Fugl Fønix

Fugl Fønix

En anderledes superhelteroman om klima, korruption og kampen for retfærdighed.

En spændingsfyldt superhelteroman.

Hvad skete der den dag, det pludselig regnede med pengesedler fra den skandaleramte bank Nordisk Kapital? Hvorfor kastede bankdirektørens søn, en helt almindelig dreng fra 7.b, sig ud fra byens bro?

Alle tror, at superhelten Fugl Fønix reddede dagen. Men måske var det i virkeligheden hende, der stod bag ...

I Fugl Fønix giver Sara Ejersbo læseren en spændingsroman fortalt gennem forskellige typer af tekster: vidneudsagn, politiafhøringer og avisartikler, der alle kredser om den samme mystiske hændelse. Til sammen udgør de forskellige dokumenter brikker i et puslespil, og først til sidst får læseren det fulde billede af, hvad der i virkeligheden er sket.

Udgivelsesdato: 5. januar 2024

Sara Ejersbo
Forfatter

Sara Ejersbo

Dansk forfatter, der står bag en lang række bøger til både børn og voksne.
Læs mere om Sara Ejersbo
Interview med Sara Ejersbo om 'Fugl Fønix'

"Det er let for voksne at mane til besindighed, så længe børn alligevel intet kan gøre, men hvad nu hvis de kunne?"

I dette interview fortæller Sara Ejersbo om, hvordan hun fik ideen til Fugl Fønix, og hvorfor superhelten har været en spændende figur at arbejde med.

"Det er let for voksne at mane til besindighed, så længe børn alligevel intet kan gøre, men hvad nu hvis de kunne?"

Læs & tal sammen om

Fugl Fønix

I læs & tal sammen-materialet finder du sjove opgaver og spørgsmål til bogen.

Dyk ned Sara Ejersbos Fugl Fønix ...

Fugl Fønix

Anmeldelser

Ekstra Bladet

"Høj spænding."

Dansk BiblioteksCenter

"En anderledes superhelteroman, der blander forskellige tekstformer og -udtryk og herved skaber en ny, dokumentarisk oplevelse. Bogen vil med fordel kunne inddrages i undervisningen på mellemtrinnet, da der kan arbejdes med både udtryk, virkemidler og budskab. Lag for lag afsløres detaljer om mysteriet fra forskellige kilder, og det er både spændende og velskrevet."
- Anya Voel / lektørudtalelse

Line Dalbro

"En bog, der ikke er skrevet, som bøger er flest, men historien fortælles derimod igennem interviews, artikler, uddrag fra bøger og politiafhøringer.⁠ Det er en ret interessant måde at læse om begivenhederne på ... Fugl Fønix kan med fordel bruges ude i skolerne til arbejdet om budskab, udtryk og virkemidler."

Bogbotten.dk

"Sara Ejersbo har skrevet en medrivende kriminal-superhelteroman til tweens, hvor læseren gøres til detektiv ... Det lykkes Ejersbo at forene de to genrer virkelig solidt, og historien taler direkte ind i ungdommens berettigede utilfredshed med beslutningstagernes grinagtige sløvhed ift. at føre klimapolitik."
- Jeppe Due Barslund


Køb 'Fugl Fønix' hos din foretrukne boghandler

Bog

112 sider

Vejl. udsalgspris: 199,95

Udg. dato: 5. januar 2024

Omslag: Kristian Eskild Jensen og Alette Bertelsen

Format: Hæftet

ISBN: 9788743408062

Lydbog

Udg. dato: 5. januar 2024

Omslag: Kristian Eskild Jensen og Alette Bertelsen

Format: Download

ISBN: 9788743408086

E-Bog

112 sider

Udg. dato: 5. januar 2024

Omslag: Kristian Eskild Jensen og Alette Bertelsen

Format: ePub

ISBN: 9788743408079

Din browser er forældet!

Opdater din browser for at se siden korrekt

Opdater nu