vi godt kan lide hinanden, og at langt de fleste mennesker har det til fælles, at vi ønsker at dele livet med en anden og opleve kærlighed.
Sammen er vi stærkere, og i mine historier drømmer folk om at gøre verden til et bedre sted – ikke om at eje et privatfly eller en garage fuld af sjældne biler.
Hvad kan du godt lide ved romance-genren?
Det er den mest livsbekræftende genre, og jeg elsker at skrive om noget, som faktisk sker for mennesker rundt omkring os.
Kernen i romance er ikke en vanvittig præmis, det er noget, der foregår hele tiden, der er bare skruet lidt op for det, så alle siger det helt rigtige – undtagen når de siger det helt forkerte.
Det er hverdag, bare mere lækkert, og hvor hovedpersonerne altid har det fede comeback, som man ved, man selv først var kommet i tanke om alt for sent.
Jeg "snyder" jo ved at gennemskrive manus en masse gange, men det er kun for at gøre det sjovere, mere gribende, skarpere.
Handlingen er stadig noget, som masser af mennesker oplever. De fleste oplever det bare ikke så mange gange i livet, men med romance kan man få lov at opleve en snert af det igen og igen.
"At finde kærligheden er en universel længsel, og sådan skal det helst også føles, når man læser bøgerne"
Hvordan er din skriveproces?
Det foregår altid på den samme måde: langsomt-hurtigt-langsomt.
Først tænker jeg længe og planlægger det hele – med romance handler det jo primært om at finde ud af, hvilken indre eller ydre modstand der forhindrer de to hovedpersoner i at være sammen – og når jeg så er klar, skriver jeg hele molevitten i en rasende fart.
Derefter går det langsomt igen, mens jeg gennemskriver, retter til og får feedback af både betalæsere og min redaktør og så gennemskriver det hele igen. Og igen.
Hvordan adskiller dine bøger i Vilde hjerter-serien sig?
At finde kærligheden er en universel længsel, og sådan skal det helst også føles, når man læser bøgerne.
Følelsen af, at det kunne ske for én selv, bliver stærkere, når man læser noget, der foregår tæt på ens eget liv både i tid og sted.
Engang var det ret udbredt i genren, at kærlighedshistorien ligesom var det eneste, der foregik i hovedpersonernes liv, men sådan er det ikke længere. Også der er ambitionen, at det skal tættere på virkeligheden.
At forelskelsen rammer, lige når det passer allerdårligst, og man har tusind andre ting om ørerne, men den er svær at ignorere, og så skal man træffe det svære valg, om man tør satse på kærligheden eller ej.
Det er ikke let for stærke mænd og kvinder, men jeg vil gerne slå et slag for, at det er umagen værd.