"Roman i verdensklasse ... suverænt orkestreret"
- Politiken
Johannes er kun 12 år gammel, da han dør. Juleaften besøger hans fraskilte forældre sønnens grav og tænder lys for ham. Det er meningen, at Elisabet og Sakarias skal gå hver til sit bagefter, men alligevel tager de hjem sammen. Elisabet sætter sig ved klaveret og spiller et stykke af Bach, og det ender med at blive en højst usædvanlig nat for dem.
Flugt er en fortælling om forholdet mellem de levende og de døde. Romanen væver de sørgende forældres historie sammen med episoder fra Johannes' liv i en musikalsk prosa, der veksler mellem de tre personers synsvinkler. Den skildrer de konstante forskydninger i menneskers relationer, som kendetegner Tillers prisvindende romaner.
Flugt er oversat til dansk af Sara Koch, som er kritikerrost litterær oversætter. Fra norsk har hun blandt andet oversat Karl Ove Knausgård, Dag Solstad og Matias Faldbakken.
Udgivelsesdato: 21. marts 2023
Anmeldelser
"Norsk roman er i verdensklasse... Carl Frode Tiller viser igen med sin tilsyneladende realistiske prosa en helt surrealistisk indsigt i det menneskelige sind. Vi taler om en suverænt orkestreret roman ... Det kræver en ualmindelig dygtig oversætter at holde tonen. Sådan en er Sara Koch."
- Thomas Bredsdorff
"Carl Frode Tiller skriver, som Bach komponerer. Fortællingen om tre sammenvævede sjæle, der ikke kan nå hinanden, er dybt, dybt bevægende ... Vi, der lever og læser lige nu, nyder godt af en guldalder i den nordiske samtidslitteratur, og ingen bidrager til den så originalt som nordmanden Carl Frode Tiller. Hans romanserie Indkredsning I-III og den fritstående roman Begyndelser viste forfatterens originale menneskeforståelse, skrevet med sikker sprogbeherskelse og en virtuos litterær teknik. Og forfatterskabets seneste roman, Flugt, holder niveauet, ja, hæver niveauet."
- Klaus Rothstein
"Dybt forførende ... et gennemglødet univers åbner sig for læseren ... Tillers roman er alt andet end flugt. Snarere ser jeg den som et helt nyt møde i forfatterskabet. En skriven sig frem til kernen i ikke bare sorgen, men i julenat, hvor engle vandrer gennem alle verdener."
- Liselotte Wiemer
"En meget smuk læseoplevelse. Der er noter af eventyr og både magisk såvel som social realisme af Dickens' opbyggelighed og Lagerlöfs stemningsfuldhed - og så med Korsgaard-barsk barnelivsskildring i ascendanten. Flugt overskrider grænsen mellem liv og død, såvel som mellem bog og musik. Resultatet er brusende musikalsk melankoli, som ingen skal flygte fra."
- Caroline Enghoff
"En bevægende roman om døden og de efterladtes desperate håb om efterliv ... Carl Frode Tillers prosa er eminent, romanen er kompleks, læseoplevelsen er velgørende krævende."
- Molly Balsby
"Dybt bevægende ... Carl Frode Tiller skriver mørke romaner om det, der gør allermest ondt. Kun få forfattere formår som han at trænge ned i den afgrundsdybe fortvivlelse, der kan ramme enhver, og som kan ødelægge et menneskeliv på et splitsekund. Alligevel er der masser af lys i hans bøger. Lyset ligger ikke i deres tematikker, for de kredser ofte om både sorg, skam og skyld, og de viger hverken tilbage for indre eller ydre konflikter personer imellem ... Carl Frode Tiller er en intelligent forfatter, som ofte underløber sine karakterer på udspekulerede måder, og Flugt er ingen undtagelse."
- Bror Axel Dehn
"Flot litterært håndværk."
- Erik Svendsen
"Et mesterligt velkomponeret hyldestrekviem til Gud, Bach og kærligheden ... Det er stærkt berørende."
- Bo Heimann
"Sæsonens mustread ... Har man som læser aldrig stiftet bekendtskab med norske Carl Frode Tiller, er der kun ét at gøre: Styrte ned til boghandlen og få en af hans bøger hurtigst muligt ... Flugt er en fantastisk velskrevet roman ... en vanvittig bedrift, der beviser Carl Frode Tillers ekstreme talent ... en magtdemonstration af Carl Frode Tillers enestående indsigt i menneskets psyke - og i alle de umulige samtaler, vi har med vores medmennesker.
- Anna Møller
"Stærkt og uforglemmeligt mesterværk om sorg, familierelationer og åndelig forbundethed ... Flugt er en af den slags læseoplevelser, som ikke kan forceres eller læses hurtigt. Den sætter sin læser i en sindsstemning, som ikke lige er sådan at ryste af sig. Det er på samme tid både enkelt og så komplekst. Det er en symfoni af fortættede følelser, og Tiller rammer så nådesløst rent og genkendeligt i skildringen af menneskelige relationer."
- Line Hoffgaard
"Et sitrende mesterværk om det sværeste, der kan overgå forældre, at miste et barn.... Fortællermæssigt er Flugt noget helt særligt"
"Flugt er én af de romaner, jeg vil huske meget længe ... En uforglemmelig og stærk læseoplevelse!"
"Flugt er skrevet med et imponerende digterisk overskud ... Carl Frode Tiller lykkes i høj grad med denne roman!"
"Gribende og helt fantastisk. Om de levendes forhold til døden og de døde. En af mine allerbedste læseoplevelser nogensinde ... Fascinerende og mesterligt komponeret i én lang bølgende bevægelse og helt ubeskriveligt smukt og rørende"
Køb 'Flugt' hos din foretrukne boghandler
Bog
223 sider
Vejl. udsalgspris: 249,95
Udg. dato: 21. marts 2023
Oversætter: Sara Koch
Omslag: Aina Griffin & Marlene Diemar, Imperiet
Format: Softcover med flapper
ISBN: 978-87-434-0419-4
Lydbog
6 timer 48 minutter
Udg. dato: 21. marts 2023
Oversætter: Sara Koch
Indlæst af: Ellen Dahl Bang
Omslag: Aina Griffin & Marlene Diemar, Imperiet
Format: Download
ISBN: 9788743404217
E-Bog
223 sider
Udg. dato: 21. marts 2023
Oversætter: Sara Koch
Omslag: Aina Griffin & Marlene Diemar, Imperiet
Format: ePub
ISBN: 9788743404200