"Engagerende læsning – imponerende"
- Dagbladenes Bureau
Brødrene Jakob og Thomas Brinch er blevet forældre til en generation, de ikke rigtig forstår. Mens børnene lever i den nye verden af computere, e-mails, mobiler og internet, har de voksne ikke tid til meget andet end arbejde og karrierer.
Thomas’ datter Liv bryder med sin far, da hun tager hyre på en coaster og sejler til Fjernøsten, mens Jakobs søn Tobias forlader sit hjem i Svendborg uden at have set ret meget til sin far – og uden at vide, hvad han vil.
Endnu mere uforudsigelig er fremtiden for deres yngre søskende, Katrine og Frederik, mens Danmark passerer årtusindskiftet med udsigt til en ny dagsorden: involvering i krige og bekæmpelse af terror. Mens Frederik lader sig friste af de nye nationale toner med drømmen om at kæmpe ude i verden, er Katrine ved at komme fri af flere års ensomhed. De to yngste Brinch-børn tager til alles forskrækkelse en beslutning, som splitter familien.
Det er de unge som forsvinder foregår fra begyndelsen af 1990’erne og frem til 2015. Romanen er en fortælling om generationskløfter, svigt, krig og flugt i en tid, hvor de gamle værdier ændrer sig hurtigere end nogensinde før.
Få et overblik over bogens persongalleri.
Udgivelsesdato: 18. august 2022
Bogtrailer: 'Det er de unge som forsvinder' af Lise Ringhof og Erik Valeur
Anmeldelser
"Livlig og realistisk roman med vitalt stof ... Engagerende læsning ... Imponerende, hvor megen vitalitet Ringhof og Valeur får tilført den klassiske realistiske roman. Den har i deres regi fortsat meget at byde på."
- Henrik Tjalve
"Velskrevet, underholdende og grundigt researchet slægtshistorie, som kommer vidt omkring i menneskelige relationer og et Danmark i forandring ... en vellykket roman med et stort læserpotentiale."
- Lone Krøgh / Lektørudtalelse
"Formidabel afslutning på Ringhof og Valeurs Brinch-trilogi"
"Smukke beskrivelser, spændende karakterer og en god fortælling. Denne slægtsroman har alt hvad den behøver."
"Flot fortalt roman om, hvordan familielivet kan slå knuder ... Forfatterduoen skriver overbevisende og godt ... på alle måder en skøn læseoplevelse"
- Nønne Lønne Votborg
"Hvis du er til slægtsromaner og gerne vil en tur med igennem mange år af Danmarkshistorien, så hop på denne rejse."
"Jeg strakte og strakte tiden med “Brincherne”. Jeg havde simpelthen ikke lyst til at slippe dem igen ... Jeg var fuldstændig blæst bagover."
"Stort og uden sammenligning med andet."
"Imponerende hvordan det lykkedes forfatterne at flette hændelser i slægtens liv sammen med nogle af Danmarkshistoriens mørke sider."
"Rigtig god oplevelse at læse bøgerne, der er flydende skrevet og relativt let at læse ... få det gjort, hvis ikke du allerede har læst bøgerne. Har du læst dem, kan du overveje at genlæse dem."
"Jeg følte stort slægtskab til de 4 Brinch børn, Tobias, Liv, Frederik og Katrine og blev faktisk en smule rørt da jeg læste de sidste sider."
"Fantastisk afslutning på den formidable slægtshistorie om familien Brinch fra Fanø ... Trilogien er samlet set noget af det bedste, jeg har læst i mange år."
"Bøgerne er virkelig velskrevne og fortællingen er medrivende. Persongalleriet står skarpt og problematikkerne er meget genkendelige ... du er meget heldig hvis du stadig har denne forrygende læseoplevelse til gode."
"Forfatterne fletter de dramatiske hændelser i en slægts liv sammen med nogle mørkere sider af danmarkshistorien – fra år 1900 til i dag – det gør den både unik og ekstra interessant at læse."
"Jeg har nydt at læse bogen, der på fineste vis afslutter trilogien. Bogen tegner et skarpt tidsbillede og sætter fokus på emner som svigt, krig, regnbuefamilier og mange flere. Hele familiekrøniken om familien Brinch er meget vellykket og vedkommende. Jeg anbefaler bøgerne varmt til alle, der holder af slægtsromaner."
Køb 'Det er de unge som forsvinder' hos din foretrukne boghandler
Bog
557 sider
Vejl. udsalgspris: 299,95 kr. (Paperback: 149,95 kr.)
Udg. dato: 18. august 2022
Omslag: Harvey Macaulay, Imperiet. Foto: Sally Jo Ringhof
Format: Indbundet m. smuds
ISBN: 978-87-434-0294-7
Lydbog
Vejl. udsalgspris: 169,95
Udg. dato: 11. september 2022
Indlæst af: Grete Tulinius
Omslag: Harvey Macaulay
Format: Download
ISBN: 978-87-434-0296-1
E-Bog
557 sider
Udg. dato: 18. august 2023
Omslag: Harvey Macaulay
Format: ePub
ISBN: 9788743402954