"Jeg læser som regel et par bøger eller tre ad gangen."
I Mig & min bogreol fortæller forfattere, oversættere og andre litteraturelskere om deres bogreol og de værker, som står på hylderne. Vi har besøgt journalist, forfatter og historiker Adam Holm, som viser sin bugnende bogreol frem og afslører sin sorte litterære samvittighed.
Hvordan ser din bogreol ud?
Vi har en bogreol i stuen, som er et Babelstårn af forvirring. Alting roder og flyder sammen. Hist og pist er det lykkedes at opstille et forfatterskab i rækkefølge, f.eks. Karl Ove Knausgårds, men stakkels Alaa al-Aswany er spredt for alle vinde. Arbejdsværelset er endnu værre. Det er en slags litterært Manhattan med svajende skyskrabere og kaotiske bunker. Jeg tror ikke på, at det kan blive anderledes.
Hvilket forfatterskab vender du altid tilbage til?
George Orwell. Selvom man kan diskutere den litterære kvalitet af et par af hans romaner, er 1984, Animal Farm og ikke mindst Homage to Catalonia vigtige værker i mit univers. Jeg kan genkende hans sociale indignation og samtidig forstå hans skepsis ved at tilslutte sig verdensomstyrtende bevægelser. Jeg har aldrig dyrket idoler, men Orwell er stærkt inspirerende, og det har af samme grund gjort ondt at finde et par slet skjulte antisemitiske passager i Down and Out in Paris and London. Pokkers osse!
"Som barn af det 20. århundrede med et vist dannelsesideal i behold ville jeg gerne sige, at jeg havde onduleret Thomas Mann, men jeg kan ikke få hul igennem."
Har du læst en bog, der har betydet meget for dig på et særligt tidspunkt i livet?
Knut Hamsuns Sult læste jeg på en interrailtur i 1988 et eller andet sted på strækningen mellem Beograd og Thessaloniki. Jeg var fuldstændig bjergtaget og ænsede ikke landskaberne eller mine rejsevenner i de timer, det tog at læse den. Jeg var åbenbart sulten efter en eksistentialistisk godbid.
Hvilken bog ville du ønske, du havde læst?
Det er prætentiøst som bare pokker, men som barn af det 20. århundrede med et vist dannelsesideal i behold ville jeg gerne sige, at jeg havde onduleret Thomas Mann, men jeg kan ikke få hul igennem. Som historiestuderende i tidernes morgen læste jeg hans essaysamling Betrachtungen eines Unpolitischen, som jeg var meget optaget af og skrev om, men jeg må desværre hejse det hvide flag i forhold til hans romaner.
"Vi har en bogreol i stuen, som er et Babelstårn af forvirring."
Hvilken forfatter gad du godt spise middag med?
Primo Levi. Jeg har læst rub og stub og altid følt en affinitet med hans selvopfattelse som en slags jødisk ikke-jøde. Religionen betyder intet, kulturen lidt mere, men i sidste ende er det i Levis tilfælde omgivelserne, det vil sige fascismens Italien og ikke mindst fangeskabet i Auschwitz, der definerer hans skæbne.
Jeg har også læst en stribe interviews med ham fra 1960'erne og frem til hans død i 1987. Mere tænksom og empatisk person skal man lede længe efter, men han var vist asketisk anlagt, så måltidet ville være i den simple ende af skalaen: Vand, en salat, en portion pasta og måske et enkelt glas hvidvin.
Hvilken bog ligger på dit natbord lige nu?
Jeg læser som regel et par bøger eller tre ad gangen. Medmindre jeg er komplet opslugt, er det rart at få forskellige impulser. Jeg er i gang med Natalia Ginzburgs lille klassiker fra 1963 Familieleksikon. Den handler om hendes opvækst i en jødisk familie i Torino i mellemkrigstiden. Den er dybt fascinerende, og jeg har ikke travlt med at gøre den færdig.
Jeg læser også Søren Ulrik Thomsens nye essay Store Kongensgade 23. Han er en lige så fremragende essayist, som han er lyriker. Thomsen er en særegen fisk i den danske andedam, lige dele tænker og kunstner og oven i hatten udstyret med stor humor og patos.