"Med sit smukke afdæmpede sprog lokker forfatteren dig ind i fortællingen og holder dig fast ... En pragtfuld læseoplevelse."
- Søndag
Hummerens skjold er en flerstemmig roman, og i fortællingens centrum står de tre Gabel-søskende, der lever vidt forskellige liv: Ea er flyttet til San Francisco, hvor hun bor sammen med fotografen Hector og hans datter Coco, Sidsel er enlig mor til Laura og arbejder som konservator på et museum i København, mens deres egenrådige lillebror, Niels, lever som plakatopsætter og uden fast bopæl.
Med årene er forskellighed blevet til afstand, men over fem dage i april må de på ny tage stilling til hinanden og deres fælles historie. Sidsel er nødt til at bede Niels om en tjeneste, der udfordrer hans selvvalgte ensomhed, og Ea giver lyd fra USA. I håb om at få kontakt til deres mor har hun besøgt clairvoyanten Bee Wallens. Der er et spørgsmål, som har meldt sig med påtrængende nødvendighed.
Udgivelsesdato: 20. august 2020.
Bogtrailer: 'Hummerens skjold' af Caroline Albertine Minor
Læsekredsmateriale
Start den gode samtale om Caroline Albertine Minors Hummerens skjold med Gutkinds læsekredsmateriale. Find spørgsmålene til bogen her ...
Anmeldelser
"Stærkt læseværdig ... Romanens flerstemmige gådefuldhed holder sig frisk helt frem til og med den forbløffende drejning på de sidste ti sider. Her troede man, at der ville blive bundet pæne knuder på løse ender, og så lægger Caroline Albertine Minor med velberåd hu en åben tråd i sin læsers skød, og vi kan begynde forfra. Mærkeligt, dristigt, snedigt, perfekt ... Minor er en af vores mest bemærkelsesværdige forfattere."
- Klaus Rothstein
"Med sit smukke afdæmpede sprog lokker forfatteren dig ind i fortællingen og holder dig fast ... En pragtfuld læseoplevelse."
- Dorthe Liljensøe
"Stor og øm romankunst om relationer ... Stærkt indtagende roman, der portrætterer og masserer en mildt dysfunktionel familie ... Det er kraftfuldt og bevægende."
- Line Rasmussen
"En eventyrlig fortælling om mennesket ... Ikke alene fornemmer man en sprudlende fortællelyst og en vildtvoksende fantasi; vi har også at gøre med en forfatter, der stensikkert har fået et litterært talent i vuggegave, men også leverer et solidt stykke kunstnerisk håndværk, der gør læsningen af Hummerens skjold til en frydefuld oplevelse."
- Berit Holbek Jensen
"Minor er en af de fremmeste stilister her til lands ... Vidunderlige metaforer, præcise i al deres mangetydighed."
- Bodil Skovgaard Nielsen
"Eminent familieroman om brudte forbindelser, svigt og omsorg blandt tre søskende."
- Thomas Ry Andersen/lektørudtalelse
"En mytisk fortælling med et overvældende og helt igennem overbevisende persongalleri ... Der er mange vidunderlige guldkorn i Minors bog, så mange faktisk, at det vil være en forbrydelse kun at nævne nogle få."
- Louise Juhl Dalsgaard
"Medrivende og stilsikker ... Bogens store kvalitet er dog dens originale og formelt ekvilibristiske gestaltning af materiale, der netop ikke udfoldes gennem det tætte kammerspil, men af en duvende, elastisk flerstemmighed ... Minors forrige bog - novellesamlingen Velsignelser - blev fortjent hyldet som et af 2017' s bedste udgivelser. Det høje niveau viderefører Hummerens skjold."
- Nicklas Freisleben Lund
"Den sproglige sanselighed er i evig topform ... Det, der som en streng er spændt ud mellem usynlig hverdag og mytisk skæbnesvangerhed, kan Caroline Albertine Minor få til at synge, så tonen runger i mellemgulvet på modtageren."
- Felix Thorsen Katzenelson
"En af dette års vildeste oplevelser ... Rørende og flydende og alligevel med så præcise beskrivelser af relationer og menneskelighed aka hvordan mennesker SERIØST er, som jeg kun har set lignende hos Knausgaard i vores tid ... Minor er en af vores allerstørste forfattere til lands."
