Hvad er dit yndlingsord? Har du en yndlingsaversion? Og hvad er dit yndlingscitat? Vi har sat en række af vores forfattere i stævne og bedt dem skrible deres tanker ned om disse tre spørgsmål.
Her er det Kim Blæsbjerg, der bl.a. står bag romanerne 'Rådhusklatreren' og 'De bedste familier'.
Mit yndlingsord er:
Længsel.
Fordi:
Lyden af ordet er smuk i sig selv. Man udtaler det jo næsten som et suk. Og så tror jeg faktisk også, at mit forfatterskab på en måde er vokset ud af den følelse, det ord.
Min yndlingsaversion er:
Udtrykket: Det var en anden tid.
Fordi:
Det bliver lidt for ofte og lidt for unuanceret brugt som forsvar i alt fra MeToo-sager til Cheminova-historier. Jeg kan ikke lide den belejlige ansvarsfraskrivelse, der ligger i udtrykket.
Mit yndlingscitat er:
Åbningslinjen i Gabriel García Márquez' 100 års ensomhed:
"Mange år senere, stående over for henrettelsespelotonen, skulle oberst Aureliano Buendía huske den fjerne eftermiddag, da hans far tog ham med for at se, hvad is var."
Fordi:
Den åbningslinje var en øjenåbner for mig, da jeg læste romanen som helt ung.
At man kan lade en enkelt sætning rumme alle de modsætninger.
