Intermezzo

Intermezzo

En stærk fortælling om sorg, kærlighed og familie fra det litterære fænomen Sally Rooney.

En intens og rørende fortælling om to brødres forsøg på at nå hinanden efter deres fars død.

Udover at de er brødre, har Peter og Ivan Koubek umiddelbart ikke meget tilfælles. Peter er i trediverne og advokat i Dublin – tilsyneladende succesfuld og kompetent. Men i kølvandet på farens død medicinerer han sig selv i søvn og kæmper med at håndtere sit forhold til to meget forskellige kvinder – hans livs kærlighed, Sylvia, og Naomi, en universitetsstuderende for hvem livet er én lang joke.

Ivan er en toogtyveårig skakspiller. Han har altid set sig selv som socialt akavet, en ener, antitesen til sin glatte storebror. Midt i sorgprocessen møder Ivan Margaret, en ældre kvinde, der selv har en turbulent fortid, og deres liv bliver hurtigt og intenst flettet sammen.

For de to sørgende brødre og menneskene omkring dem opstår et nyt mellemspil – en periode med begær og fortvivlelse, men også en mulighed for at opdage, hvor meget et liv kan rumme uden at gå i stykker.

Intermezzo er oversat til dansk af Siri Ranva Hjelm Jacobsen.

Udgivelsesdato: 24. september 2024

Sally Rooney
Forfatter

Sally Rooney

Irsk forfatter, der med sine romaner er blevet verdenskendt for sine skarpe og bevægende fortællinger om kærlighed og venskab.
Læs mere om Sally Rooney
Interview med Sally Rooney om 'Intermezzo'

"Jeg har aldrig kunnet bruge mit eget livs begivenheder i min fiktion, så jeg er nødt til at forblive opmærksom på verden."

Læs med, når Sally Rooney fortæller om sin roman Intermezzo – om bogens hovedpersoner, at bruge omverdenen som inspiration for fiktionen og om idéer og karakterer, der vokser frem af sig selv.

"Jeg har aldrig kunnet bruge mit eget livs begivenheder i min fiktion, så jeg er nødt til at forblive opmærksom på verden."

Anmeldelser

Politiken

"Hun skriver, så man kan mærke det helt ud i fingerspidserne."
- Sigrid Adamsson

Berlingske

"Et hovedværk … komponeret i sit helt eget andante tempo, der indimellem accelererer til det livlige og hurtige, humoristiske, snart efter højtidelige, og som behændigt skifter mellem dur og mol. Et stykke klassisk skønlitteratur, når det er bedst. Intermezzo er en vidunderlig roman, hvor Rooneys eminente evne til at indfange følelser og stemninger er forfinet ned i mindste detalje – og fornemt oversat af Siri Ranva Hjelm Jacobsen … Det er klassisk Rooney, let fortalt, men med en moden, mere filosofisk dybde."
- Merete Reinholdt

Jyllands-Posten

"Vil med sikkerhed gnave frydefuldt videre i læseren, længe efter at den sidste side er vendt."
- Katrine Sommer Boysen

Soundvenue

"Sally Rooney overgår forventningerne med sin suveræne roman om at leve videre, mens ens verden bryder sammen ... Intermezzo er en inderlig, velkomponeret og umiskendelig Rooneysk roman. Den hidtil bedste af slagsen."
- Emilie Ewald Boysen

Kristeligt Dagblad

"Man skal læse den nye Sally Rooney for at lade sig bevæge."
- Nils Gunder Hansen

New York Times

"Intermezzo er Sally Rooney med lidt ekstra smør og fløde. Ja tak, tjener! Kald mig bare et kærlighedsfjols, men for denne ofte kyniske læser var dette måltid krævende, fedende, old-school og lækkert."
- Dwight Garner

pov.international

"Det er ikke for meget at sige, at man bliver suget ind i handlingen ... Selv om alle i bogen, set udefra, gør livet unødvendigt svært for sig selv, er det svært at undgå at holde af dem ... Romanen er rørende, nærmest gribende."
- Lone Kühlmann

