Lise Ringhof og Erik Valeur fortæller her om inspirationen til og arbejdet med den populære romantrilogi.
Med romanen Det er de unge som forsvinder, afslutter Lise Ringhof & Erik Valeur trilogien om familien Brinch og danskernes historie i det 20. århundrede. Her fortæller forfatterparret om arbejdet med bøgerne, som de har researchet til og skrevet på gennem syv år.
Hvordan opstod idéen til at skrive trilogien?
Vi blev inspireret til at skrive trilogien om slægten Brinch, fordi vi talte meget sammen om danskerne og vores land – både vores historie og folkesjæl – og ikke mindst nogle af de mørkere sider af historien, som vi ellers ikke hører meget om, og som desværre ofte gentager sig. Familien Brinch forandrer sig selvfølgelig med tiden, men også her er der fejl og problemer, som går igen og flere gange splitter generationerne.
Gennem trilogien har vi lært fem generationer af slægten Brinch fra Fanø at kende – fra oldeforældrene i begyndelsen af 1900-tallet og frem til i dag, hvor vi følger brødrene Jakob og Thomas og deres børn. Hvor har I fundet inspiration til karaktererne?
Vi har brugt inspiration fra mange af de mennesker, vi har mødt både før og under arbejdet med de tre bøger – og også fra os selv. Da vi for eksempel skulle beskrive den urolige pige Liv i det nyeste bind, datter af Thomas Brinch, blandede vi noget fra Lises ungdom med en gymnasiepige Erik havde kendt, som stak til søs efter skoletiden. Da vi skulle beskrive en frihedskæmper i bind to, læste vi i gamle dagbogsnotater, og da vi skulle fortælle om en soldat på vej til Helmand i 2010, talte vi med en, vi kendte, som havde fulgt samme kurs.
Er der nogle af karaktererne, I er kommet til at holde mere af end andre?
Erik: I den nye bog Det er de unge som forsvinder, kan jeg godt lide at følge Liv, der rejser hjemmefra, og gør helt uforudsigelige ting – sådan som man måske gerne selv ville have gjort.
Lise: Jeg kan ikke lade være med at holde af Jakob, der har svært ved at udtrykke, hvad han egentlig vil med livet – hvorefter der opstår mange problemer mellem ham og hans børn.
Hvad har særligt fascineret jer i arbejdet med bøgerne?
Alle de tre bind kredser om forholdet mellem generationerne – og i den nye roman beskriver vi tiden fra 1990’erne og fremefter. Her dumper vi lige ind i den digitale revolution og dermed det enorme aftryk, der blev sat af computere, internet, mobiltelefoner og senere smartphones og tusind andre devices, foruden et hav af underholdningskanaler, streaming, facebook, osv. de følgende år. Den udvikling, der aldrig kan skrues tilbage, er helt klart noget, der optager os.
Hvordan har I researchet til fortællingen?
De første tre år inden selve skriveprocessen blev brugt på research. Vi rejste rundt i Danmark og fandt steder til vores familier, vi interviewede mennesker med vidt forskellige baggrunde, både på landet og i de større byer – og talte og tegnede skitser med tidslinjer fra år 1900 til i dag. Ofte sad vi i vores gamle skipperhus på Fanø og byggede de tre bind op i en skitseform med flere og flere stikord, indtil det langsomt blev mere og mere detaljeret: Hvad skulle med fra vores lands historie, hvilke udfordringer, sorger og glæder skulle binde vores Brinch-slægt sammen – og dens personer udsættes for?
"Familien Brinch forandrer sig selvfølgelig med tiden, men også her er der fejl og problemer, som går igen og flere gange splitter generationerne."
Hvordan har I valgt, hvilke historiske begivenheder, der skulle med i bøgerne?
Helt fra starten havde vi en slags 'landkort' for de tre bøger, der spændte over 100 års danmarkshistorie – med de begivenheder vi ville slå ned på undervejs. Der var især en del mørkere steder som danskerne ikke har hørt ret meget om i historietimerne, men som vi synes var meget vigtige – ikke mindst, fordi man kan lære noget af det og få mange tanker.
I hvilken grad har fortællingen taget form af fakta?
Stilen har været at lade de fiktive personer leve så frit som muligt i teksten, men selvfølgelig bevæge sig i den retning, vi har udstukket – i store træk – mens vi til gengæld er meget pernitne med de historiske og faktuelle detaljer, der ofte omfatter begivenheder, steder og landskaber mm., hvor vi prøver at ramme stemninger, farver og indtryk så originalt og interessant som muligt. Når en person for eksempel bevæger sig gennem en skov – som i en vigtig, dramatisk scene fra Vejle Fjord – har vi brugt to-tre dage på at besøge og kortlægge området, vandre ad de samme stier og gøre de ting, som vores hovedperson gør undervejs: baner sig vej gennem tæt krat, skræver over små vandløb, finder buske med bestemte bær, iagttager fuglene over sit hoved, osv. – og det kan ende med 20-25 linjer i bogen, som vi så 'puffer' rundt med, baseret på vores notater og indtryk, og udveksler mellem hinanden, indtil vi til sidst synes, afsnittet er helt færdigt.
Hvordan er jeres skriveproces?
Vi skriver rigtig godt på Fanø – især i de lidt mørke måneder, hvor blæsten hvirvler tankerne rundt på lange gåture langs Vadehavet – og mens vi skriver, udveksler vi afsnit og kapitler mellem hinanden, så der foregår en stadig uddybning og finpudsning, suppleret med nye påfund, som historien og personerne selv synes at lægge op til. Sådanne uforudsete øjeblikke er ikke mindst spændende!
Nu har I sat det sidste punktum for tredje bind, der er afslutningen på fortællingen om familien Brinch og danmarkshistorien de sidste hundrede år. Har arbejdet med bøgerne ændret jeres syn på denne historie, på danskerne og vores folkesjæl?
Siden vi startede på research i 2015, er der virkelig sket nogle ting, som har fået os til at tænke: Hvor er vi egentlig på vej hen lige nu – efter et århundrede med to verdenskrige, kolossale omvæltninger og en mildest talt urolig start på det nye årtusinde? Vi tror, at vi danskere er på vej ind i en ny, stor forandringstid, der kan blive den vigtigste nogensinde.
Klimaet er det helt enkle at nævne, men også mange andre og helt nære ting. Hvor befinder Brinch-familiens børn sig i den udvikling og videre mod de næste årtier – vi håber at kunne komme med et fingerpeg, men det bliver selvfølgelig kun et gæt.