I Skriveværkstedet fortæller Gutkinds forfattere om deres arbejde – om rutiner, research og hvad der inspirerer dem. Her har vi talt med illustrator Sofie Lind Mesterton, som sammen med forfatter Anne Sofie Hammer står bag bøgerne om de to veninder Mig & Mille: en serie om at møde den helt særlige ven, der får dine idéer til at poppe som popcorn og latteren til at sprutte ud af både næse og mund.
Jeg arbejder enten i mit lille kontorfællesskab på Nørrebro eller hjemme i min stue på Amager. Det er gerne modvind og regn, som bestemmer, om jeg cykler gennem byen eller bliver hjemme.
"Det er gerne modvind og regn, som bestemmer, om jeg cykler gennem byen eller bliver hjemme."
Begge steder har jeg samme opstilling med computer, tegneskærm, tegnepen og en masse ledninger. Jeg har hængt illustrationer op på væggene begge steder. På mit kontor har jeg hængt mine egne illustrationer op fra forskellige projekter. I min stue har jeg en hel væg med illustrationer lavet af folk, jeg kender eller folk, jeg ikke kender, men som jeg beundrer.
Jeg kan ikke lide at have mine egne illustrationer hængende derhjemme, for så begynder jeg at sidde og tænke på, hvad jeg ville have gjort anderledes midt i aftensmaden, og det skal man ikke, når man har fri.
"Men det er altså igennem den, at magien sker."
Jeg tegner næsten udelukkende digitalt. Det sker på min højtelskede, ok store og ret uhandy tegneskærm. Den er lidt besværlig at bugsere rundt med – især når den skal med mig i sommerhus sammen med 117 andre pakkenelliker. Men det er altså igennem den, at magien sker.
Nogle gange har jeg glemt min tegnepen derhjemme eller på mit kontor, eller også har jeg fået lagt den et sted jeg ikke kan huske – f.eks. sammen med de normale tuscher – og så er helvedet løs, og jeg kan ikke tegne, før den er fundet. Derfor har jeg (næsten) lært altid at have en ekstra tegnepen i min taske.
"Når jeg igen kigger op og retter min ryg ud med et ordentligt knæk, så er der gået 3 timer"
For det meste har jeg det med at glemme tiden, når jeg tegner. Jeg sætter en podcast på, åbner mine projekter og sætter pennen til skærmen og så flyver tiden derudaf.
Når jeg igen kigger op og retter min ryg ud med et ordentligt knæk, så er der gået 3 timer, og jeg har glemt halvdelen af min kaffe. Altid halvdelen. Det sker næsten hver dag. Jeg må lære kun at lave halve kopper kaffe fra starten, så jeg ikke skal hælde så meget kold kaffe ud.