"Mange oplever at se sine forældre i et andet lys i takt med, at de – og man selv – bliver ældre"

Zeshan Shakar kredser i 'De kalder mig ulven' om tilhørsforhold, forældreskab og barndom, om overlevelse og om at være sulten som en ulv. Den norske forfatter har modtaget en lang række priser og nomineringer for sit forfatterskab, senest for hans tredje roman 'De kalder mig ulven', der fik Norges Gyldne Laurbær, Bokhandlerprisen i 2022.

I dette interview fortæller Zeshan Shakar om inspiration, sine hovedkarakterer og hvordan bogen er blevet til.

Hvad handler De kalder mig ulven om?

Hovedpersonens far bliver smidt ud af sin almene lejebolig og i stedet for at flytte ind i en anden, beslutter faderen at vende tilbage til Pakistan efter halvtreds år i Norge. Sønnen hjælper ham med det praktiske og gennem de fysiske ting, de pakker ned, fortælles en historie om migration, klasse, multikulturalisme og måske mest af alt om arv. Hvad er der tilbage af et menneske halvtreds år senere?

Hvem er hovedkaraktererne?

Hovedpersonen er en voksen, veletableret mand, der bor i en villa med kone og børn, men som selv er vokset op i en forstad som barn af en pakistansk migrantarbejder og en norsk arbejdermor. Romanen følger disse tre mennesker i et nutidsspor med hyppige tilbageblik.

Hvad er det for et miljø, du beskriver i romanen?

Bogen springer mellem tid og steder, Oslo, Pakistan, Nordnorge og Paris, men mest foregår den i den østlige del af Oslo, i en multikulturel forstad og kredser om en multikulturel familie i 1980'erne og 1990'erne.

Hvor har du hentet inspiration fra?

Jeg tror, at mange oplever at se sine forældre i et andet lys i takt med, at de – og man selv – bliver ældre. Man ser dem på en anden måde. De bliver mere komplekse. Og det bliver nemmere at se dem som hele mennesker. Selve rammefortællingen i bogen har en række lighedspunkter med mit eget liv, og der er mange elementer fra mit og mine forældres liv i denne bog. Men det er ikke autofiktion.

Hvordan er bogen blevet til?

2021 markerede 50-året for de første pakistanske gæstearbejdere i Norge. Vi, som er deres børn, har fået bøger og film, som handler om os andengenerationsindvandrere, men den første generation af pakistanske arbejdere er den "tabte generation". Der er ikke skrevet bøger eller lavet tv-serier og film om dem, på trods af at de er en central del af nyere norsk historie. Jeg ville gerne fortælle om dem – og ikke kun om dem, der fik succes, og som blev løftet frem under 50-års jubilæet, men om dem, der kom hertil med de samme ambitioner og håb, og som det ikke lykkedes lige så godt for.

Hvorfor hedder bogen De kalder mig ulven?

Hovedpersonen bliver kaldt Ulven af sine kammerater, men han er ikke helt klar over hvorfor. Fordi ulven er grådig? Tålmodig? Uhyggelig, fordi ulven bevæger sig lidt på kanten? Han ved det ikke.