:quality(80))
Bare Alberte
Det tredje (1939) og afsluttende bind i Cora Sandels Alberte-trilogi. /i>/i>/i>//i>
Stor nordisk klassiker - inspireret af forfatterens eget liv som kvinde og kunstner
Alberte er blevet gift med maleren Sivert, og sammen har de fået en søn.
Efter krigen bor den lille familie i Bretagne blandt venner, men trods de idylliske omgivelser trives Alberte ikke i tilværelsen som hustru og mor.
Hun føler sig splittet mellem sin rolle som mor, kærligheden og sit ønske om at realisere sig selv.
Alberte-trilogien er en udviklings- og kunstnertrilogi om den rastløse og atypiske romanheltinde Alberte. Trilogien udspiller sig i tiden før og efter Første Verdenskrig og står i dag som et hovedværk i norsk litteratur.
Oversat fra norsk af Andrea Fehlauer.
Udgivelsesdato: 13. september 2023
Anmeldelser
Information
"Cora Sandels storslåede klassiker om en kvindes vej til at blive kunstner ... bør læses mange år fremover ... Oversætter Andrea Fehlauers løsninger i den næsten 100 år gamle tekst forekommer mig at være velvalgte og ofte meget elegante. Sandels sprog må have været en drøm at oversætte ... At læse disse romaner er som at gå igennem et galleri og se på malerierne, norsk naturalisme her, franskinspireret impressionisme der. Alle farverne, de valgte udsnit. Alene for beskrivelserne skal man læse Cora Sandel. For tidsbilledet, sproget, miljøskildringerne. Og selvfølgelig for det uforglemmelige portræt af Alberte"
- Kristin Vego
Weekendavisen
"Strålende udviklings-og frigørelsesfortælling ... udkommet i Andrea Fehlauers flot flydende og tidssvarende sprogdragt... Cora Sandels romaner har ekkoer af Henrik Ibsens Nora - hvad er prisen for selvstændighed og frihed? - og ikke mindst af den jævnaldrende Virginia Woolfs idé om kvindens behov for et eget værelse ... Et hovedværk i den norske litteraturhistorie og et centralt værk i den nordiske."
Klaus Rothstein
Dansk BiblioteksCenter
"Et stærkt psykologisk portræt af en kvinde, der trods tidens normer går egne veje. De nordnorske stuer, natur og parisiske kvarterer er eminent og virkelighedsnært beskrevet."
- Pia Bechmann / lektørudtalelse
Bogvaegten
"Cora Sandel skildrer, hvordan datidens kvinder havde langt færre valg end i dag. Hovedpersonen folder sig langsomt men sikkert ud. Derigennem beriges vi med en mindeværdig læseoplevelse ... Hvor ér det glædeligt at se denne fine dannelses- og udviklingesroman genudgivet."
Litteraturdk
"Bare Alberte er måske det stærkeste bind i trilogien - hvor boet skal gøres op, og vi får en sjældent set nederen patriark på banen. En stærk afslutning på fortællingen om en stærk kvinde."
hendeboganmelderen
"Værkerne er fine og velskrevne, og de får mig til at sætte pris på at være kvinde i dag."