"Fremstiller stilsikkert og hensynsfuldt familieliv og venskaber, omsorg og svigt ... Og så skal man ikke mindst læse den for Minors sprøde, elegante og også selvbevidste prosa. Den er konsekvent en fryd for det indre øre."
"Én af de bedste romaner, jeg har læst i år. Minor skriver fabelagtigt og nuanceret om moderne familiedynamikker med stor kærlighed. Minor har en sofistikeret pen; her er en udsøgt sans for sprog og evne til at skrive om kvindeliv, moderskab, familie, sorg, savn, død og kærlighed, som gør romanen unik."
"En fantastisk læseoplevelse, en smuk og favnende bog som fik mig på gyngende grund, hvilket er hvad god litteratur kan ... Tak for en fortælling, jeg helt sikkert vender tilbage til."
"Det er en velsignelse at læse Caroline Albertine Minors nye roman ... Hummerens Skjold er sjov, sigende og charmerende godt skrevet."
"En virkelig fin og skønherlig fortælling ... Minor skriver rigtig godt, hun formår at fortælle en historie med et flow så det hele bare spiller."
"Sindsygt god ... Caroline Albertine Minor fremskriver karakterer med dybde og fylde."
"[Minors] kæmpestyrke, der i mine øjne bringer hende blandt Danmarks absolut bedste skrivende, er hendes evne til at dosere helt rigtigt ... Som et minutiøst tilberedt måltid, der mætter, fordi man får netop dét, man har brug for."
- Magnus Friis
"Minor er for længst blevet et forfatternavn, det er værd at holde øje med i dansk litteratur."
- Marie Louise Wedel Bruun
"Bogen har formået at få de 3 individers historier til at rumme hinanden uden at gå på kompromis med fortroligheden til den enkelte ... smukt, organisk og ægte komplekst beskrevet."
"Smukt, skarpt, rørende og sanseligt, som hun også viste det i novellesamlingen Velsignelser. Sproget er romanens styrke, fyldt op af vidunderlige sætninger, man kan glæde sig længe over."
"Bogen er velskrevet og sproget levende, forfatteren er god til ord, man fryder sig flere steder over hendes formuleringer ... Vi kommer både omkring nogle af livets store spørgsmål og mange små hverdagssituationer, som gør, at man som læser ser personerne som rigtige mennesker – genkendelige personer. Jeg blev fanget af bogen, fulgte spændt personerne."
"Stilistisk enestående ... Minor er en ordkunstner, der får sneget indsigt og forståelse ind i læserens hjerne uden besvær og uden protester. Hun kan ikke misforstås, hun kan kun inhaleres."
"Romanen er skrevet i et lækkert sprog, med fine kadancer og metaforer ... En spændende bog."
"Caroline Albertine Minor er helt ekstremt sproglig dygtig ... Ordineres til: dig der drages af komplekse familiedynamikker og det smukke ved ordets poesi."
"Caroline Albertine Minor skriver indlevende og indtagende ... Bogen tager fat på livet og portrætterer hverdagssituationer på en tankevækkende vis ... Det er en god bog som formår at vække følelser."
"En dejlig læseoplevelse."
Køb 'Hummerens skjold' hos din foretrukne boghandler
Bog
296 sider
Vejl. udsalgspris: 299,95 kr.
Udg. dato: 20. august 2020
Omslag: Kelly Winton / llustration: Fairfield Porter
Format: Softcover m. flapper
ISBN: 978-87-434-0009-7
Lydbog
Varighed: 7 timer 31 min
Vejl. udsalgspris: 169,95 kr.
Udg. dato: 20. august 2020
Indlæst af: Laura Drasbæk
Omslag: Kelly Winton / llustration: Fairfield Porter
Format: Download
ISBN: 978-87-434-0011-0
E-Bog
296 sider
Vejl. udsalgspris: 169,95 kr.
Udg. dato: 20. august 2020
Omslag: Kelly Winton / llustration: Fairfield Porter
Format: ePub
ISBN: 978-87-434-0010-3