Den inderste kerne

Den inderste kerne

En biografisk roman om Inge Lehmann, Danmarks ukendte verdensstjerne.

"Med Den inderste kerne har Lotte Kaa Andersen ikke alene kastet lys over en skammeligt overset dansk verdensstjerne, hun fortæller også det 20. århundredes danske historie."
- Berlingske

Inge Lehmann er anerkendt som en af verdens største videnskabskvinder, men kun de færreste danskere kender til hende og hendes opdagelser. I USA derimod kender man godt historien om den danske kvinde, der opdagede Jordens indre kerne. Tidligere troede man, at kernen var flydende, men ved at analysere seismogrammer kunne hun i 1936 fremsætte den skelsættende teori, at der i den flydende kerne lå en indre kerne, og at Jorden dermed var tredelt og ikke todelt.

Inge Lehmann blev født 13. maj 1888 i København i en progressiv familie. Hendes far, Alfred Lehmann, var en berømt professor og grundlægger af Psykologisk Institut på Københavns Universitet, og hendes mor, Ida Sophie Tørsleff, kom fra en familie med flere førende medlemmer i kvindebevægelsen.

Mens hendes søster Harriet blev uddannet som skuespillerinde på Det Kongelige Teater, valgte Inge den videnskabelige vej. Som verdens første kvindelige seismolog mødte hun megen modstand i det danske naturvidenskabelige miljø, der i høj grad var en lukket herreklub, domineret af hendes chef, astronomen Niels Erik Nørlund og fysikeren Niels Bohr.

Men da hun i 1950’erne blev inviteret til USA for at forske, kom hendes arbejde til at spille en rolle under Den Kolde Krigs atomvåbenkapløb. Da Inge Lehmann var midt i 60’erne, sagde hun sin stilling på Geodætisk Institut op for at være fri til at rejse og forske, som hun ville. Hendes karriere og den videnskabelige hæder og anerkendelse tog først fart, da hun blev pensioneret. Som 99-årig udgav hun sin sidste videnskabelige artikel, hun blev 104 år og døde i 1993.

Den inderste kerne fortæller historien om et sammensat, egenrådigt og myreflittigt menneske, som ikke blev anerkendt i sit hjemland, før hun var langt oppe i 70’erne, og følger nedslag i et liv, der forløber næsten parallelt med det 20. århundrede. Det er en fortælling om kvindeliv, videnskab og lidenskab. I sin research har Lotte Kaa Andersen bl.a. talt med Inge Lehmanns familie og fået adgang til private breve, personlige papirer og en dagbog, som ingen kendte til.

De seneste år er interessen for den usædvanlige kvinde blusset op herhjemme. I 2019 opførte Folketeatret for eksempel forestillingen Jordens Indre med Iben Hjejle som Inge Lehmann. Iben Hjejle indlæser også lydbogsudgaven af Den inderste kerne.

Udgivelsesdato: 11. maj 2021.

Lotte Kaa Andersen
Forfatter

Lotte Kaa Andersen

Forfatteren bag den populære romantrilogi om livet i Hellerup og den biografiske roman om videnskabskvinden Inge Lehmann.
Læs mere om Lotte Kaa Andersen

Bogtrailer: 'Den inderste kerne' af Lotte Kaa Andersen

Den inderste kerne er baseret på den sande historie om den danske matematiker og jordskælvsforsker, Inge Lehmann, der opdagede Jordens indre kerne.

Tidslinje

Inge Lehmanns 104 år på Jorden

Inge Lehmann havde format som Tycho Brahe, H.C. Ørsted og Niels Bohr. Alligevel er det de færreste, der kender til hendes usædvanlige skæbne.

Her kan du blive klogere på virkelighedens Inge Lehmann.

Inge Lehmanns 104 år på Jorden

Efterskrift

Bag om 'Den inderste kerne' med Lotte Kaa Andersen

Inge Lehmann fortjener en plads allerøverst oppe sammen med vores største nationale helte og heltinder.

Læs Lotte Kaa Andersens efterskrift.

Bag om 'Den inderste kerne' med Lotte Kaa Andersen

Interview med Lotte Kaa Andersen

"Inge Lehmann talte til mig med det samme"

Vi bestemmer ikke selv, hvem vi forelsker os i. Nogle gange bestemmer man heller ikke selv, hvem der skal befolke ens romaner, siger Lotte Kaa Andersen.

