Stine Pilgaard
Mig & min bogreol med

Stine Pilgaard

November 15, 2021

"Man får fordoblet sine menneskelige erfaringer igennem en bog."

I Mig & min bogreol viser forfattere, oversættere og andre litteraturelskere hver måned deres bogreol frem og fortæller om de værker, som står på hylderne. Her fortæller Stine Pilgaard, forfatteren bag 'Meter i sekundet', om sin bogreol og sine læseoplevelser.

Hvilken bog ligger på dit natbord lige nu?

BOB af Helle Helle. Hun er en forfatter, jeg altid vender tilbage til, og jeg har læst alle hendes udgivelser mange, mange gange. Der er en stemning af bekymret nænsomhed i hendes tekster, som gør mig håbefuld på verdens vegne, en slags glædessorg over menneskene og deres dårskab.

BOB foregår i Vanløse, og jeg læste den sommeren, inden jeg selv flyttede hertil. Nu bor jeg midt i Bobs univers, og derfor fik jeg lyst til at genbesøge ham i opholdene mellem mine mange gåture med klapvognen på Ålekistevej og Kastanie Allé.

Billede af hovedpersonen

"Jeg følte mig set, hørt og forstået som aldrig før."

Hvilket forfatterskab vender du altid tilbage til?

Nogle gange bliver jeg næsten træt af at høre mig selv lovprise Tove Ditlevsen, men jeg har stadig fornemmelsen af at skylde hende alt, sikkert fordi hun var et af mine allerførste møder med litteraturen. Jeg følte mig set, hørt og forstået som aldrig før. Hun havde et sprog for sin melankoli, og en længsel mod ingen ved helt hvad, en uforklarlig følelse jeg også kendte til, helt fra jeg var lille.

Som barn af halvfemserne er jeg vokset op i ironiens tidsalder og finder også undertiden en glæde i den, men tættest på mit hjerte ligger alligevel den litterære inderlighed, som Tove Ditlevsen repræsenterer for mig. Det, at hun turde føle noget og kalde det ved navn, at hun omfavner det banale, fordi det også er essensen af at være menneske.

Rent teknisk er hun virkelig beundringsværdig i sine skildringer af bipersonerne, de lever lystigt videre i en, selvom hun tegner dem kort og flygtigt op. Jeg tror, at det er, fordi hun bemærker de helt små ting, der siger meget om et menneske.

Jeg har læst mange fantastiske bøger, siden jeg mødte Tove Ditlevsen i litteraturen, men man kommer aldrig helt over sin første kærlighed, de lyser altid lidt mere og lidt længere end alt, hvad man senere møder, fordi man var så uberørt og stadig ikke vidste, hvor meget skønhed, der lå derude.

Billede af hovedpersonen

Hvordan sorterer du dine bøger?

Alfabetisk. Og jeg kan ikke have relationer til folk, der stiller dem op efter farve.

Hvilken bog synes du, alle bør læse, og hvorfor?

Jeg synes, at alle, der interesserer sig for kærlighed eller har et ønske om at forblive i et parforhold, burde læse Martha Christensens Dansen med Regitze. Den er en usentimental, men meget rørende skildring af netop det maraton, det er at elske et andet menneske over tid, igennem en tilværelse der går op og ned, men mest af alt er utrolig almindelig.

Billede af hovedpersonen

"Til mine venner, der ser for meget fjernsyn og læser for lidt, giver jeg Elena Ferrantes 'Min geniale veninde'"

Hvilken bog har du oftest givet i gave?

Jeg vil vove den påstand, at de fleste jeg kender, har fået Dette burde skrives i nutid af Helle Helle. Det er en opvisning i, hvordan man skriver sætninger, replikker og skildrer karakterer. Den har jeg givet til mange af mine skriveelever, og bagefter har de forstået hvorfor og er blevet bedre forfattere.

Til mine læsende, men ikke skrivende venner, er det sikkert Jens Blendstrups Gud taler ud, fordi jeg ikke tror, at der findes et menneske på Jorden, som ikke vil blive berørt af den bog, det groteske vidneudsagn, det er at være i familie med hinanden.

Til mine venner, der ser for meget fjernsyn og læser for lidt, giver jeg Elena Ferrantes Min geniale veninde og hvis de viser den begejstring jeg afkræver dem, modtager de i ugerne efter de tre følgende bøger i Napoli-serien. Den er nærmest en reklame for skønlitteraturen, forfatteren er en ekvilibristisk plotkunstner, der har den sjældne evne at hendes talent for at skabe forløb aldrig går på kompromis med hendes sprog.

Da jeg læste den føltes det som om jeg fløj, der er noget dansende ved de bøger, de bortfører en til et mafiamiljø i Italien hvor man slet ikke anede at man gerne ville befinde sig.

Billede af hovedpersonen

"Det er de fineste ting i livet, der kan virke mest besværlige, fordi de kræver nærvær og til tider planlægning."

Hvornår læser du?

Hver formiddag fra 10 til 12.30. Jeg ser det som en del af mit arbejde eller en form for efteruddannelse. Hvis man lever et nogenlunde gennemsnitligt liv, har man ikke tid til at læse, og det er også tilfældet hos mig. Det er noget, man må tage sig tid til. Lige som man skal blive ved med at date sin kæreste, selv om man har underskrevet kontrakten.

Det er de fineste ting i livet, der kan virke mest besværlige, fordi de kræver nærvær og til tider planlægning. Men man må forstå, at de bliver forstærket, når vi foretager os dem. Som om de minder os om deres egen vigtighed. Det gælder både sex, lange rejser og altså også i højeste grad læsning. Handlinger der på en måde minder os om deres egen vigtighed. Bøger kalder ikke kun på sig selv, men også på hinanden. Jo mere man læser, jo mere læser man.

Er der genrer, du går i en stor bue udenom?

Jeg bryder mig ikke om biografiens præmis, uanset hvor interessant en person, der er tale om. Idéen om at rekonstruere et liv, synes jeg er kedelig, og konstruktionen falder man over i hver eneste sætning.

Der er en demonstrativ vilje til fortællingen, men ikke den store opmærksomhed omkring de ganske små, umærkelige glimt i et menneskeliv, der gør os til dem, vi er. Sandsynligvis fordi man aldrig husker de vigtigste hændelser eller vejen derhen, og det synes jeg egentlig er smukt. Nogle gange skal man bare lade de levede liv være i fred.

"Jeg dobbeltdater ikke, og jeg krydslæser ikke."

Læser du flere bøger samtidig?

Jeg dobbeltdater ikke, og jeg krydslæser ikke. Jeg forsøger at fokusere min opmærksomhed så meget som muligt. Det synes jeg, at man skylder både bogen som værk, men også dens forfatter.

Hvorfor læser du?

Fordi jeg kun har et liv, men også et stort begær efter at have flere. Hvis man læser skønlitteratur, er det et hurtigt besøg i en andens hjerne, man kan sige, at man får fordoblet sine menneskelige erfaringer igennem en bog. Så det er noget med at ville have mere af det hele, besøge andre menneskers tanker, få fornemmelsen af at verden er større end det udsnit, jeg ser herfra, hvor jeg står.

Billede af hovedpersonen

Din browser er forældet!

Opdater din browser for at se siden korrekt

Opdater nu