:quality(80))
Musikken til 'Min fine ven'
2. februar 2024'Min fine ven' er en hyldest til venskaber – de korte, de livslange, de dybe, de sjove og de mere komplicerede.
"I mange år glemte jeg næsten mine venner.
Jeg havde travlt med mand og børn og arbejde og det store regnestykke. Jeg glemte, hvor meget mine venner har betydet igennem mit liv. Hvordan det gang på gang er dem, der har fremkaldt mig som menneske. Dem, der har drevet mig frem mod nye mål, heppet på min succes, stået klar med redningskransen, når jeg er kommet på for dybt vand."
Sådan indleder Line Jensen sin bog Min fine ven. Det er en brugsbog, en gavebog, en refleksionsbog og ikke mindst en hyldest til alle former for venskaber.
I arbejdet med Min fine ven har Line Jensen brugt musik til at åbne døre til forskellige perioder i sit liv, og hvert kapitel afsluttes med en henvisning til det mixtape af sange, som hun har lyttet til undervejs.
Sangene har vi samlet i én playliste, så du kan høre dem, mens du læser og udfylder siderne om dine venner.