"Der er rigeligt med hjemstavnsfortællinger, som peger fingre ad den type maskulinitet, jeg voksede op med"

Thomas Bach fra det succesfulde band Ganger debuterer som forfatter med 'Bunker', en roman der foregår i Hanstholm, hvor han selv er fra.

Han fortæller her om sit forhold til byen, de mænd han er rundet af på godt og ondt – og om at gøre det til litteratur.  

Hvad handler bogen om? 

Bunker foregår i den nordvestjyske fiskerby Hanstholm i midthalvfemserne. Vi følger teenagedrengen Sonny, der bor med sin mor, stedfar og to yngre søskende i nogle faldefærdige soldaterbarakker i skyggen af en gammel kommandobunker fra Anden Verdenskrig.  

Sonny er en drømmer og en outsider, til dels selvvalgt. Han bruger det meste af sin fritid med at dagdrømme på taget af bunkeren eller med at hænge ud i Hanstholm Centeret, på biblioteket og den grillbar, hvor hans mor, Solvej, arbejder. Stedfaren Carlo er arbejdsløs fisker og tilbringer en del tid på Kræn Wester, en af de mange lokale bodegaer. Sonny hører og ser ting, som han er i tvivl om, er virkelige: rumlende lyde fra bunkerens indre.    

Hvad drømmer Sonny om?  

Sonny drømmer om et andet liv, måske som en del af hip hop-kulturen i en by langt fra Hanstholm. Han sparer penge op fra sit rengøringsjob på Sømandshjemmet ejet af Frank, tidligere storfisker, nu lokal bykonge.  

Frank er entreprenant, buldrende selvsikker og ikke altid helt tilregnelig, men Sonny er fascineret af hans magt og penge og mange projekter, herunder en forvandling af Hanstholm Centeret til Druklandia, et druklegeland for voksne. Frank genkender til gengæld sin egen ærgerrige arbejdsomhed i Sonny og giver ham forskellige småjobs, og efterhånden som tilliden mellem de to vokser, bliver Sonny betroet mere lyssky opgaver som stikirenddreng.  

Mens Sonny bliver trukket længere ind i Franks verden, kolliderer han både med Franks søn Jannik, som er øverst i skolens hierarki og ikke vil acceptere, at nogen tager hans plads, og med stedfaren Carlo, der kender til Franks skyggesider fra deres fælles ungdom.  

Bunker er en fortælling om identitet og maskulinitet. Hvordan begår en sensitiv, sanselig dreng sig i et råt miljø som Hanstholm? Hvad sker der, når barndommens forbilleder sparkes ned fra piedestalen, og hvordan finder man styrken til at gå sin egen vej? 

Hvad har inspireret dig til at skrive Bunker?  

Min opvækst i Hanstholm, som er en uendelig kilde af historier, karakterer og natursansninger. Der er så mange ting fra min tid i byen, som jeg stadig ikke forstår. Dem forsøger jeg at undersøge. Jeg har gerne med fortællingen villet give et mere nuanceret blik på maskulinitet. Der er rigeligt med hjemstavnsfortællinger, som peger fingre ad den type maskulinitet, som jeg voksede op med. Det er nødvendigt for mig at undersøge den, for at forstå mig selv.  

De mænd jeg voksede op med, var nok det, man i dag ville kalde toksiske. Men der var også kærlighed. Varme. Humor. Styrke. Fandenivoldskhed. Jeg tror, at vi som samfund bliver nødt til at beskrive mænd på en ny måde, for ikke at skubbe dem væk. Også alle de mænd, jeg har forbandet langt væk, og som måske ikke har fortjent et kærligt, nuanceret, og tilgivende tilbageblik. Men her er det. Jeg føler det er nødvendigt, i den polariserende kønsdebat der har fundet sted i mange år.  

Hvor kommer Sonny fra?  

Sonny er mit alterego. Alt det kedelige, han oplever i fortællingen, er løgne. Alt det medrivende og interessante er 100 procent sandt. 

Hvordan er bogen blevet til? 

Jeg har haft et i alt seks ugers ophold i Hanstholm Fyrs gamle fyrmesterbolig. I den værste tid, man kan være i Hanstholm: den dybe vinter. Nordeuropas mest forblæste by mindede mig om, at den er en af de smukkeste om sommeren, men også den mest brutale om vinteren.

Jeg har talt med familie, skolevenner, lokale, bekendte, nye bekendte og læst alt, jeg kunne komme i nærheden af, om Hanstholms historie. Om skibsvraget Neva, som vraget Eva i bogen er baseret på. Men det er ikke en biografisk roman, ligesom den svinger ubekymret mellem fakta og fiktion.

Det har været vigtigt for mig at skrive troværdigt om min oplevelse som barn og teenager, fra det perspektiv. Romanen er skrevet over to år på en række skriveophold, men mest med fantasien og minderne som værktøj, i min lejlighed på Nørrebro, i København. 

Det er en bog, hvor mænd fylder meget. Hvorfor?  

Jeg har ønsket at skrive sandfærdigt om de mænd, som jeg oplevede i byen. Det er derfor en bog, der ikke beskæftiger sig særligt meget med oplevelsen af byen set fra det andet køn. Selvom der er vigtige kvindelige karakterer med i bogen, fx Sonnys mor, Solvej. 

Hvad er det ved Hanstholm, der fascinerer dig litterært?  

Byen traumatiserede mig på mange måder dybt, men med et halvt livs bearbejdning i bagagen, kan jeg nu skrive om det med afstand og, håber jeg, indsigt. Jeg har ønsket at skrive en hyldest til et helt særligt sted i Danmark.

Hanstholm er en af de mest unikke byer, vi har på kortet. Både geografisk, historisk og naturmæssigt. Den er skabt af et særligt folk. Og det er et særligt folk, der stadig bor der. Jeg er en del af den fortælling samtidigt med, at jeg ikke er en del af den. Jeg er fra byen, men er ikke fra byen. Til- og fraflytter. Men mit hjerte har altid været i Hanstholm, siden den dag jeg flyttede derfra.