"Da jeg modvilligt gik i gang med nordisk litteratur, så sang det i mig. Det korte, det kølige, det dybe, det blå."
I Mig & min bogreol viser forfattere, oversættere og andre litteraturelskere hver måned deres bogreol frem og fortæller om de værker, som står på hylderne. Her har vi besøgt den danske sanger, skuespiller og forfatter Alberte Winding.
Hvad betyder litteratur for dig?
Litteratur er genkendelse af sjæl. Den tager den store eksistentielle ensomhed fra mig. Vi skal dø alene, men først skal vi ses dybt af nogen, der har viet en hel bog til netop dette. Noget i den stil.
En gang imellem kan en bog også få mig til at grine og grine, og det er sådan, sorgen får lov til at slippe ud, mens munden står åben. Jeg tror, det er derfor, vi elsker Stine Pilgaard. Lejlighedssange var min yndlingsbog i mange år. Nu er hun blevet folkeeje, tror jeg, og det har ligesom ulmet længe. Hun skriver fortryllende i krydset mellem latter og gråd.
Hvilken bog ligger på dit natbord?
Lige nu læser jeg Lotte Kaa Andersens Den inderste kerne. Jeg er spændt på at høre om Inge Lehmanns forskning og synes, at det er rystende, hvor lidt vi ved om vores kvindelige forgængere. Jeg håber, at mit barnebarn vil kunne læse om kvinders afgørende bidrag til vores historie, og jeg opfatter Lottes bog, som en vigtig belysning af den arv.
Har du en yndlingsforfatter?
Jeg skifter yndlingsforfattere cirka hvert tiende år. Jeg tror, at det skyldes min egen opdagelse af sproget. Jeg kan lide, at det rykker sig, og at nye, unge forfattere skriver med deres egen lyd i sætningerne. Jeg "hører" på den måde, hvor livet befinder sig nu. Jeg har brug for den nyhed, den energi, fordi jeg elsker bevægelse.
Jeg var glad for Sally Rooneys Samtaler med venner, som for mig bar på en ny lyd, lidt kølig og vanvittig omhyggelig i sin undersøgelse af det at være ung. Caroline Albertine Minor er jeg også altid glad for at læse. Jeg taler meget om hendes tekster med min datter og kan se, at vi finder hvert vores lag i teksten. Det synes jeg er spændende; at vi har en generationsopfattelse af den samme tekst.
Er der forfattere, du bliver ved med at vende tilbage til?
Jeg er ikke god til at læse bøger flere gange. Det er også sjældent, at jeg ser film igen, selvom der har været film og bøger, der nærmest flyttede ind i mig og formede mig markant. Det må skyldes voldsomheden i dem, altså hvor meget de påvirkede mig og uviljen mod at gennemgå det igen. Eller måske blive skuffet, fordi de ikke længere er altafgørende? Men der er bestemte stemninger fra bøger, der vender tilbage, igen og igen. Jeg glemmer stort set alting hele tiden, men aldrig en god historie.
Har du læst en bog, der har betydet meget for dig på et særligt tidspunkt i livet?
Da jeg læste Sjóns Skygge-Baldur, var jeg ved at debutere med en ungdomsroman, som ligner den meget lidt. Knapheden og poesien var fantastisk. Det var med den, jeg for alvor forstod, at bøger er musik. Så jeg skrev på min egen tone, så godt jeg kunne.
De senere år har jeg været meget glad for Linn Ulmanns forfatterskab. I mange år læste jeg kun bøger på engelsk, fordi jeg var kommet hjem fra USA efter tre år og følte mig hjemme eller måske i virkeligheden i stand til stadig at rejse i det sprog. Men da jeg modvilligt gik i gang med nordisk litteratur, så sang det i mig. Det korte, det kølige, det dybe, det blå.
Hvilken bog ville du ønske, du havde læst?
Jeg kan desværre ikke følge med de bøger, jeg har købt og som ligger på natbordet. Høje tårne af skuffet forventning. Der er også venners bøger, og jeg prøver at læse dem før de indkøbte. Når man sender sin bog ud i verden, har man et hul i sig, længe efter. Det er først, når dem, man holder af, har sagt: "Ja, jeg læser dig, og jeg forstår nu et hjørne af det hele." Så trækker man vejret igen og opdager, at hullet er væk. Til næste gang.
