Hummerens skjold
Læsekredsmateriale

Hummerens skjold

af Caroline Albertine Minor

10. november 2021

"Stærkt læseværdig ... Romanens flerstemmige gådefuldhed holder sig frisk helt frem til og med den forbløffende drejning på de sidste ti sider."
- Weekendavisen

Start den gode samtale i læsekredsen om Caroline Albertine Minors roman Hummerens skjold om om familiens mytologi. Om at svigte og yde omsorg, om brudte forbindelser og de forbindelser, der overskrider forventninger, formåen og indimellem livet selv.

Caroline Albertine Minor (f. 1988, København) er uddannet fra Forfatterskolen og en af de mest kritikerroste forfattere i den yngre generation og har blandt andet modtaget Michael Strunge-prisen, P.O. Enquists prisen og Danske Skønlitterære Forfatteres pris Den svære Toer.

I læsekredsmaterialet finder du spørgsmål som:

  • Caroline Albertine Minor har kaldt Hummerens skjold en fortælling om familiens mytologi. Hvilke traditionelle og hvilke nyere familiemønstre er der? Hvilke myter og mønstre er de tre søskende påvirket af?

  • Hvad er det, der pludselig trækker i Ea, og som får hende til at opsøge en clairvoyant? Hvorfor har Ea ikke rigtig kontakt til sine søskende?

  • I et interview har Caroline Albertine Minor sagt: "Familien er et sted, vi trækker på for at forstå os selv, igennem hele livet." Hvordan formes fortællingen om os selv?

Download og print alle læsekredsspørgsmålene her.

Din browser er forældet!

Opdater din browser for at se siden korrekt

Opdater nu