Sidste chance
Katie Kitamuras debutroman skildrer MMA-kampsporten med psykologisk indsigt og uhyggelig præcision.
"Hemingway lever – og denne gang er han en kvinde." - Tom McCarthy
Fire år efter at Rivera vippede Cal af tronen i MMA, har Cals træner, Riley, arrangeret en revanchekamp på Riveras hjemmebane i Mexico. Men Cal føler sig klar, han trænger til at få vasket pletten væk og har trænet hårdere end nogensinde. Den apati, han blev ramt af i tiden efter, at han blev besejret af Rivera, er væk, han har fået ny energi og fokus tilbage. Riley har ret: Rivera kan bare komme an. Men Rivera har aldrig tabt en kamp, og i dagene op til kampen begynder Cal og Riley hver for sig at tvivle på, om han overhovedet kan besejres. Der er meget på spil. Hvis Cal må lægge handskerne på hylden (for det vil et nyt nederlag betyde), aner ingen af dem, hvad de så skal lave. De ønsker ikke at svigte hinanden. Det er de panisk ræd for.
Sidste chance er et intenst psykologisk drama om at stå ansigt til ansigt med sin nemesis. Om stilhed før storm. Og afgrunden, der åbner sig, når sandhedens time nærmer sig.
Anmeldelser
Euroman
Her læner Kitamuras nedbarberede sprog sig op ad store navne som Steinbeck, Hemingway, James Ellroy og Norman Mailer.
Tom McCarthy
Hemingway lever – og denne gang er han en kvinde.
Booklist
Kitamuras skildring af MMA-kampsporten er brutal, men smuk.
Lektørudtalelse
En tempofyldt, indsigtsfuld og spændende roman. Katie Kitamura matcher sin stil med emnet og skaber en stram og overbevisende fortælling.