"Litteraturen gør os mindre ensomme."
I Mig & min bogreol viser forfattere, oversættere og andre litteraturelskere hver måned deres bogreol frem og fortæller om de værker, som står på hylderne. Her har vi besøgt Lærke Kløvedal, der er journalist, madanmelder på Politiken og vært på Danmarks mest downloadede portrætprogram Det sidste måltid på Radio4.
Hvordan ser din bogreol ud?
Vi har mange bogreoler i vores hjem, men på mit kontor, der også er soveværelse, står de bøger, jeg holder mest af. Danske kvindelige forfattere står øverst, danske mandlige forfattere nedenunder, dog med et par undtagelser.
På øverste hylde står Thomas Korsgaard sammen med Maren Uthaug, Tine Høeg og Kamilla Hega Holst. Jeg har interviewet flere af dem, og jeg ved, de er venner privat, så jeg syntes, det var hyggeligt, de stod sammen. Længere nede står en række udenlandske forfattere, og så er der rigtig mange bøger om mad.
"Jeg tænker simpelthen ofte på det digt. På de sætninger. Fordi det er sådan, det er."
Har du et yndlingscitat eller digt?
"En gang om dagen er ensomheden så stor,
at man ikke kan stille noget op med den.
Og én gang er lykken.
Indimellem må man så se at få ordnet sine ting."
- Fra Hjemfalden af Søren Ulrik Thomsen.
Jeg tænker simpelthen ofte på det digt. På de sætninger. Fordi det er sådan, det er. At midt i alle følelserne, dagene, højderne, lavpunkterne er der altid – på godt og ondt – helt konkrete ting, der skal gøres. Det digt føles som et anker i tilværelsen. At man skal få ordnet sine ting. Så smager jeg på ordene og sender en kærlig tanke til Søren Ulrik Thomsen på Bartholinsgade, som jeg tidligere boede tæt på, og som altid hilste så venligt, når jeg mødte ham.
"Midt i alle følelserne, dagene, højderne, lavpunkterne er der altid – på godt og ondt – helt konkrete ting, der skal gøres."
Hvilken bog ville du ønske, du havde læst?
Jeg går og samler mod og kræfter til at læse Naja Maria Aidts Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage. Jeg er bange for, at den ikke går væk, hvis jeg først får den læst.
Er der en romankarakter, du gerne ville møde i virkeligheden?
Mit hjerte bløder for hovedkarakteren Tue i Thomas Korsgaards triologi, der består af Hvis der skulle komme et menneske forbi, En dag vil vi grine af det og Man skulle nok have været der.
Efter jeg havde læst den sidste roman i serien, kunne jeg ikke sove. Jeg havde en – selvfølgelig fuldstændig irreel – slags dårlig samvittighed over, at jeg ikke havde taget mig af Tue, da han flyttede til København. Tanken om, hvordan han hutlede sig fremad og ømheden over, hvor relativt nemt det faktisk er at gå i hundene. Der, midt i natten, nåede jeg at planlægge, hvordan vi kunne omarrangere huset – måske kunne to af vores drenge dele værelse? – så Tue kunne få et og ikke skulle bo på gaden. Der kan man tale om en romankarakter, der var flyttet helt ind.
Hvilken bog har du oftest givet i gave?
Tine Høegs Tour de chambre og Joan Didions Et år med magisk tænkning. Der er jo ikke videre sammenhæng mellem de to bøger. Udover, at de er skrevet af voldsomt begavede kvinder og hurtigt læst, men sent glemt. Og at de handler om død, men derfor handler om det liv, vi lige meget hvad bliver nødt til at finde ud af at leve. At livet er livet værd.
Hvilken bog ligger på dit natbord lige nu?
Øverst ligger Stine Pilgaards første roman, Min mor siger. Hun er min gæst i 'Det sidste måltid' om et par uger, og Min mor siger mangler jeg stadigvæk. Nedenunder ligger Morten Papes mursten I ruiner, som jeg netop har modtaget, og som jeg glæder mig til at læse. Han er ligeledes gæst i programmet.
Hvad er det mest interessante, du har lært fra en bog?
At vi ikke er alene. Der vil altid sidde en derude bag tasterne, der kender og sågar beskriver den følelse, du troede, du gik så alene med. Litteraturen gør os mindre ensomme.
Mere konkret har jeg i Gopler ældes baglæns af Nicklas Brendborg lært, at jeg sandsynligvis vil leve længere, hvis jeg bruger tandtråd hver aften. Det var livsvigtig – og overraskende – læsning.