Læs hele interviewet, hvor hun fortæller om sin fascination af Inge Lehmann.

"Inge Lehmann talte til mig med det samme"

Den inderste kerne

Læsekredsmateriale

Start den gode samtale om Lotte Kaa Andersens Den inderste kerne med Gutkinds læsekredsmateriale. Find spørgsmålene til bogen her ...

Læsekredsmateriale

Anmeldelser

Avisen Danmark

"Det er Lotte Kaa Andersens særlige evne til at give en fornemmelse af, hvordan Inge Lehmann tænkte som privatperson og som forsker, der gør romanen så livlig og spændende. Også det, at forfatteren ikke følger en stram kronologi, sikrer, at man som læser hele tiden fanges ind af begivenhedsforløbet, samtidigt med at man ryster på hovedet over, hvor forstenet den mandsverden, der mødte Inge Lehmann, var."
- Henrik Tjalve

Berlingske

"Med Den inderste kerne har Lotte Kaa Andersen ikke alene kastet lys over en skammeligt overset dansk verdensstjerne, hun fortæller også det 20. århundredes danske historie ... Et imponerende stykke arbejde"
- Marie Louise Wedel Bruun

Kulturen.nu

"En fremragende biografisk roman om en usædvanlig kvinde"
- Pernille Lisborg

Dansk BiblioteksCenter

"Som et modsvar til den indadskuende autofiktion, vender forfatteren blikket udad mod en virkelig person og sætter hendes spændende historie i en fiktiv ramme. Romanen er en velskrevet og letlæselig fortælling om både videnskab og lidenskab, og den giver en interessant og fængslende historie om en kvindelig pioner."
- Barbara Rugholm / Lektørudtalelse

Søndag

"Forfatteren Lotte Kaa Andersen har en eminent fortælleteknik, der holder læseren i et jerngreb fra første side. Og det er altid svært at nå slutningen – for man vil så gerne blive i fortællingens univers."
- Dorthe Liljensøe

Magasinet Liv

"En virkelig læseværdig bog om passion, vedholdenhed og indre styrke."

Litteratursiden

"Interessant biografisk roman ... Balancerer fint mellem det videnskabelige og det private og er rigtig interessant læsning."
- Jette Landberg

POV International

"En hjertegribende roman ... Det er en virkelig god ide, Lotte Kaa Andersen har fået, at skrive denne roman om Inge Lehmanns liv. Dels fordi seismologen fortjener denne æresoprejsning, dels fordi det er godt for os danskere at blive mindet om, hvor småtskårne vi kan være ... Det er lykkedes Lotte Kaa Andersen at skrive, så jeg bare labber det i mig ."
- Monica Krog-Meyer

Ude og Hjemme

"Jeg sidder tilbage rasende over, at jeg i min skoletid lærte alt om Niels Bohr, H. C. Ørsted, C. F. Tietgen og August Krogh, men aldrig hørte et ord om Inge Lehmann. Nu får hun oprejsning på den smukkeste måde gennem Lotte Kaa Andersens fine ord"

Litfix

"Den inderste kerne om verdens første kvindelige seismolog Inge Lehmann er rørende, stærk, vedkommende og utrolig velskrevet. Inge Lehmanns livshistorie og ikke mindst livsværk er fandens godt romanstof."

Bogens Liv

"Opsigtsvækkende ... Handler om en forholdsvist glemt og ukendt kvinde, der gjorde en stor opdagelse, og som nu bringes til live igen."

Bøger Bøger Bøger

"Jeg slugte Den inderste kerne råt ... Man er i umanerligt godt selskab med Inge Lehmann ... En skæbnefortælling, der rørte mig dybt og flere gange i læsningen fik mig til at græde."

Et Bogunivers

"Enormt gribende ... Havde svært ved at slippe bogen. Kaa Andersen kan noget med ord, og sjældent har jeg læst en roman i sådan et smukt sprog ... Bogen var en fornøjelse."

Bogglæde

"Gribende ... Man suges ind i siderne ...Helt ufatteligt smukt fortalt af Lotte Kaa Andersen. Imponeret, begejstret og nyslået fan af Inge Lehmann."

