'Hr. Rotteborgmester og verdens bedste fødselsdag nogensinde' er første bind i en serie til de 6 til 9-årige.
Mudderkage, flyveøgler og den mindste gave, du nogensinde har set. Velkommen til Hr. Rotteborgmesters vanvittige kloak, hvor alt kan ske!
Idéen til 'Hr. Rotteborgmester' opstod under forfatternes tid på Filmskolen. Med bogserien har de sammen skabt et sjovt og gakket univers, som taler til børns uudtømmelige fantasi. Her fortæller de to forfattere Thomas Porsager og Mads Guldborg Bøge og tegner Andreas Bogh om tilblivelsen.
Hvordan opstod Hr. Rotteborgmester?
THOMAS: Da vi gik på Filmskolen, og alle havde travlt med at lave stor kunst, kom Mads en dag og sagde: "Hej. Jeg hedder Mads. Jeg kunne godt tænke mig at lave noget med en rotte, der er borgmester, og hans bedste ven skal hedde Phil Collins. Vil du være med?"
MADS: Og det kunne du jo ikke sige nej til.
THOMAS: Verdens bedste pitch!
Hvad er det for et univers, I har skabt?
MADS: Rotteby er en by nede i kloakken, men der er ikke bare en kloak. Der er strande, bjerge, flyveøgler, robotter og computerspil. Der er faktisk alt.
THOMAS: Der er nok ikke så mange regler til universet. Hvis vi griner af en idé, så kommer den med.
ANDREAS: Og alle de mange gakkede idéer skulle gerne afspejles i det visuelle, hvor alt skal kunne lade sig gøre. Dog minder Rotteby meget om et gammelt København, og så er vi allesammen vokset op i 1990’erne, så der er nok mange ting, der minder om dengang.
Hvem er jeres hovedkarakter, Hr. Rotteborgmester?
MADS: Hr. Rotteborgmester er det ultimative egoistiske og forkælede barn, som også er borgmester. Det gode ved at være borgmester i Rotteby er, at man kan bestemme alt, men Hr. Rotteborgmester er bare den helt forkerte til at gøre det.
THOMAS: Så er det til gengæld godt, at han har sin bedste ven Phil Collins til altid at forsøge at holde ham på rette spor – og ikke mindst minde ham om, at man altid skal være en god ven!
"Hvis vi griner af en idé, så kommer den med"
Hvordan vil I beskrive jeres samarbejde?
MADS: Thomas og jeg er vant til at skrive sammen, og vi sender normalt et dokument frem og tilbage, hvor vi skriver oven i hinandens ting og så håber, at det bliver til en historie.
THOMAS: Lidt som de der tegninger, hvor én tegner benene, en anden tegner kroppen og en tredje tegner hovedet, og så folder man tegningen ud og ser, at man har tegnet noget virkelig mærkeligt.
ANDREAS: Og jeg skal så reelt tegne det bagefter. Det hele startede jo som en tegnefilm på Filmskolen, og vi arbejder stadig meget sådan. Teksten bliver manuskriptet, og de forskellige sider bliver scener eller frames, hvor jeg arbejder tæt sammen med Mads, som er uddannet instruktør.
Er der nogle af jeres karakterer, der minder om jer selv?
ANDREAS: En af flyveøglerne fra bogen kan måske godt minde lidt om Mads?
MADS: Hvad?