Heroin chic

Heroin chic

En mørk fortælling om Elise, der gradvist mister sig selv til et altoverskyggende misbrug.

"Ubærlig og tankevækkende"
- Jyllands-Posten

Elise vokser op i et godt hjem i Oslo. Hun er sin mors øjesten, alle roser hendes sangstemme, og hun er korlederen Philips personlige favorit. Alligevel længes hun efter at blive vægtløs og forsvinde.

Elise udvikler en spiseforstyrrelse, og så snart hun er blevet 16 år, udsætter Philip hende for seksuelle overgreb, godt hjulpet på vej af alkohol og piller, som han forsyner hende med. Da Elise senere bliver kæreste med musikeren Joakim, begynder hun at tage amfetamin og heroin. I rusen finder hun den lethed og det frirum, hun har manglet, mens hun gradvist mister sig selv.

På sidelinjen står Elises mor og forsøger at holde sammen på en datter, hvis største ønske er at gå i opløsning.

Heroin chic er oversat til dansk af Liv Nimand Duvå (f. 1987), som er forfatter og oversætter. Hun har tidligere oversat bl.a. Claudia Rankine, Sonja Åkesson og Louise Glück.

Udgivelsesdato: 20. april 2022.

Maria Kjos Fonn
Forfatter

Maria Kjos Fonn

Anmelderrost norsk forfatter, hvis bøger er oversat til flere sprog og nomineret til en række priser.
Læs mere om Maria Kjos Fonn

Anmeldelser

Jyllands-Posten

"Maria Kjos Fonn skriver skræmmende og elegant om stofmisbrug i den fornemme roman ... Heroin chic er blottet for den fortrydelse, fordømmelse og anger, som langt de fleste romaner om stofafhængighed er ledsaget af. Det er det, der gør Kjos Fonns roman så ubærlig og tankevækkende. "
- Katrine Sommer Boysen

Information

"Heroin chic er en skræmmende god roman om musik, spiseforstyrrelse og heroinmisbrug ... Jeg er fuldstændig taget af Maria Kjos Fonns bog. Blæst bagover af den. At sige, at den er godt skrevet (og fordansket af Liv Nimand Duvå), ville være en underdrivelse. Den er klog, vild, sikkert fortalt i et nutids- og datidsspor, som man fornemmer på et tidspunkt skal løbe sammen og rive alting i stykker. Den er altså også spændende. Sprog er det selvfølgelig alt sammen, men Fonns sprog er især det, der veksler mellem korte og synftige afrapporteringer og lange kæder og spring mellem vidt forskellige skemaer, som pludselig udtrykker en overrumplende indsigt."
- Thomas Thurah

Ekstra Bladet

"Elegant komponeret. Fonn skriver poetisk smukt og til tider endda humoristisk ... en brutal, men også betagende roman om ønsket om den totale opløsning."
- Molly Balsby

POV International

"At beskrive noget så ubærligt på human og smuk vis er fænomenalt ... Uafrystelig, barsk og vigtig ... Socialrealisme skrevet med litterær sproglig begavelse, der når længere ind under huden end en klassisk tv-dokumentar, der kunne skildre samme barske facts ... Et meget levende portræt af en kurs mod døden, og netop det greb fascinerer og fastholder os læsere. Jeg rystes, jeg væmmes, samtidig forstår jeg hende. Imod min vilje."
- Isabella Miehe-Renard

Litteratursiden

"Barsk, smuk og vigtig roman om et mørkt og anorektisk pigeliv, der ender i heroinafhængighed. Heroin chic skærer ind til benet uden forblommede forklaringer ... Skal læses for sine stemninger og overordentligt fine beskrivelser."
- Barbara Rugholm

Bogbanden

"En af de stærkeste romaner, som jeg har læst længe. Til dig der ikke er bange for stof til eftertanke ... Anbefaler Heroin Chic på det kraftigste."

Bog_review

"Heroin chic er en bog om en ung kvinde der ønsker at forsvinde, og alle omkring hende ønsker at behandle anoreksien og heroinmisbruget i stedet for at hjælpe med det hul og det mørke der findes i hende."

Bogglæde

"Vanvittig flot og indsigtsrig fortælling, om kampen og ønsket om at forsvinde, men omvendt også ønsket om at overleve kampen ... Anbefaling til dig, der ønsker en stærk roman om det ultimative sociale kollaps. Troværdig og vigtig litteratur."

Justfollowmyread

"Læs den for et barsk og hjerteskærende blik ind bag facaden i "golden girl’s" virkelighed. Det er ikke et sted for tøsepiger!"

Mieandthebooks

"En af de mest barske, hårde og smukke romaner, som jeg har læst længe ... enormt deltaljeret sprog, som indfange alle følelser, sansninger og stemninger."


Køb 'Heroin chic' hos din foretrukne boghandler

Bog

210 sider

Vejl. udsalgspris: 199,95 kr.

Udg. dato: 20. april 2022

Oversætter: Liv Nimand Duvå

Omslag: Aina Griffin & Marlene Diemar, Imperiet

Format: Softcover

ISBN: 978-87-434-0187-2

Lydbog

4 timer 47 minutter

Vejl. udsalgspris: 149,95 kr.

Udg. dato: 20. april 2022

Oversætter: Liv Nimand Duvå

Indlæst af: Stine Prætorius

Omslag: Aina Griffin & Marlene Diemar, Imperiet

Format: Download

ISBN: 978-87-434-0189-6

E-Bog

210 sider

Vejl. udsalgspris: 149,95 kr.

Udg. dato: 20. april 2022

Oversætter: Liv Nimand Duvå

Omslag: Aina Griffin & Marlene Diemar, Imperiet

Format: ePub

ISBN: 978-87-434-0188-9

Din browser er forældet!

Opdater din browser for at se siden korrekt

Opdater nu