"At skrive er at turde kaste sig ud i intetheden og stole på at sproget og historierne nok skal komme til én."
I Mig & min bogreol fortæller forfattere, oversættere og andre litteraturelskere om deres bogreol og de værker, som står på hylderne. Vi har besøgt forfatter Charlotte Weitze, der bl.a. har skrevet romanen Rosarium.
Hvilket forfatterskab vender du altid tilbage til? Hvorfor er du særlig vild med den forfatter – plot, sprog, serie?
Jeg vender altid tilbage til Tarjei Vesaas, en norsk forfatter, som er blevet genopdaget i disse år. Når jeg læser en bog af ham, er det som at opleve et helligt øjeblik. Han er eminent til at beskrive livsomvæltninger, og sommetider hæver hans beskrivelser af, hvad hovedpersonerne gennemgår sig næsten op på et spirituelt plan.
Hvilken bog synes du, alle bør læse, og hvorfor?
Planternes hemmelige liv af Peter Tompkins og Christopher Bird, som handler om planters bevidsthed. Da jeg læste den, gik det op for mig, at vi mennesker alt for længe har underkendt planterne. Og det selvom de er dem, som har givet os livet: Vores ilt, mad, tøj og boliger.
Hvad er det mest interessante, du har lært fra en bog?
Som teenager læste jeg Maria Gripes Skarnbassen flyver i skumringen, der handler en plante, som kan pege med sine blade, og på den måde leder tre unge på sporet af en kærlighedstragedie. I romanen er der intet, som sker tilfældigt og citatet: "Alt levende hører sammen", har jeg båret med mig, og det er på en måde blevet kendetegnet for mit forfatterskab.
Hvordan finder du inspiation til læseoplevelser?
Jeg er med i to læsekredse. En med nogle andre forfattere og en med nogle venner fra Vallekilde, hvor jeg bor. Her byder alle ind med idéer til bøger, vi kan læse sammen. Ud over inspiration til læseoplevelser er det horisontudvidende at opleve, hvor mange forskellige oplevelser mennnesker kan få af at læse den samme bog.
Hvilken bog ville du ønske, du havde læst?
Prousts På sporet af den tabte tid. Jeg ville ønske, at jeg havde tid, ro og tilmodighed til at dvæle ved hans beskrivelser og at synke helt ind i hans verden. Måske får jeg bedre tid til den slags maratonlæseoplevelser, når mine børn bliver ældre.
Har du et yndlingscitat fra en bog, et digt, eller måske et ord? Hvorfor holder du særligt meget af den/det?
Inger Christensen har i sit essay Hemmelighedstilstanden en meget præcis beskrivelse af den kreative proces. F.eks. det at man tøver og er nervøs, hver gang man sætter sig til at skrive, hvilket jeg godt kan genkende. Hun beskriver det at sætte det første ord på papiret som at træde et skridt ud over en afgrund og at broen, over afgrunden, først findes under ens fødder, når man går i gang med at skrive. Ja, at skrive er at turde kaste sig ud i intetheden og stole på at sproget og historierne nok skal komme til én.