Gyrith Ravn

"Rooney er noget særligt ... Hun er fuldstændig formidabel til at skildre relationer mellem mennesker med alt, hvad de indeholder af pinagtighed, skam, usagte sandheder, længsel og bare: ren, rå menneskelighed. Det gælder også hendes seneste roman ... Jeg græd undervejs og ja, det her er en af de bøger, du skal læse dette efterår."

laesekrogen

"Selvom jeg tidligere har fornægtet at hoppe på Rooney-bølgen, må jeg nu sluge mine forhenværende principper ... Jeg sympatiserede med alle karakterer undervejs ... Intermezzo er en roman om at sørge og længes, at miste fodfæstet i livets overhalingsbane, fucke grueligt op, forsøge at behage andre og samtidig være sig selv hele vejen."

bogbanden

"Jeg følte mig helt forpustet efter at have læst denne her bog. Både fordi jeg grinte en del, og fordi jeg følte trang til at læse hele bogen i one sitting ... Rooney har ændret stil, og det er faktisk ikke en dårlig ting ... Der er smæk på i forhold til relationsarbejde, og jeg er vild med alle karaktererne, som Rooney har valgt at berige sine læsere med. En kæmpe anbefaling herfra."

bogsulten

"Rooney er tilbage, og jeg råber højt: hvor jeg bare elsker den her bog. Dialogerne. Den varme melankoli og dybden i karaktererne ... Smukt oversat til dansk af Siri Ranva Hjelm Jacobsen. Alt det, jeg elsker ved en bog, er i Intermezzo. Det her er klart min yndlings Rooney-bog."
- Helle

boegerne_i_mit_liv

"Jeg er vild med Intermezzo. Jeg synes jeg læser rigtig mange gode bøger, men den her … den 'talte' til mig på en helt særlig måde. Den kom ikke bare under huden på mig, men blev nærmest en del af mig undervejs … Sally Rooney skriver fantastisk ... Jeg nød den måde, Rooney udforsker relationer mellem mennesker ... Den var rørende på en virkelig overvældende måde ... Måske den bedste kærlighedsroman jeg har læst ... Den kommer aldrig til at forlade min bogreol igen."
- Lisette Rønnov Jørs

Mariasbogtanker

"Sally Rooney er tilbage med en ny roman, der både er smuk udenpå og indeni ... Hvis du griber fat i denne bog, (og det håber jeg, du gør) så lad dig ikke afskrække af skrivestilen, men giv den en chance, for der gemmer sig en utrolig fin og rørende historie deri. Det er en bog, der virkelig kan anbefales."

fanny.augusta

"Jeg hører til en af de få, der ikke var stor fan af Sally Rooney’s Normale mennesker... Men alt det Normal mennesker ikke gav mig, fik jeg af Intermezzo ... Intermezzo føles som et stort, varmt kram. Den er velskrevet og veksler stilistisk mellem Peters hurtige tanke-flow og Ivans mere rolige tilgang til livet, kærligheden og sorgen. Tilbage står man med tillid til kærligheden og lysten til sex. Og skak."


Køb 'Intermezzo' hos din foretrukne boghandler

Bog

468 sider

Vejl. udsalgspris: 269,95 kr.

Udg. dato: 24. september 2024

Oversætter: Siri Ranva Hjelm Jacobsen

Omslag: Faber Dansk versionering: Marlene Diemar & Harvey Macaulay, Imperiet

Format: Hæftet

ISBN: 9788743410256

Lydbog

Udg. dato: 24. september 2024

Oversætter: Siri Ranva Hjelm Jacobsen

Omslag: Faber Dansk versionering: Marlene Diemar & Harvey Macaulay, Imperiet

Format: Download

ISBN: 9788743410270

E-Bog

468 sider

Udg. dato: 24. september 2024

Oversætter: Siri Ranva Hjelm Jacobsen

Omslag: Faber Dansk versionering: Marlene Diemar & Harvey Macaulay, Imperiet

Format: ePub

ISBN: 9788743410263

Din browser er forældet!

Opdater din browser for at se siden korrekt

Opdater nu