Philipp Oehmke
Skriveværkstedet med

Philipp Oehmke

29. april 2025

I Skriveværkstedet fortæller Gutkinds forfattere om deres arbejde – om rutiner, research og hvad der inspirerer dem. Her har vi talt med den tyske forfatter og journalist Philipp Oehmke, der står bag romanen Familien Schönwald.

I Schönwald-familien har de aldrig lært at tale med hinanden. Da ægteparret Ruth og Harrys datter Karolin åbner en queer-boghandel i Berlin, samles hele familien – noget, Ruth i lang tid har længtes efter. Men den store genforening bringer også konflikter og begivenheder fra fortiden op til overfladen.

Thomas Mann House, Los Angeles, november 2022

Eftersom Thomas Mann på mange måder spiller en rolle i Familien Schönwald, besøgte jeg ofte hans hus i Pacific Palisades, mens jeg skrev på romanen i Los Angeles. Som inspiration, men også fordi det er ualmindeligt smukt.

Her er jeg på Manns kontor, hvor han blandt andet skrev sin roman Doktor Faustus. I en lille scene i bogen, spiller dette hus også en vigtig rolle i Chris Schönwalds fald fra toppen.

Venice Beach, Los Angeles, oktober 2022

Mit kontor i Venice er en smule mindre spektakulært og med væsentligt færre bøger. Men man kan næsten se Stillehavet.

Her kæmper jeg med det sjette kapitel om Harry, Schönwald-familiens gamle far, som i en alder af 80 beslutter sig for at gå i terapi for at finde ud af, hvorvidt hans liv har været lykkeligt. 

Montauk, New York, december 2022

Selvom Montauk i litterære kredse mest bliver associeret med Max Frisch, hjemsøger Thomas Mann også dette kontor. Op ad vinduet står en bog om hans tid i Los Angeles.

Uckermark, nord for Berlin, april 2022

Besøg på den økologiske hipster-gård i Uckermark regionen, 100 kilometer nord for Berlin. Det her sted, hvor folk leger Upstate New York, var inspirationen til den gård, som familien Schönwalds yngste søn, Benni, besøger for at købe kød og grøntsager til familiens grillfest. Det er også her, at han ender med at få et alvorligt mentalt sammenbrud.

Det rigtige Upstate New York, september 2022

Det her er tæt på stedet, hvor Chris Schönwald køber sit hus, efter han er blevet involveret i Trumps MAGA-bevægelse. Tidligere, da han stadig var professor i New York, boede han i Brooklyn, men nu, som alt-right podcaster, har han råd til et smukt hus.

Det hus jeg lejede, da jeg skrev romanen, var en del mere slidt, som du kan se, men stadig bedårende.

Omkring 20 år før jeg skrev Familien Schönwald, blev der skrevet en anden berømt roman samme sted: Endnu en lortenat i en røvsyg by (orig. Another Bullshit Night in Suck City) af Nick Flynn, som nu var min udlejer. 

Din browser er forældet!

Opdater din browser for at se siden korrekt

Opdater nu