Bog_review

"Den inderste kerne er en meget rørende, oprørende, informativ og underholdende bog, og det er i øvrigt på høje tid, at en bog og en hyldest til Inge Lehmann blev udgivet. Så tak for det!"

Mit lille bibliotek

"En smuk cadeau til en usædvanlig og stærk kvinde ... Lotte Kaa Andersen får smukt sammenflettet en stærk videnstrang med en skrøbelig og smuk sjæl ... Jeg havde en klump i halsen da jeg vendte sidste side, for jeg var slet ikke klar til at slippe hende.

Bog.guiden

"Eminent fortælleteknik, der holder læseren i et jerngreb fra første side ... Svært at nå slutningen – for man vil så gerne blive i fortællingens univers."

Anettes Litteratursalon

"Spændende fortælling ... En meget stærk skildring af, hvordan Inge Lehmann lever ... Flot og virkelig god roman."

Litteraturdk

"En rigtig roman; det store overblik, skiftenede sindsstemninger, et slag for de glemte kvinder i historien, det lille store menneske."

Livetidukkehuset

"En virkelig velfortalt historie."

Bbcs.bogunivers

"Læs den fordi du bliver revet med fra første side. Læs den fordi det er stor fortællekunst om en fascinerende kvinde. Læs den fordi den er eminent godt skrevet og researchet. Bare læs!"

Bogvægten

"Skøn fortælling om en stræbsom ildsjæl ... Det er en fornøjelse at læse Lotte Kaa Andersens fine skildring af seismologens utrættelige arbejde ... Et loyalt hyldestværk ... Fangede mig fra første færd."
- Birte Strandby

Bibliotekaren_

"En virkelig god bog ... Reagerer du ligesom mig, er der risiko for, at du bliver indfanget og for evigt vil bære Inge Lehmann med dig ... Lotte Kaa Andersen har på smukkeste vis sat Inge op på den stjernehimmel, hun har fortjent."

Bogdoktor

"En biografisk roman om en introvert, anderledes, stjerne-intelligent kvinde ... JEG ER SOLGT."

Bogfryd

"Et varmt og indlevende portræt af en stor kvindelig forsker. Hatten af for Lotte Kaa Andersen."

Radio Update

"En fantastisk bog – elementært spændende og medrivende og ikke til at lægge fra sig, når først man er begyndt."
- Hanne Bærentzen

Skrivepulten

"Kan ikke anbefale den nok ... Lotte Kaa Andersen har her virkelig formået at skrive en flot biografi om et stort menneske, det er både grundigt og medrivende. Inge Lehmann står knivskarpt hele romanen igennem."

Bogbobler

"En stærkt anbefalelsesværdig roman ... Virkelig god læsning om en ener med et særpræget liv."

Bogsyn

"En spændende bog der bliver bedre og bedre ... Godt skrevet."

Bogfinken

"Den inderste kerne er et romanportræt af en enestående kvinde ... Bogen er ekstremt velskrevet ... Man kommer virkelig til at holde af Inge."

Simonekarlasboeger

"Velskrevet og utroligt fængende. Der er store følelser, menneskelige relationer og reaktioner, små bemærkninger og ikke mindst et overblik over et helt levet liv skrevet i en særklasse!"


Køb 'Den inderste kerne' hos din foretrukne boghandler

Bog

415 sider (2. udgave, udg. dato: 5. oktober 2022)

Vejl. udsalgspris: 199,95 kr.

Udg. dato: 11. maj 2021

Omslag: Alette Bertelsen

Format: Hardback

ISBN: 978-87-434-0557-3

Lydbog

Vejl. udsalgspris: 169,95 kr.

Udg. dato: 11. maj 2021

Indlæst af: Iben Hjejle

Omslag: Alette Bertelsen

Format: Download

ISBN: 978-87-434-0119-3

E-Bog

400 sider

Vejl. udsalgspris: 169,95 kr.

Udg. dato: 11. maj 2021

Omslag: Alette Bertelsen

Format: ePub

ISBN: 978-87-434-0118-6

Din browser er forældet!

Opdater din browser for at se siden korrekt

Opdater nu